SULAWESI
- Søren Poulsen
- 14. jun.
- 9 min læsning
Opdateret: for 3 dage siden
12. - 26. juni 2026
PÅ UDKIG EFTER GODE HISTORIER
Et nærmere kig på fuglene i det frodige landskab omkring Tomohon på Nordsulawesi
12.-14. juni - AARHUS-KØBENHAVN-BEIJING-KUALA LUMPUR-SINGAPORE-MANADO
Det er ikke den ideelle måde at starte en længere rejse på. At have et arbejdsdøgn på 29 timer, og så sætte sig ind i Kombardo-ekspressen til Københavns Lufthavn. Første stykke på en rejse, der medfører stop i Beijing, Kuala Lumpur og Singapore, før jeg 43 timer senere sætter fødderne på asfalten i Manados lufthavn på Sulawesi, Indonesien. En destination, som jeg også besøgte i november/december 2025. Altså for godt et halvt år siden.
Nu står den på en kort rejse, hvor jeg skal undersøge muligheden for at skrive på en fuglelokalitets-guide til øen - eller måske bare nogle artikler? Turen skulle helst give svar på, hvad valget bliver. Samtidig er det en flugt fra græspollen-helvedet, som for alvor starter fra midt i juni. For mit vedkommende en tid med kraftig nedsat livskvalitet, så at kunne komme til et sted, hvor der er pollenfri, er nærmest paradis.
Air China fragtede mig først til Beijing og efter godt tre timers transit, videre til Kuala Lumpur i Malaysia. Jeg ankom kl. 23 og skulle videre med fly til Manado via Singapore kl. 8.55 næste morgen, så jeg tog en overnatning på Capsule Transit hotellet i terminal 2. Et af de hoteller, hvor det specielle er, at man får en lille kapsel med lavt til loftet og kun en madras, der fylder hele rummet ud. Hvilket ikke betyder madrassen er stor, men at rummet er lille. En sjov måde at få nogle timers søvn på, selv om der næste gang skal medbringes ørepropper. Mange lyde fra rejsende, som tjekker ind og ud på alle tider af natten.
En kort flyvetur til Singapore og et kort ophold, før den noget længere strækning til Manado. Ret begivenhedsløst bortset fra at uvejr over Manado fik flyet til at tage nogle omgange ude over Celebeshavet. Før det så blev sikkert sat ned på landingsbanen.
En Grab (asiatisk Uber) fik bragt mig til et stort resort en halv times kørsel nord for Manado. Tjek ind, en gåtur ned til en lille lystbådehavn nedenfor resortet og aftensmad i restauranten på stedet, og så var den dag gået.
15. juni - MANADO
Dagen startede dårligt. Jeg havde feber om natten og fik ikke sovet meget, før jeg skulle mødes med Christopher (aka Bryan), som er en chauffør jeg tidligere har brugt. Et par panodiler holdt feberen nede, så vi begav os op på bjerget Tumpa tæt på resortet. Over kaffe fik vi planlagt de næste dage. Dagen i dag skulle således blive en tur ud til bygninger, der er tilegnet grotte-sejlere (eng. Swiftlets). En idé til en artikkel om den store industri, der er med indsamling af sejlernes reder til brug i madlavning, vil jeg prøve at forfølge.
Vi fik drukket kaffen færdig og efter at Christopher lagde ud for betalingen - jeg havde endnu ikke nogen kontanter og de tog ikke kort, så fik vi opsøgt tre af disse ynglehoteller for grotte-sejlere. Uden held til at se dem indvendigt, for alle tre steder var opsynsmændene ikke til stede. Det blev ved nogle fotos udefra. En af bygningerne havde aktivitet med sejlere.
Feberen begyndte at vende tilbage og jeg ville gerne tilbage til resortet og få hvilet ud. Måske den lange rejse havde tæret på kræfterne? Vi aftalte at fortsætte turen i morgen, hvor destinationen er Tomohon i Minhasa-højlandet.
Eftermiddagen blev et langt hvil på hotellet. Feberen blev slået ned af panodil, men så begyndte en ny gene. Jeg skulle lade vandet ustandseligt og til sidst var det ikke vand, der blev afleveret i kummen. Blod. De sidste par uger har jeg døjet med et par drøje infektioner. Mit gæt var, at der måske var en forbindelse. Jeg fik kontaktet Falck i Danmark, som tager sig af uheld, skader, sygdom mm i udlandet for mit forsikringsselskab. Jeg fik go til at tage på et hospital og blive undersøgt. Det private hospital, Siloam, fandt årsagen til mine genvordigheder - urinvejsinfektion - og ville holde mig indlagt i fire dage. De mente den var alvorlig. Jeg var lunken ved tanken om at skulle tilbringe så lang tid på et hospital, og havde jo planer for de næste dage, som jeg helst ikke ville gå glip af. Jeg aftalte derfor med dem, at jeg blev en nat og ville komme igen, hvis behandlingen ikke virkede.
Jeg fik 6 værelsestyper at vælge imellem: Fra "Basic" til "Presidential Suite". Det handlede om størrelsen og indholdet på værelset. De fineste værelser havde garderobe, sofa-arrangement, badekar osv. Med nogle få timers ophold og flere unødige faciliteter på de dyrere værelser, valgte jeg et af de billigste. Et De-Luxe værelse. De valgte dog at opgradere mig til det tredie dyreste. Alt er relativt, og der var ingen overensstemmelse mellem beskrivelserne af rummene og mine forventninger! Men det var bare for nogle få timer, så det gik.
16. juni - MANADO - TOMOHON
Ovennævnte værelse blev jeg kørt til kl. 1.30 og allerede kl. 5.30 blev jeg vækket. Der var morgenmad. Et mylder af mennesker havde ærinder på min stue. Sygeplejersker, læger, rengøringsfolk, madudbringing, kontorfolk... Megen ro var der ikke. Kl. 10.40 begynder jeg at gøre klar til at tjekke ud. Siger det til sygeplejersken, som vil gøre klar til udtjekningen. Ingenting sker. Jeg har stadig drop i hånden og får hevet drop og stativ ud til skranken på gangen. Beder dem fremskynde udtjekningsprocessen. Har et hotel jeg skal til og tjekke ud fra. Kl. 12. Der er en halv times kørsel, og tiden løber. Det går meget langsomt. Der skal komme een fra kontoret og lave papirarbejdet. Jeg har allerede underskrevet adskillige dokumenter ved forskellige kontorfolk, som er dukket op under hele forløbet.
Endelig får jeg droppet ud af hånden og sagt farvel. Søde mennesker. I lobbyen tager det lang tid før kassemesteren dukker op. Jeg tripper imens. Får svært ved at nå udtjekningen i tide. Men alt nåes alligevel. Christoffer er ankommet og får kørt mig til resortet. Hurtig nedpakning og udtjekning. Jeg bliver spurgt, om jeg var glad for opholdet på hotellet, men kan egentlig ikke sige jeg brugte meget tid der.
Vi kører til næste hotel i Tomohon og siger farvel. Jeg er træt ovenpå en lang nat og ringe søvn. Så dagen står på hvile og ellers får jeg arrangeret morgendagens udflugt med fugleguiden, Adam.
Sent om aftenen hører jeg fra mit værelse på hotellet, både en Maskehøgeugle og en Sulawesi Dværghornugle synge i nærheden. Uventede arter at høre her. Dværghornuglen lyder iøvrigt meget som den europæiske, så man er ikke rigtig i tvivl.
17. juni - TOMOHON
Jeg er vågen kl. 5. Ser over på vulkanen Lokon, som langsomt fremtræder tydeligere og tydeligere, som solen begynder at dukker op over horisonten. Kl. 6 mødes jeg med Christoffer nede foran hotellet og vi kører hen og samler Adam op 5 minutters kørsel fra hotellet. Vi stopper nedenfor vulkanen Mahawu. Går ned ad en glat, mudret sti langs en mark. Siden går vi ind i skov og stien bliver stejl og stadig meget glat. Vi kommer succesfuldt ned til et skjul, som Adam har sat op. Et sort net er spændt ud mellem nogle bambuspinde. I nettet er lavet kiggehuller. Vi sidder på en pressening og venter på at en Sulawesi Pitta, skal dukke op. Og en Sulawesi Niltava. Adam spiller deres arters kaldelyde, og snart dukker først fluesnapperen op. Dernæst pittaen. Begge kan ses på kort afstand. Ned til 2,5 meter. Jeg får taget en masse billeder. Meget dårlige lysforhold og med en iso 64000 bliver billedekvaliteten udfordret. Myg deltager i forestillingen og jeg skulle nok ikke have taget shorts på, finder jeg efterhånden ud af.
Vi går tilbage til bilen efter en længere seance med pitta, fluesnapper og et par Celebesdrosler, som uventet for Adam dukker op.
Længere oppe ad vejen til Mahawu er næste stop. Vi går langs vejen og ser mange småfugle i de høje træer. En lille sti går et stykke ned i skoven, og der får Adam opstøvet en Brunrygget Skovisfugl og dens store unge. Begge er hunner. De er ligesom mange andre isfugle på Sulawesi, tilknyttet skov og ikke vand, som isfuglene er mange andre steder i verden. Et par hæderlige fotos kommer der ud af mødet med isfuglene.
Oppe igen på bjergvejen ser vi bl.a. nogle meget farvestrålende Pragtfrugtduer lavt i nogle træer tæt på vejen. En flot fugl!
Pragtfrugtdue, han og siddende i en al for lille rede, en Grøntoppet Træsejler ungfugl.
Vi begiver os tilbage til hotellet efter en vellykket morgen på Mahawu. Morgenmaden indtages sammen i hotellets restaurant. Vi beslutter at droppe resten af dagens program. Jeg er stadig ikke kommet mig over gårdagens hospitalsindlæggelse og er ikke på toppen. Beslutningen viser sig at være heldig, da der lidt senere sætter ind med heldagsregn.
18. juni - TOMOHON
Det er "same procedure as yesterday" denne morgen. Christoffer henter mig kl. 6 og derefter opsamling af Adam. Vi starter igen på Mahawu, og får flere gode oplevelser fra vejen op ad vulkanen. En Sulawesi Slangeørn slutter morgenens observationer af, ved at cirkle lavt over skoven og vejen hvor vi står. Fedt syn. Alle "specialiteter" som vi ser på bjerget, har jeg set før. Så ingen nye arter til mig i denne omgang.
Morgenmad igen på hotellet. Denne gang fortsætter vi dog efter måltidet. Søen Linow er næste lokalitet på programmet. Det tager ikke lang tid at køre til den. Sidst vrimlede der med liv. Specielt fremhævet ved 400 Hvidskægget Terner over søens grønne vandoverflade. Denne gang virkede den mere stille. Ingen terner, men de er også vintergæster og er nu på deres ynglepladser i Kina. Vi fik set Gyldenhovedet Cisticola, som er en skøn lille gul fugl, der holder til i lave buske og højt græs.
Lidt ænder, masser af hvide hejrer, en Cinnamon Bittern og nogle Crakes og Rails, gav alligevel et okay udbytte. Men klart en bedre lokalitet om vinteren. Vi fik denne gang nærstuderet de termiske mudderhuller, som ligger ved søbredden. Et særligt og spændende fænomen. Tæt på Linow ligger et kraftværk, som udnytter varmen fra den termiske undergrund til at producere el. Højspændingsmaster kan ses stikke op over bakkekammen omkring søen.
Dagens program slutter der. Vi kører tilbage til hotellet og får sagt farvel. En god oplevelse med Adam og Christoffer.
19. juni - TOMOHON - MANADO
Jeg tjekker ud af det udmærkede hotel Villa Emmira i Tomohon ved middagstid. Der er bestilt en Grab som kører den knap 1 time lange vej til næste hotel. Hotel Aston i Manado.
Der sker ikke en hel masse denne dag. Jeg er en tur nede ved havet for at se solnedgangen på en varm og solrig dag. En ung mand helt nøgen går og leder i en affaldsbunke med primært plastflasker. Psykisk syg hjemløs må han være, er mine tanker om ham. I en åben café ud mod gaden sidder ældre mænd og spiller skak. Der er tilskuere der intensivt følger med i duellerne på brædtet. Ser hyggeligt ud.
På hotellet får jeg påbegyndt artiklen om Svalerederne. Det er lige med at få styr på, hvordan den skal skrives. Der skal arbejdes med teksten.
Aftensmaden bliver på den nærliggende KFC. Middagsmaden på hotellet var noget dyr i forhold til prisniveauet i Indonesien. Men når jeg tænker over det, så var det en pris, som vi giver i Danmark uden at løfte et øjenbryn. Hernede virker det bare underligt at give så "meget".
20. juni - MANADO
Tjah endnu en afslapningsdag. Startede dagen med at tage en Grab til Starbucks nede bag det store indkøbscenter, Megamall. Nævnte center var forøvrigt lukket. Står foran en stor renovering efter at nyere centre har overtaget føringen på storcenter-markedet i Manado.
Jeg fik skrevet noget mere hjemme på hotellet og prøvede at arrangere snorkeltur til Bunaken næste dag. Det lykkedes desværre ikke, da de private både til øen var fuldtbookede. Søndag er mange lokale nemlig på udflugt. Christoffer havde undersøgt muligheden for mig. I stedet bliver det måske mandag.
Vasketøj blev indleveret i et vaskeri lige ved siden af hotellet. 5 timer efter var det vasket, tørret og strøget til den nette sum af 50.000 rupees. Ca. 18 dkk.
Jeg sprang frokosten over og nøjedes til aften med et let måltid på en burgerjoint ved strandpromonaden.
Sodavand og snacks blev købt om aftenen i en lille kiosk, hvor de to piger, som ekspederede åbentlyst syntes det var sjovt med en fremmed udlænding i butikken. Der blev grinet en del. Snacksene var til senere. Jeg ville holde mig vågen og se VM-kampen i fodbold mellem Holland og Sverige. Den stod til at starte kl. 24.00. Jeg havde dog glemt, at det var Jakarta-tid og de er en time bagefter Sulawesi. Så kampen startede først kl. 1. Det lykkedes at holde mig vågen til 1. halvleg, men med ringe svensk spil og en pausestilling til Holland på 2-0, valgte jeg at sove da 2. halvleg skulle starte.
21. juni - MANADO
Morgenmaden blev en sen en af slagsen. Jeg fik set det meste af en fodboldkamp inden turen igen gik til Starbucks. Denne gange medbringende min bærbare, så jeg fik skrevet noget mere. Jeg var også langt bagud med dagbogen, så den fik jeg gjort et stort indhug i.
En Grab blev bestilt til returen til hotellet, men chaufføren kørte forkert. Han holdt udenfor et hotel skråt overfor en meget befærdet vej fra, hvor jeg stod. Han valgte at aflyse turen, da jeg ikke stod der og kørte videre. Jeg valgte at gå hjem. Det tog under 10 minutter, så distancen var ikke så stor. Men varmen gjorde at jeg var helt gennemblødt af sved af den korte gåtur.
Jeg var nede i hotellets fitnesscenter og fik trænet lidt der. Trænger til at komme i form igen, så det var en god start.
Kommentarer