SYDØST-ASIEN
- Søren Poulsen
- 9. nov. 2025
- 24 min læsning
Opdateret: 23. jan.
Rejsen på Sulawesi fortsætter
13/11 - 10/12 2025
Den søstjerne-formede Indonesiske ø, Sulawesi, fik jeg taget hul på da Covid-19 lukkede Verden ned. Jeg var dengang lige ankommet til den nordlige storby, Manado, da den danske statsminister, Mette Frederiksen, bad danskere i udlandet vende tilbage til Danmark. Så dagen efter var jeg atter på vej hjem via Jakarta. Efterfølgende fik jeg taget revanche sidste i coronatiden, hvor jeg fortsatte rejsen i Indonesien fra Manado og ud på den nordlige del af Sulawesi.
I efteråret 2025 dykker jeg mere ned i Sulawesis herligheder af frodig natur og bemærkelsesværdig fauna. Fra Manado går turen til et beskyttet regnskovs-område 5 timers kørsel sydpå. Et område med en bestand af den spøjse megapode, Maleo. En slags stor høne, der får sine æg udruget i varm vulkansk jord. Den findes kun på Sulawesi. Et par vulkaner bliver også besøgt, lige som jeg atter bruger nogle dage i den nordligste nationalpark, Tangkoko. En eller to vulkanøer nord for Sulawesi skal besøges og tilbage på hovedøen igen, går turen til Lore Lindu nationalpark på det centrale Sulawesi. En stor regnskov i bjergrigt område med adskillige endemiske arter.
Jeg afslutter Indonesiens-turen på Borneo med et par dage i den vestlige del.
Sammenstillet af AI: Hvis du er interesseret i fugle og natur, er Sulawesi en unik og essentiel destination på grund af øens ekstraordinære biodiversitet og høje grad af endemisme.
Her er hovedårsagerne til, at Sulawesi er et must for fugle- og naturelskere:
1. Høj Endemisme - De Unikke Arter
Sulawesi ligger i Wallacea, en biogeografisk overgangszone mellem Asien og Australien, hvilket har resulteret i en helt unik evolution af dyrelivet.
Fugle, der kun findes her: En stor del af fuglearterne på Sulawesi er endemiske, hvilket betyder, at de kun findes her og ingen andre steder i verden. Dette er hovedattraktionen for fuglekiggere. Eksempler inkluderer:
Maleoen (en jordlevende hønsefugl, der lægger sine æg i varme sandbanker).
Sulawesi-næsehornsfuglen (Rhyticeros cassidix), kendt for sit store, iøjnefaldende næb.
Forskellige arter af isfugle (som f.eks. Sulawesi Dværgisfugl), ugler (som Sulawesi Dværghornugle) og spætter.
Den sjældne og flyveløse Sulawesi-rikse (Aramidopsis plateni).
2. Spektakulære Nationalparker og Reservater
Øen har beskyttede områder, der giver fremragende muligheder for at se det unikke dyreliv.
Tangkoko Nationalpark (Nord-Sulawesi): Dette er et af de mest berømte steder. Her kan man ud over et utroligt fugleliv også finde andre endemiske dyr som den sorte makakabe (en art af marekat) og den lille, nataktive spøgelsesabe (tarsier), der er verdens mindste primat.
Højlandsskovene: Bjergområderne, som f.eks. på Minahasa-halvøen, er hjemsted for de montane regnskove, hvor man kan finde en række specialiserede og endemiske arter.
3. Rigdom af Andet Dyreliv
Udover fugle har Sulawesi en fascinerende samling af andre dyr, der understreger øens unikke økosystem:
Spøgelsesaber (Tarsier) og den sorte makakabe.
Babirusa (hjortesvin), kendt for sine opadvendte tænder.
Anoa (dværgbøffel), verdens mindste vilde okse.
4. Variation i Landskabet
Sulawesi byder på en varieret natur, der spænder fra tætte regnskove og bjerge (vulkaner som Mahawu) til frodige rismarker og smukke kystlinjer. Denne variation skaber mange forskellige levesteder for fugle og dyr.
Kort sagt, Sulawesi er ikke bare et sted med flot natur; det er et hotspot for biodiversitet, hvor naturens isolerede udvikling har skabt en stor mængde arter, du ikke kan se andre steder. Det er et levende laboratorium for evolution og et paradis for enhver, der ønsker at krydse sjældne og endemiske fugle af på sin liste.
DAGBOG
14-15. november - HO CHI MINH CITY
Denne rejse til sydøstasien begynder med et par af de store metropoler i denne af verdenen. Ho Chi Minh City (Saigon) i Vietnam og Jakarta i Indonesien. Er man til et hektisk leben omgivet af massiv trafik og mennesker alle vegne, så får man sine behov opfyldt i disse storbyer. Jakarta tager prisen som den ubetvinget største. 30 millioner i hele området, mens det tilsvarende tal for Ho Chi Minh City er 13-15 millioner. Stadig langt større end hele Danmarks befolkning samlet i to gigantiske byer.
Ankomsten til Ho Chi Minh City gik via en lang rejse fra Aalborg torsdag aften over Amsterdam og Singapore, før den behageligste del af flyrejserne (Singapore – Ho Chi Minh City) endte med ankomsten til Ho Chi Minh City først på aftenen fredag. Regntid er der i både Singapore og Vietnam, og vejret var ret dårligt i både Singapore og Ho Chi Minh City, så det blev til nogle af de hårdeste landinger jeg længe har oplevet. Flyet til Singapore måtte cirkle over havet i 20 minutter, før vejret var godt nok til landingen. Alligevel blev det en turbulent landing.
En Grab-taxi kørte mig til min lejlighed i Distrikt 2. På 25. etage er lejligheden. To soveværelser, to badeværelser, stue og køkken samt en lille altan. Adgang til udendørs pool og fitnessrum. I forhallen er der receptionist og dørmænd. Bygningen består af to tårne på hver 44 etager. En mastodont af en bygning og en fin udsigt til Saigon floden og en af de mange tættrafikerede færdselsårer fra 25. etage.
De seks timers tidsforskel til Danmark har givet lidt jetlag. Tror dog snart det er ovre.
I dag har jeg ikke lavet alverden udover at få drukket kaffe og spist morgenmad på en café. Senere fik jeg endnu en kop kaffe på en anden café, og fik udleveret iskaffe, som er standarden ved kaffebestilling. Fandt jeg ud af. Den røg i vasken i lejligheden.
I morgen tager jeg nok i den Botaniske have for lidt fuglekigning. Ellers har jeg lidt forberedelser til Indonesien, som skal laves. Vietnam er blot en blød(og dog!) landing inden et tæt program i ø-riget mod sydvest.
16.-19. november - Ho Chi Minh City/Jakarta
Både Ho Chi Minh City og Jakarta blev en periode med ren afslapning og mindst mulige aktivitet. Tiden er brugt på at vænne mig til tropisk klima med høje temperaturer og luftfugtighed, og de seks timers tidsforskel i forhold til Danmark. Turen starter rigtig for mig 20. november, hvor jeg lander i Manado på Sulawesi.
Få billeder blev det til i Jakarta. Udsigt over bugten ud for byen, hvor der fiskes intensivt. Bonzai-træer til salg i den kinesiske del af Nordjakarta. White Sand Beach er en kunstig strand med importeret sand. Der er spærret af for badning i havet, for det er uegnet til det formål.
20. november - JAKARTA - MANADO
Tre timer i luften før jeg landede i Manado på nordspidsen af Sulawesi. Alt gik fint undervejs. Hotellet er der tjekket ind på. En kongres foregår samtidig på hotellet, og det bærer alle fællesområder præg af. Ventetiden til elevatoren er ofte lang, og et mylder til buffeten til aftensmaden vidner om mange mennesker med samme formål på et programsat tidspunkt.
Jeg gik en lille tur ned til vandkanten 50 meter fra hotellet. Der er udsigt til flere øer og især en vulkanø et godt stykke ude.
Aftensmaden, som jeg bestilte a la carte, tog over en 1 time at forberede, og jeg var på vej til at forlade restauranten, da en lettere stresset tjener kom løbende efter mig med maden. Eneste billede fra i dag bliver af en ud af en række gamle VW-rugbrød, som bliver brugt som food/kaffetrucks. Lidt sjovt at støde på dem her i troperne. Altså folkevognsrugbrødene!
21. november - MANADO - KOTAMOBAGU
Jeg vågnede op til en meget våd og grå morgen set fra hotellets vindue. Skyerne hang lavt og min første tanke var, at så var morgenens mission med bestigning af vulkanen Mahawu nok helt håbløst. Hotellet blev forladt og jeg blev samlet op udenfor af Bryan. Min tidligere chauffør fra sidste Sulawesi-møde. Han præsenterede sig selv som Christoffer, hvilket jeg studsede over. Viste sig bare at være hans mellemnavn, som han også bruger overfor fremmede.
Vi kørte ud af Manado og op til den nærliggende by, Tomohon.
Første stop var byens madmarked. Det omkringliggende landskab er meget frugtbart og der dyrkes et bredt udvalg af grøntsager og frugt. Flere typer af bananer, ligefra små langefinger små bananer til kæmpe grønne madbananer. De faldt i øjnene, lige som kæmpe papayaer, modne mangoer, bitte små lime (som er mere bitre en "vores" lime), snakefruit og mange andre. Farverigt marked. Den del. Kødmarkedet var en anden oplevelse. Her sælges grisekød (Nordsulawesi er overvejende kristent), men mere obskurt var der vildsvin, flagermus, pythonslanger og hunde på slagterdiskene! Det hastede jeg hurtigt forbi!
Fiskeafdelingen var mere tilgængelig for en sart person, som mig. Halvstore tun og farverige tropiske fisk, lå på lit de parade. Her kunne jeg godt handle. Ud i regnen igen og hen til bilen.
Fra Tomohons madmarked drejede vi op mod vulkanen Mahawu. Der går en asfaltsvej næsten hele vejen til toppen. Regnen fortsatte og skydækket lå langt nede over bjergene, så udsigten fra toppen var ikke den bedste. Men af og til kom der et hul i de passerende skyer og det gav mulighed for at kigge ned i krateret. En ækel lugt af svovl fra kraterbunden og lidt dampe hist og her, viser at vulkanen ikke er helt død.
Fuglemæssigt kunne det have været et fedt sted. Men regnen og den ringe sigtbarhed, gjorde udbyttet særdeles ringe. Nede i Tomohon igen besøgte vi en café og fik drukket kaffe, juice og spist en ostetoast.
Vi fortsatte vejen mod dagens endestation, Kotamobagu. Inden da tog vi en lille omvej til søen, Linow. Et overraskende godt valg. Det var ikke for at søen var speciel stor, og på google maps er den heller ikke vist med farve (blå), men kun markeret med dens navn, Danau Linow. Sø ligger omgivet af skovklædte bakker og i den ene ende af søen er der termisk aktivitet. Det boble op af vandet, damp dannes og lugten af svovl gennemtrængende. Det i sig selv en seværdighed. Men ude over vandet var ca. 300 Hvidskægget Terner igang med fødesøgning. Samtidig sad omkring 100 til rast inde i nogle træer i det termiske område. Så altså ca. 400 Hvidskægget Terner. E-bird nævner at den er sjælden her. Det tror jeg ikke den er! Bortset fra enkelte gamle fugle i overgangsdragter, var det overvejende ikke-yngledragter og lidt immature fugle. Flere hejrearter kunne ses: Mellemhejre, Østlig Kohejre, Purpurhejre og en indtil videre ubestemt lille hejre. Grå Krikand (Sunda Teal) var eneste andeart. En Brahminglente passerede tæt forbi mig og gav mig et tilbageskulende blik.
Fra venstre: Østlig Kohejre. Nederst Mellemhejre.
Hvidskægget terne
Efter søen fortsatte vi direkte mod Kotamobagu. Stadig mere end tre timers kørsel.
Vi ankom til hotellet kl. 17.30.
22. november - Kotamobago
Jeg vågnede allerede kl. 5 og bestemte mig for at stå op. Fik kigget lidt kort igennem og forberedte mig på vores tur til Tambun Maleo Sanctuary. For at se den særprægede Maleo (Hammerhøne). Morgenmaden var buffet og lidt kedelig, så jeg fik en omgang toast og corn flakes. Kaffen var den vigtigste! Bryan mødtes jeg med udenfor hotellet kl. 7.30.
Vi havde godt en times kørsel til reservatet. Undervejs passerede vi flere landsbyer og ved mange af dem, var der sat poster op, hvor folk stod og samlede penge ind fra forbipasserende. Alle samlede ind til at bygge flere kirke, fortalte Bryan.
Lige inden vi kom ind på de sidste 7 km meget dårlige vej til reservatet, kørte vi igennem en landsby der mindede om noget, der ville kunne ses på Bali. Hindu figurer og et tempel, og så var det iøvrigt omgivet af rismarker. Ligesom man ser det på Bali. Bryan forklarede, at den indonesiske regering har flyttet mange balinesere til Sulawesi - især den centrale del. Dette for at aflaste Bali og samtidig fordele folk ud over det store ørige. Folk fik tilbudt land, men nogen var nok også mere eller mindre blevet tvunget til at bosætte sig der, hvor regeringen bad dem om at flytte hen.
Vi ankom til Tambun Maleo Sanctuary. En lukket port mødte os og et kald på en dame, som kom ud af huset, gav os den forklaring, at stedet var lukket. Det var fuglenes ynglesæson og de kunne kun ses kl. 5 om morgenen og med mindre held efter kl. 15. Vi måtte køre tomhændet videre.
Vi fortsatte ud af den meget mudrede og hullede vej, og undervejs gjorde vi stop, når der dukkede fugle op på rismarkerne eller i de tætte krat og bevoksninger. Jeg havde set, at der et stykke væk - vel 40 minutters kørsel - var et andet reservat for Maleoen. Der ville vi prøve vores held, og det viste sig at være en god idé.
Blåøret Isfugl
Bryan talte med lederen af Maleo-projektet over telefonen (han var nemlig ikke selv til stede, men i Manado). Vi kunne prøve at gå ned til et skjul for at se om der skulle være Meleo til stede. De er der normalt tidlig morgen og sent på eftermiddagen, men klokken var blevet 10, så vi var midt imellem de tider. Vores guide startede med at gå ned ad en sti næsten dækket af nedfaldne blade. Jeg sagde til Bryan, at her nok ikke er overrendt at turister. Da vi har gået et kort stykke, vender guiden om. Det er ikke den rigtige sti. Han ved faktisk ikke hvor stien er, så han må spørge en ældre herre om vej. Det virkede lidt besynderligt, men måske igen et bevis på, at stedet ikke ser mange mennesker udefra.
De få skridt ned til skjulet lidt ovenfor en flod, tog ingen tid. Et par Maleoer blev spottet vandre ind i et krat og jeg kunne ikke fotografere dem. De var hurtigt væk og det meste af fuglene blev dækket af en bakke mellem dem og os. Bryan og jeg gik op i udsigtstårnet og guiden gik tilbage. Efter 15 minutter dukkede Maleoen op igen.
Først en enkelt fugl og efter 5 minutter dukkede den anden på. De søgte føde nedenfor deres rede (se boks) før de gik ned til flodbreden og fløj over på den anden side, hvor en bjergskråning ventede.
Vi fik sagt tak for synet til opsynsmanden og guiden, og der skulle tage selfies med mig sammen med diverse folk, som blev hentet frem fra bygningerne. Det ville de nok ikke gøre, hvis turister var en almindelig ting...
23. november - Kotamobagu - Tangkoko
Efter en dårlig nats søvn spise Bryan og jeg morgenmad på det i øvrigt udmærkede hotel i Kotabamagu. Et stort bryllup i går på hotellet gav mange overnattende gæster, uden det virkede sådan til morgenmadsbuffeten.
Vi forlod hotellet kl. 8.15 og Bryan havde bestemt, at vi skulle tage den sydlige rute tilbage mod Manado/Tangkoko. Det blev mere bjergkørsel end nordruten herned, med utallige sving og klatren op og ned ad de smalle veje. Udsigten og landskabet derimod flot og interessant.
Vi kørte forbi en stor grå betonbygning, der godt kunne ligne en mellemting mellem en bunker og en idrætshal. Det var nu noget helt andet. Bygget med ét formål: At tiltrække den sejler-lignende Grågumpet Salangan (Edible Nest Swiftlet) til at yngle i bygningen. Det er lykkedes. Fuglene kommer her frivilligt og bygger deres reder i det kølige mørke. Rederne bygges overvejende af fuglenes spyt, som stivner ved kontakten med luft. Rederne anses som en delikatesse i kinesisk madlavning og derfor høstes fuglenes reder efter ungerne har forladt dem. Rederne renses manuelt og eksporteres til Kina for store summer.
Vi gjorde holdt med den store sø, Tandano, opkaldt efter landsbyen af samme navn. Igen pænt med Hvidskægget Terner over søen, som der også var den anden dag over Danau Linow. Vi fik også genbesøgt gravpladsen (waruga) for Minahasa-folket fra sidste tur til Sulawesi i 2022. Der findes grave fra 400 BC og indtil starten af 1900-tallet, da hollænderne forbød denne begravelsesform af sundhedsmæssige årsager.
Kort før målet i Tangkoko, ankom vi som de første til et færdselsuheld med en motorcykel, som var kørt galt. Et midaldrende par lå forblødte i vejkanten med den smadrede motorcykel bag dem. Begge jamrede og blødte fra hovedet (ingen styrthjelm!). Vi var lige kommet hen til dem, da andre forbipasserende stoppede op og snart stod en større gruppe omkring parret. De sidst ankomne vidste sig at være familiemedlemmer til de forulykkede, og de fik placeret de noget omtumlede og sårede personer på hver deres motorcykel. En chauffør foran og en passager bag de sårede til at holde dem oprejst, og så kørte de ellers afsted. Der er ingen hospitaler i nærheden og ingen ambulancer eller 911, så turen er sikkert gået til en læge i landsbyen. Ved siden af den ene person lå for øvrigt en ølflaske, så der var nok druk med i hændelsen.
Jeg blev afleveret af Bryan på Tangkoko Birder Lodge og vi sagde på gensyn om et par dage, før Bryan vendte snuden hjem mod Manado.
På lodget mødte jeg som den første min guide de næste dage. En ung fyr, som havde et hæderligt engelsk, så det var muligt at kommunikere uden Google translate. Han fortalte om dagens og morgendagens program, og det virkede godt med denne information. Professionelt og gav mig et overblik over forløbet. Et af de første punkter på programmet var en tur ud for at opstøve Okkerbuget Høgeugle og Sulawesi Dværghornugle.
Vi kørte det ret korte stykke hen til et forladt lodge lidt længere udenfor landsbyen. Her fik mine to guider afspillet kald af begge uglearter. Høgeuglen dukkede hurtigt op og kunne ses tæt på, inden den forsvandt efter at have set på os et stykke tid. Dværghornuglen var mere tilbageholdende. Den dukkede til sidst op, men blev kun set i kort tid før den forsvandt.
Aftensmaden på lodget var overdådig med mange retter og alt for meget af det. Velsmagende og meget mættende. Det vidste sig at være standarden til alle tre daglige måltider.
24. november - Tangkoko Nationalpark
Mandag morgen og klokken er 5. Tid til arbejde? Nej, tid til at stå op og indtage den overdådige omgang morgenmad, som madmutter på Tangkoko Birder Lodge har bikset sammen.
Guiderne møder jeg efter morgenmaden og vi kører ind i nationalparken. Første stop er lige til højre et lille stykke efter indgangen. Vejen deler sig i to omkring et stort mangotræ, og både på jorden under træet og oppe i dets fyldige krone, er en flok Sorte Makaka-aber i gang med morgenmåltidet. Den Sorte Makaka-abe er endemisk for Sulawesi og findes kun her mod nord. I parken er der tre klaner styret af hver deres alfahan. Vi stødte ind i to af klanerne på dagens tur.
Jeg var interesseret i at fotografere aberne, mens guiderne var på udkig efter fugle. De fandt frem til bl.a. Sulawesi Malkoha og Sulawesiellekrage (Purple-winged Roller). Vi kørte lidt tilbage igen ad samme vej som vi var kommet, og drejede så mod højre ud mod kysten. Samme rute jeg havde gået sidste gang i 2022.
Vi parkerede bilen ved et tilsyneladende lukket infocenter, og gik ind af små stier i junglen. Første fund blev en Celebesdrossel (Red-backed Thrush) og dernæst en Maskeisfugl (Lilac-backed Kingfisher). Billederne herunder.
Vi fik gået knap 9 kilometre i skoven og blev bl.a. belønnet med to Østlig Spøgelsesaber (Gursky's Spectral Tarsier), en Kuskus (Sulawesi Bear Cuscus), Grønrygget Skovisfugl (Greenbacked Kingfisher), Sulawesihornfugl (Sulawesi Hornbill), Hvidhalet Rynkenæb (Red-Knobbed Hornbill), Sulawesiduehøg (Sulawesi Goshawk), Sulawesi Spurvehøg (Spot-tailed Goshawk), Filippinsk Buskhøne (Philippine Megapode) og andre. Billeder herunder af nogle af dem.
Kuskus eller Sulawesi Bear Cuscus, som er et pungdyr og dermed et bevis på de særprægede dyr og fugle, som Wallace-linien indeholde - mixzone for asiasisk og australsk fauna.
Fra øverst tv: Sortnakket Pirol, Sulawesi Spurvehøg, Grønrygget Skovisfugl, Sulawesi Malkoha, Hvidhalet Rynkenæb.
Et tiltrængt bad ovenpå en svedig gåtur i skoven, en stor frokost og et lille hvil, blev nået inden næste tur kl. 14.
Vi kørte et godt stykke tilbage af vejen mod Bindung, parkerede bilen i vejkanten og kiggede efter fugle fra vejen. Det lykkedes at finde bl.a. Sortnakket Frugtdue, Hvidbuget Kejserdue, Sulawesihornfugl, Sulawesi Flagermuspapegøje, Hvidgumpet Triller, Kongestær, Gulflanket Blomsterpikker og Konge Blomsterpikker. Billeder herunder:
Fra øverst tv: Hvidbuget Kejserdue, Sortnakket Frugtdue,
Fra øverst tv: Sulawesihornfugl, Kongestær, Hvidgumpet Triller, Konge Blomsterpikker, Kongestær.
Hjemme på Tangkoko Birder Lodge blev det til endnu et tiltrængt bad, en stor omgang aftensmad og for første gang på denne tur i Indonesien, krydret med en dejlig kold lokal øl af mærket, Bintang.
25. november - Tangkoko - Manado
Vi havde ikke fået aftalt hvornår morgenes tur skulle starte, så jeg fik sovet lidt længere end gårdagens. En kort morgenmad mens vi kunne nyde et par Sulawesi Myrespætte (Ashy Woodpeckers) i haven.
Turen gik ned igennem fiskerlandsbyen og ud langs kysten, før vi kørte lidt ind i landet. Et stop udenfor et tilsyneladende lukket resort, gav bl.a. Sulawesiflagspætte (Sulawesi Woodpecker) og Sulawesimonark (Pale Blue Monarch). Vi fortsatte et par kilometre videre af den smalle vej. En Sulawesi Slangeørn (Sulawesi Serpent Eagle) kredsede et stykke ude, mens en større flok Smalnæbsstær (Grosbeak Myna) søgte føde i et træ.
Vi havde flere gange stoppet for at se efter Hvidmasket Gøgedue (White-faced Cuckoo-dove) uden held. Endelig lykkedes på sidste stop. De pænt store og langhalede duer dukkede op efter der var afspillet artens sang fra den medbragte højtaler. De forsvandt dog hurtigt igen efter de opdagede bedraget.
Jeg fik pakket rygsækkene og drukket kaffe sammen med guiderne på lodget. Vi fik tjekket op på et billede, jeg havde af nogle duer som blev set under sidste besøg. Jeg havde bestemt dem til en art, der ikke skulle være i området, men ovre på Westpapua. Vi gennemgik bøgerne, uden at kunne finde noget der helt passede. Vi måtte konkludere, at det var ungfugle på billedet, som ikke havde helt udviklet voksendragt.
Bryan kom som aftalt kl. 12 og vi kørte ind til Manado. Første stop var efter en færgebillet til morgendagen og den lille vulkanø, Pulau Siau, nord for Sulawesi. Den blev købt og næste stop blev hotellet. Jeg fik sagt farvel og måske snarligt gensyn til Bryan. Har en dag i Manado på søndag, så måske en dagstur med ham der?
26. november – Manado – Pulau Siau
En kort tur med en Grab-bil fra det centralt beliggende hotel i Manado, og jeg stod på en havnekaj omgivet af hektisk aktivitet. Flere færger lægger til her, og mange rejsende ankom og skulle afrejse fra kajen samme tid som min færge til Pulau Siau. Jeg fandt skibets navn på færgebilletten og hurtigt selve skibet. En knaldrød hurtigfærge.
Ombord havde jeg købt billet for 333.000 rupiah (120 dkk) til VIP-klassen. Billetten var stadig billig og jeg forventede ikke andre større forbedringer i forhold til økonomiklassen, end at der var mere benplads. Det holdt, men også et morgenmåltid og en vand var inkluderet i prisen. Men meget mere VIP var der så heller ikke over det.
Sejlturen til Pulau Siau foregik på et roligt hav og undervejs hoppede en større flok delfiner igennem kølvandet på færgen. Ingen fugle var at se over havet i den korte tid, jeg sad udenfor.
Øverst tv.: Bjerget Tamata, vulkanen Karangetang set fra byen og hotellet, Muskatnødder lægges til tørre på fortorvet. Lokale vil gerne fotograferes!
På Pulau Siau fik jeg booket et værelse på øens størst hotel, hotel Jakarta. Udsigten fra vinduet på værelset var op mod øens altdominerende vulkan, Karangetang. Velnok den mest aktive vulkan i Indonesien. Et større udbrud skete således i 2024, og jævnlig sender den lava over kraterkanten. Vulkanen har i øvrigt to kratere!
Aftensmaden blev indtaget tidligt på Café Beach. Et meget turistet navn, dog meget lokalt og ikke et sted der så mange turister. Ligesom resten af øen. Den er ikke ”opdaget” endnu af turistmasserne og få udlændinge finder herud. Det viser sig tydeligt i bybilledet, hvor nærmest alle man passerer hilser på én. ”Hello Mister” hører jeg igen og igen. Det ville ikke ske, hvis de lokale var vant til udlændinge.
27.-29. november – Pulau Siau
Et sammendrag af disse dage kan gøres kort. Der skete ikke en hel masse. Mest afslapning og vandren rundt i byen og langs havet. Fik vasketøjet ordnet og talt med et par lokale guider – Dominic og Ivan. Den ene prøvede jeg at få arrangeret snorkeltur med, men det blev for dyrt som eneste deltager. Den anden ville gerne lære mere om de lokale fugle, og det at se på fugle. Vi fik gået en tur op ad bjergskråningen, og set lidt af de fugle der findes der. Turen skulle starte kl. 5 om morgenen, men da havde et kraftigt regnvejr lige stoppet, så vi udsatte turen en time for at se hvordan vejret udviklede sig. Det var fint kl. 6.
Jeg tjekkede ud af hotellet kl. 11 d. 29. En stor udfordring var der med at betale for opholdet. Hotellet tog imod kontanter eller man kunne indbetale til deres bankkonto. Jeg ville gøre det sidste, for at slippe for at hæve kontanter. Desværre var internettet nede på øen hele morgenen og formiddagen, så jeg kunne ikke overføre pengene. Et forsøg på at hæve kontanter mislykkedes også. Automaten var i stykker. Så det endte med, at jeg betalte de kontanter, jeg havde og måtte så vente med at overfører resten til ankomsten i Manado. HVIS de ellers havde internet. Det lykkedes undervejs på færgen at opnå internet, så det sidste blev overført.
I Manado fik jeg tjekket ind på det finere hotel Aston.
30. november - Manado - Tomohon
Efter en fin morgenmad på Hotel Aston mødte jeg Bryan udenfor hotellet kl. 8.30. Vi kørte op til Tomohon og besøgte den nærliggende vulkan, Mahawu. Første forsøg på at finde fugle på vulkanen for 10 dage siden, blev besværliggjort af regn. Denne gang lagde vi ud med tørvejr, hvilket var en kort fornøjelse. Snart stod det ned og skyerne hang lavt over vulkanen, så vådt og fugtigt var det. Og stor set ingen fugle. Ligesom ved første besøg. Jeg prøvede denne gang at søge efter Sulawesi Pitta ved vejen op til p-pladsen. Brugte playback og forsøgte at lokke et kaldende svar ud af en eventuel pitta. Gik nogle hundrede meter frem og tilbage uden der kom nogen respons. Faktisk var der kun få fugle. Et par ubestemmelige brune fugle i skovbunden og lydene af et par andre, var alt. Vi kørte ned ad vulkanen igen.
Næste stop blev et hotel/restaurant, Gardenia, i udkanten af Tomohon. Stedet har en stor, blomsterrig have og det viste sig at være en god fuglelokalitet. Selv om et kraftigt regnvejr satte ind kunne pænt mange fugle ses i de mange blomster og træer, i den frodige have. Mest overraskende var en Lille Frigatfugl, der pludselig dukkede ud af de lavthængende regnskyer. Der er et godt stykke ud til kysten. Jeg har godt nok set frigatfugle fouragere langt indlands før, men aldrig i denne højde, som Tomohon er beliggende i.
Følgende billeder er derfra.
Øverst tv.: Lille Fregatfugl, Brun Tornskade, Sodhovedet Bulbul, Gulbuget Solfugl, Blomster, regn på blomst, Sibirisk Vipstjert, Sulawesihonningæder.
Vi besøgte på hjemturen et vandfald og den store kristusfigur, som er blevet et vartegn for Manado.
Jeg sagde på gensyn til Bryan ved hotellet og han kørte hjem.
1. december - Manado - Palu
Mest af alt en rejsedag. Hotellet blev forladt ved 9-tiden og en hurtig check-in i den stille lufthavn og så var der tid til kaffe, mens der blev ventet på flyafgangen. En mellemlanding i Makassar på den sydlige del af Sulawesi, før der blev tjekket ind til næste fly mod Palu. Godt en times flyvning og så var jeg i Palu på det centrale Sulawesi. Jeg tog en Grab-taxi ud til hotellet, som viste sig at være et ganske godt et af slagsen – Swiss-Belhotel. Resten af dagen gik med afslapning og forberedelse på turen næste dag.
2. december - Palu - Lore Lindu
I dag var det op og afsted på tur til Lore Lindu nationalparken, ca. 4 timers kørsel fra Palu. Nede i lobbyen på hotellet mødtes jeg kl. 8 med min arrangør, Alfi, fugleguiden Argus og vores chauffør. Alfi skulle ikke med på turen, så han blev sat af på vejen ud af byen.
Vi fik snakket lidt om forventninger til turen, hvad vi gå efter af fugle og hvilke steder vi ville se dem.
Vores første stop blev ved det ”berømte” Anoso-track et stykke inde i parken. Tracket starter i 1675 moh og er en meget stejl, klippefyldt skovvej op ad bjerget, som blev anlagt af japanerne til skovhugst. De ryddede også et område i 2100 moh så en helikopter kunne lande. Denne plads er kendt for Satanic Nightjar (også kendt som Diabolical Nightjar). Vi gik et kort stykke op af Anoso bare for at få en fornemmelse af området, før vi ville lave en længere vandring næste dag. Der var ret stille på denne tid af dagen (10.30).
Vi fortsatte ned til asfaltvejen igen og gik langs denne til søen Tambling knap en kilometer længere henne. Området omkring søen er også et kendt hotspot for fugle. Her er mere åbent og lettere at se fuglene end inde i den tætte skov. På grund af tidspunktet midt på dagen, var der næsten ingen fugle at se. Det var også kun en introduktion til lokaliteten. Vi fortsatte til frokost på en af de få warungs (lokal restaurant med begrænset menu) i dalen. Kylling med ris blev middagsretten, hvilket viste sig at blive en genganger til måltiderne. Efter frokost tjekkede vi ind på et lodge og jeg fik et kort hvil, før vi tog på tur om eftermiddagen.
Vi besøgte Tambling-søen og gik rundt på campen ned til søen. Som tidligere nævnt et åbent område, så lettere at se fuglene her. Argus er godt kendt med fuglenes stemmer, og det hjalp en hel del på feltbestemmelserne. Et godt supplement til mine id-fotos så vi fik bestemt det meste. En enkelt gøg har vi endnu ikke fået sat navn på, til trods for fotos og gennemgang af fugleguider.
Regn truede, men bortset fra smådryp holdt det nogenlunde tørt. Mørket ville snart sætte ind, så vi kørte tilbage til lodget og gik ned til en warung 100 m derfra og fik aftensmad. Kylling og ris.
Nattens søvn blev udfordret af snorken fra naboværelset, fra lyden af gøende hunde og senere af haner, der galede op i mørket.
3. december - Lore Lindu
Vi havde aftalt at skulle ud kl. 5.30. Desværre var vores bil blevet omringet af andre gæsters biler, så vi ikke kunne få den ud. Vi måtte vente til det var muligt at få en bagved holdende bil fjernet og kom først afsted 6.15.
Vi lavede flere stop op ad bjergvejen igennem Lore Lindu. Så bl.a. en flok Tornhalesejlere (White-throated Needletail) kredsende over skoven. Ingen næsehornsfugle. De er forsvundet fra området efter at være blevet jaget. Desuden er deres væsentlige fødekilde, Figgustræet og dets frugter, bortfældet. Et af de eneste større træer i skoven og dermed offer for illegal skovhugst.
Tambling-søen fik endnu et stop. Der var flere fugle i går eftermiddags, men stadig med fine observationer af bl.a. fluesnappere.
En lang og ret hård gåtur op til heli-paden på Anoso-tracket gav ikke ret meget. Vores håb var at finde Satanic Nightjar deroppe, uden held. De er forsvundet derfra i eftersommeren havde en lokal guide fortalt Argus. Unge studerende camperer ved helipaden og lokale henter saft fra træer længere oppe ad bjerget, og der er dermed stor aktivitet på nogle tidspunkter på natravnenes dagsrastepladser. Det har de ikke kunne tåle og er nu forsvundet fra området.
Når vores target-art nu ikke kunne lade sig gøre, var det et plaster på såret at se den store biæder, Purple-bearded Bee-eater.
Vi tog tilbage til landsbyen og fik frokost og et hvil. Eftermiddagens tur startede senere end i går. Vi ville se efter fugle nede i dalen, hvilket viste sig at være en god idé. På rismarkerne så vi bl.a. Sort Ibis og Tinksmede, samt en Sulawesi Slørugle jage over rismarkerne.
Ved mørkets frembrud fik vi set Stor Hornnatravn komme ned fra rastepladserne i skoven og starte deres fødesøgning i det åbne land. Der var hurtigt for mørkt til at se mere til dem, så vi kørte videre mod aftensmaden på en warung.
4. december - Lore Lindu – Palu
Turen mod Palu startede kl. 8. Undervejs stoppede for nogle fotos, bl.a. af kakao-træer. Området har en stor produktion af kakao og andre afgrøder, bl.a. kaffe (robusta).
Mere fuglekigning ved vejen blev det også til. Vi havde et stop ved rismarker for at se efter Java Myna. Uden held. Til gengæld Hedepiber og mange Zebraduer.
Et kratområde nede ad en grusvej skulle være hjemsted for Savannenatravn. Vi gennemtravede krattene og fandt ingen. Argus havde set dem flere gange før dette sted, og var lidt overrasket over fraværet. På vej hen mod bilen flyver endelig en natravn op og lidt efter endnu en. Vi følger sidstnævntes rute og kommer op på en lille bakke, hvor der hurtigt flyver 6 mere op ved få meters gennemgang. Fint resultat. Desværre var de meget svære at fotografere med deres zigzagene flugt.
På vej ind i Palu taler vi mere om katestrofen for 7 år siden og ser nogle af de forladte bygninger. Se også tekstboksen om katestrofen længere nede.
Palu: Da Jorden, Havet og Undergrunden sammen svigtedeDen 28. september 2018 er en dato, der står mejslet i mindet for indbyggerne i Palu, en by på øen Sulawesi i Indonesien. Det, der begyndte som et kraftigt jordskælv, udviklede sig hurtigt til en tredobbelt katastrofe, der demonstrerede naturens rå, uforudsigelige kræfter. Jordskælvet: Rystelsen af Mw 7,5Klokken var 18:02 lokal tid, da et massivt jordskælv ramte med en styrke på 7,5 på moment-magnitude-skalaen. Jordskælvet skyldtes en sidelæns bevægelse (en strike-slip) langs den berygtede Palu-Koro-forkastning. Skaderne var øjeblikkelige, men det var det, jordskælvet udløste, der for alvor forvandlede situationen til en apokalypse. Tsunamien: Havet Slår TilbageSelvom sidelæns jordskælv sjældent genererer store tsunamier, ramte en bølge Palu-bugten få minutter senere. Forskning har siden fastslået, at tsunamien primært blev forårsaget af store undersøiske jordskred i den smalle bugt, udløst af selve rystelserne. Bølgen nåede en højde på over 10 meter i visse områder og skyllede ind over byen med en voldsom kraft. En tsunamiadvarsel, der hurtigt blev ophævet, betød desværre, at mange mennesker vendte tilbage til kysten, kort før de største bølger ramte, hvilket resulterede i et højt tabstal langs kysten. Likvefaktion: Byen, der Sank i MudderDen mest unikke og mest destruktive del af katastrofen var dog likvefaktion – eller jordforvanding. I de indlandsområder, såsom bydelene Petobo og Balaroa, bestod undergrunden af vandmættet, løst sand og sediment. Da jordskælvet rystede, blev vandtrykket i jorden så højt, at de faste jordlag pludselig opførte sig som en væske. Dette skabte enorme mudderstrømme, der bogstaveligt talt fik hele boligområder til at flyde og bevæge sig horisontalt. Tusindvis af huse blev fuldstændig begravet eller skyllet væk i denne flydende masse, hvilket gjorde likvefaktion til en af hovedårsagerne til det massive tab af menneskeliv i katastrofen. KonklusionSamlet set resulterede katastrofen i over 4.300 bekræftede døde og savnede. Palu-tragedien står som et skræmmende eksempel på, hvordan komplekse geologiske fænomener kan konvergere og forstærke hinandens ødelæggende virkning, når et enkelt jordskælv udløser to andre katastrofer: en tsunami og den dybt forræderiske likvefaktion. |
Jeg bliver afleveret ved hotellet og siger farvel
til Argus, Alfi – som er dukket op og
chaufføren.
Et hurtigt middagsmåltid inden indtjekningen. Havde ikke fået noget at spise siden kl. 18 i aftes, så det var tiltrængt.
5. - 6. december - Palu – Pontianak
En rejsedag med tre flyvninger. Først en times tur til Makassar, siden en fly til Subaraya på Java og til sidst et hop til Pontianak på Borneo. Altsammen forløb ret smertefrit. Pontianak blev et praktisk ophold (vasketøj!).
7. december - Pontianak - Kuala Lumpur
De mange små flyture på denne rejse sluttede med AirAsias godt halvanden times hop fra Borneo til Malaysias hovedstad. En lang taxatur ind til midtbyen med en døv chauffør. Dette var jeg blevet gjort opmærksom på i Grab-appen. Ikke at det havde nogen reel betydning, men en god information at have. Der blev tjekket ind på et fire-stjernet hotel - lavsæson herude i Sydøstasien, så man får meget hotel for pengene.
Aftensmaden blev indisk. Jeg boede tæt på et indisk kvarter i den centrale del, så hvorfor ikke nyde noget Madras Tikka Curry med papadams og naan!? Udmærket mad.
8. december - Kuala Lumpur
Sidste dag i Asien blev brugt inde i den botaniske have - Taman Botani Perdana. I 2022 var jeg der sidst og nok et af de bedste steder til fugle i KL. Jeg fik til min store overraskelse hørt og siden set Hadeda-ibis inde i parken. Der ligger en stor Fugle-zoo op ad parken og det var ikke den eneste undslupne art derfra. En Trefarvet Glansstær - afrikansk savanne-art, fløj også rundt.
Kommentarer