MEXICO - take two
- Søren Poulsen
- 22. feb.
- 25 min læsning
Opdateret: for 3 dage siden
februar - 14. marts 2026
Roadtrip i staterne YUCATAN, TABASCO, CHIAPAS og QUINTANA ROO - Flere fugle, flere Maya ruiner og mange flere vejbumps!
To år efter første besøg blev det atter til et gensyn af en rejsedestination. Mexico. Starten var lagt til Cancun og gik bl.a. over øen Cozumel, Coba, Xpujil, Catemaco og San Cristobal. En lang rundrejse i en udlejningsbil over hullede veje, massiv trafik nogle steder og øde veje andre gange. Fuglene fyldte meget på turen og blev ofte en del af besøgene ved de mange maya-ruiner, som ligger spredt over Yucatan-halvøen og de tilstødende stater. Dagbogen er skrevet undervejs på turen. Der kunne stå meget mere i dagbogen end der gør. Jeg valgte ikke at bruge så lang tid på dagbogsskrivning, og i stedet valgte at være optaget af rejsen.
OVERNATNINGER | |
Cancun 21/2 | José María Morelos 5 |
San Miguel de Cozumel 22-23/2 | Caribo Cozumel |
Coba 24-25/2 | Kaba |
Felipe Carillo Puerto 26/2 | Hotel Bambus |
Xpujil 27-28/2 | Momotoh Camper |
Ciudad del Carmen 1/3 | Hotel Viajero Plus |
Cotamotal 2/3 | Garden Suites Comalcalco |
Catemaco 3-4/3 | La Cabaña del Lago |
Tuxtla 5/3 | Hotel Los Pinos Centro |
San Cristobal 6-8/3 | Hotel Palacio de Moctezuma |
Palenque 9/3 | Hotel Cabañas Safari |
Xpujil 10/3 | Coa de Collar |
Tulum 11/3 | Casa Coyote Tulum |
Cancun 12/3 | Casa del Arquitecto |
DAGBOG
21. februar - Randers - Aalborg - Amsterdam - Cancun
En gentagelse. Lørdag op kl. 03.00. Pakke tasker. Spise morgenmad. Brygge kaffe. Ud til bilen kl. 03.40. Noget der næsten er en rutine, når rejsen går udenfor Europa. Flyet med KLM kl. 06.00 fra Aalborg skal nemlig nåes. Det småregner. Startede et par timer tidligere og var tegn på det store vejrskifte, ovenpå mere en halvanden måneds koldt og snerigt vintervejr. Tøvejret var sat ind.
Bilen blev parkeret i lufthavnen. Foto af p-plads obligatorisk. Område L. Indtjekning problemfrit. Flytur til Amsterdam ligeså. En fransk familie sad ved siden af på den lange flyrejse over Atlanten. Jeg fik flere korte "morfars" undervejs. Alligevel noget bombet ved ankomst.
Fra lufthavnen skulle jeg med taxa ind til mit AirBnb. Vilde priser for den ca. 6 km køretur - 2400 MXN. Knap 900 kr. Latterligt! Aldrig har jeg set så dyre lufthavnstaxaer. Samme tur, men i modsat retning, koster 70 MXN med Uber. Internettet i lufthavnen virker ikke. Mit E-sim, som var installeret hjemmefra, er heller ikke kommet op at køre. Så uden net svært at hente informationer. De dyre taxaer nægtede jeg at betale for, så endte med at finde en fyr, som tilbød at køre mig for 800 MXN. Stadig overpris, men spiseligt og ikke andre alternativer. Adressen til mit AirBnb var Juan Morelos 5, hvilket viste sig at være et forladt hus. Jeg havde stadig ikke fået gang i E-simkortet, så kunne ikke kommunikere med min vært. En gåtur længere ned ad vejen og jeg mødte tilfældigt min kommende vært inde i en gård. Hun var lidt forvirret over mødet og sendte mig senere beskeder om, at hun havde mødt en mand, som hun var blevet nødt til at give ham mit værelse. Jeg skrev til hende, at jeg var en og samme person, så ingen problemer der. Aftensmaden blev det jeg kunne støve op i en nærliggende kiosk.
22. februar - Cancun - Playa del Carmen - Cozumel
At vågne op til et enormt lydbillede af sang og kald fra eksotiske fugle - så er man ligesom vågen. Jeg brugte de første par timer om morgenen på at se fine fugle, som landede i træerne i baghaven på mit AirBnb. Ikke så lidt kunne ses. Her er nogle fotos derfra.
Baltimoretrupial, Tropespottedrossel, Brun Chachalaca, Brilleamazone, Rødnæbbet Due
Efter udtjekning fik jeg fundet en Uber til lufthavnen, hvor lejebilen blev hentet. Jeg havde bestilt en med automatgear, hvilket de ikke kunne levere. I stedet opgraderede de mig til en større bil. Noget jeg umiddelbart ikke var helt tilfreds med. Jeg havde bestilt automatgear for at lette kørslen. Især i tættrafikerede byområder gør det kørslen lettere, synes jeg. De foreslog, at jeg byttede bilen i Playa del Carmen til een med automatgear. Det ville jeg gøre.
En kort kørsel til Playa del Carmen og på google maps havde jeg fundet en betalt parkeringplads, som havde gode anmeldelser. Den fandt jeg let og fik afleveret bilen. Mit næste mål var færgen til øen, Cozumel, og der skulle jeg over som gående. På øen ville jeg leje en bil for en dag. Færgebilletten blev købt, og lidt ventetid ved terminalen og så var det ombord på den gule færge til Cozumel. 35 minutters sejlads. Jeg valgte at sidde indenfor.
Med tre tasker på skuldrene fik jeg gået de ca. 15 minutter til mit guesthouse. En gåtur jeg fik taget nogle gange i løbet af de næste par dage.
Aftensmaden var på restaurant La Monina ude ved vandet med udsigt over strædet ind til Yucatan. Vejret ret blæsende og lidt smådryp.
23. februar - Cozumel
Efter indtjekningen på Hotel Caribo Cozumel i går, brugte jeg en del tid på at arrangere lejebil til næste dag. Jeg fik foreslået en udlejer af hotellet og fik en aftale i stand. I dag skulle jeg så hente bilen kl. 7. Det blev en buggy. Lidt speciel bil og ikke let at komme ind og ud af. Men dejlig åben og passende til sommerlandet på øen.
I et lidt uventet småtrist og småregnene vejr fik jeg kørt knap en halv times tid til landsbyen El Cedral. Kendt i fuglekredse for de gamle haver, der tiltrækker mange af de overvintrene nordamerikanske sangere. Samtidig har mange lokale arter også deres omgang der. Helt så godt som jeg forventede, blev det ikke. Der blæste simpelthen for meget. Svært at høre fuglene og bladenes bevægelser besværliggjorde godt udsyn - fuglene "forsvandt" i bevægelserne. Følgende er eksempler på arter der blev set. Godkendt, men er nok bedre på andre tidspunkter.
Cozumel Smaragd, Tobåndet Trupial, Tropespottedrossel, Banansmutte,Mossanger, Tropisk Kongetyran, Gulstrubet Sanger, Hvidvinget Due, Hvidkronet Due, Stor Cubafinke, Magnoliasanger, Grønbrystet Mango, Gulbuger Elænia, Rustdue
Jeg forsatte i buggyen ned mod øens sydspids, før der blev kørt op langs østkysten. Undervejs stoppede jeg ved strandene enkelte steder. Lidt vadefugle og hejrer på de store kalksten i vandkanten og i klitternes buske vimsede flere Gul Sangere rundt.
Gulkronet Nathejre, Strandhjejle, Gul Sanger
Buggyen blev afleveret midt på eftermiddagen. Jeg havde ikke brug for den mere. Øen er lille og hurtig at køre rundt.
Til aften spiste jeg maden på første sal af en restaurant lige overfor indgangen til færgekajen. En lille deling soldater havde taget opstilling udenfor indgangen. De stod der ikke ved ankomsten i går. Årsagen til den pludselige vagt ved færgen skyldtes gårdagens dødsfald til en berygtet kartelleder længere oppe i landet. Nemesio "El Mencho" Oseguera Cervantes hed han og blev dræbt i skudveksling med militæret. Efterfølgende har kartelmedlemmer stået for uro i store dele af Mexico med afbrænding af biler og busser, samt vejblokader. En gourmetfestival på Cozumel blev aflyst som følge af balladen. Jeg stødte ellers ikke på tegn på uroligheder.
24. februar - CORZUMEL - COBA
På farten igen. Denne gang tilbage på fastlandet efter den korte færgetur. Jeg fik hentet bilen på den indhegnede parkeringsplads. Egentlig skulle jeg så ned til den lokale biludlejning og bytte til en mindre bil med automatgear. Det droppede jeg. Ombytningen ville tage lang tid gik jeg ud fra og det gik fint med manuelt gear, hvilket jeg nærmest har kørt med altid. Så hellere en større bil med mere motorkraft.
Coba er en lille landsby ude i junglen med større maya-ruiner i udkanten af byen. Hotellet havde også en mindre ruin i haven, så man skulle ikke gå mange meter for at blive påmindet om maya-kulturen.
Inden tjek ind på hotellet spiste jeg frokost på en lokal restaurant. På hotellet fik jeg et stor værelse, der desværre havde det store minus, at det lugtede kraftigt af våd kælder. Hotellet var en underlig størrelse. Det virkede til at være bygget til mange gæster, med stor pool-område og lokaler til aktiviteter. Men lokalerne var tomme og meget støvede. Receptionen var flyttet ind i et kontor og restauranten var kun åben til morgenmad. Som iøvrigt var minimal og meget skrabet - ringe! Heller ikke mange gæster, så det hele virkede lidt tomt og nedlukket. For også kun få personale. Flere anmeldelser nævner netop dette. Stort sted uden indhold, hverken personale- eller indretningmæssigt.
Jeg fik gået en lang tur langs søen sen eftermiddag og fik set flere smukke småfugle i krattene.
Sommer Tangar, Broget Klerkefinke, Gulstrubet Sanger, Gul Sanger, Hængekøjer ved søen i Coba.
Olivenskarv, Amerikansk Slangehalsfugl, Indigofinke, Stor Kiskadie, Kanelbuget Saltator
Indigofinke og Broget Klerkefinke, Blåbrynet Motmot, Pavefinke (hun), Rustdue, Baltimoretrupial
25. februar - COBA
Jeg var tidligt oppe og fik den sølle morgenmad, der ud over den ene toast også havde lidt frugt denne gang. Fremskridt. Fik gjort klar og gik ud til maya-ruinerne. En 15 minutters gåtur. Selve ruinerne var ikke så imponerende, som jeg ved de kan være. Til gengæld var det et fint område til fugle, og det fik større fokus. Alt i alt en fin tur. Billeder herunder.
Senere på dagen gik jeg ind på en sti bag hotellet, der førte ind i junglen. Stien var let at følge, men ikke een der er overrendt. Jeg mødte ingen derinde. Fuglemæssigt også et fedt sted og billederne herunder er derfra. Jeg gik vel 2 km ind i junglen, før jeg vendte om. Hvor langt stien gik ind, ved jeg ikke.
Aftensmaden blev på en restaurant lidt nede ad vejen. Udmærket mad, som blev nydt sammen med en Frozen Margarita. På hjemturen blev taget lidt aftenbilleder. Resten er fra hotelområdet.
26. februar - COBA - FELIPE CARILLO PUERTO
Næste hotel var også lidt af en speciel oplevelse. Det var i tre etager, men kun underetagen var bygget færdig. Etagerne over havde hverken vinduer eller døre, og fremstod som et beton skelet. Til en enkelt nat var det ok. Jeg havde forladt Coba om formiddagen og kørt til Felipe Carillo Puerto, fordi jeg godt ville bryde køreturen op, så det ikke blev alt for lange stræk. Mit næste mål var nemlig "hovedmålet". Undervejs gjorde jeg holdt ved en af de mange cenoter, som er i området. En cenote er en udhulning af den kalkholdige undergrund, hvor der er ophobet regnvand. Jeg var eneste turist på stedet og brugte en halv times tid der.
Desværre fik jeg problemer med helbredet om natten og sov virkelig dårligt. Jeg havde den sidste uges tid døjet med forkølelse/influenzavirus, og det havde fået følgevirkninger der gav store smerter i ryggen, og holdt mig vågen. Ikke meget at gøre ved det.
27. februar - FELIPE CARILLO PUERTO - XPUJIL
En køredag! Jeg ankom til Momotoh Camping i udkanten af Xpujil midt på eftermiddagen. I kommunikationen med lejren, havde jeg fået oplysninger om, hvordan jeg skulle tjekke ind. For det var selvbetjening og ingen personale på stedet, bortset fra rengøringsdamen der var på vej hjem, da jeg ankom. Nøglen til min gamle, men hyggelige campingvogn fandt jeg i en nøgleboks. Campingvognen var indrettet med køleskab, kaffemaskine med kaffe og en pæn stak te-breve. En dobbeltseng i den ene ende af vognen og et par små stole og et bord i den anden. Aircondition, som blev sat igang med det samme. Der var nok 50 grader inden!
Campingpladsen havde et par velholdte toiletter og et stor bad med shampoo. Udendørs vaske, og et stort siddeområde med borde og stole. Godt indrettet det hele.
28. februar - XPUJIL
Jeg vågnede ret tidligt i min hyggelige campingvogn. Fik lavet kaffe og sad udenfor og drak den, mens Merlin optog fuglestemmerne omkring mig. På en kaffetårs-tid blev 25 fuglearter hørt. Ganske imponerende. Dagens udflugtsmål var Maya-ruinerne i Calakmul, men jeg valgte at udsætte udflugten til i morgen, hvor jeg allerede skulle den vej over, på vej til næste overnatningssted. Så sparede jeg lidt kørsel.
I dag tog jeg i stedet ud til Maya-ruinerne Hormiguero en halv times kørsel syd for landsbyen. Turen derud gik af en lille vej, der jo længere jeg kom, blev smallere og smallere, da bevoksning groede ind over asfalten. Til sidst forsvandt asfalten og det blev en meget hullet jordvej. Jeg blev mere og mere overbevist om, at det ikke var en turist-kendt mayruin, jeg var på vej ud til. Ikke med de tilkørselsforhold. Min antagelse blev bekræftet. Min bil var den eneste på p-pladsen og jeg mødte kun en opsynsmand og to håndværkere. Ingen turister. Til at starte med. Der dukkede et engelsk-mexikansk ægtepar op efter et stykke tid, men ellers ikke andre turister. Så vi havde det hele for os selv og det var ikke så dårligt.
Ruinerne var ikke imponerende i størrelse, men havde nogle fine udsmykninger, som mange af de andre steder ikke har. Samtidig var det et fantastisk sted med fugle. Over den store ruin overvågede en Flagermusfalk området. På himlen kaldte et par Stor Sortvåge til hinanden. I junglen så jeg adskillige småfugle og fik igen en del på artslisten, som jeg ikke havde set før. Et fint besøg ved denne ruin!
En flok Brølaber dukkede op, da jeg ellers var på vej ud mod bilen. Fedt at se dem klatre rundt i træerne og ikke tage notits af min tilstedeværelse.
Et udvalg af de fugle junglen kunne fremvise. Stor Sortvåge (bestemt på kaldet, da den ligner Alm. Sortvåge til forveksling), Gulbuget Empidonax, Hættesanger, Violethovedet Trogon (2) og til sidste en Tværstribet Myretornskade.
Fra Momotoh kunne der ved hjemkomst også observeres nogle farvestrålende arter. Her er det Stribet Sortspætte og Blå Kernbider.
Eftermiddagen bød på café besøg på den nærliggende service-station. Aftensmaden blev indtaget skråt overfor på en lille udendørs restaurant, hvor jeg fik chicken cardon bleu, mens myggene åd mig.
Et østeuropæsisk/russisk par ankom sent om aftenen og boede som nabo i et mobilehome.
1. marts - XPUJIL - CALAKMUL - CIUDAD DEL CARMEN
Den charmerende campingplads i udkanten af Xpujil tjekkede jeg ud af kl. 8. Det betød bare, at jeg fik slukket lyset, låst døren og lagt nøglen tilbage i nøgleboksen. For jeg mødte ingen ansatte til at tjekke mig ud. Bilen satte kursen mod de store Maya -ruiner ude i junglen mod sydvest. Calakmul hedder stedet og er mere kendt end Hormiguero, som jeg besøgte i går. Turen derud tog relativt lang tid. Der var hastighedsbegrænsning på 30 km/t det meste af de 60 km, så knap to timers kørsel. Før ruinerne blev nået oplevede jeg en spøjs og lidt underlig ting. Først skulle jeg betale for en vejskat i starten af de 60 km vej ind til ruinerne. Efter 20 kms yderligere kørsel blev jeg opkrævet et beløb for at køre ind i nationalparken, hvor Calakmul ligger. Til sidst betalte jeg en billet til selve det arkæologiske område. I alt ca. 500 mxn (ca. 185 kr). Kunne man ikke slå dem sammen til een billet?
Da jeg havde en lang dag forude på landevejen, koncentrerede jeg besøget om den største pyramide. En allerede meget varm formiddag gjorde klatringen til toppen sveddryppende og ovenpå den sidste uges forkølelse, også noget forpustende.
Udsigten fra toppen var over endeløs jungle - kun med en anden pyramide stikkende op over trækronerne nogle hundrede meter væk.
Fuglemæssigt var det utvivlsomt også et godt område, men tiden tillod ikke fokus på dem. Jeg så dog, overraskende, en Stor Hokko vandre over stien. En stor kalkunagtigt fugl, der egentlig skulle være ret sky. Det havde bare ingen fortalt pågældende fugl. Påfuglekalkun fik jeg set et par stykker af på turen igennem junglen. En meget særpræget og farverig kalkun.
Resten af dagen gik kørslen ud mod den Mexicanske Golf og ned langs kysten til Ciudad Del Carmen. Hotellet var ikke helt let at finde. Adressen på Booking.com var forkert, men det lykkedes ved lidt søgning på nettet.
Aftensmaden foregik på KFC. Jeg ønskede ikke at bruge så meget tid på et restaurantbesøg, så fastfood blev valget.
MAYA-KULTUREN Hvem var de? Et oprindeligt mesoamerikansk folk, kendt for deres højtudviklede kultur, avancerede skriftsprog, arkitektur, matematik og astronomi. De var ikke ét samlet rige, men bestod af mange uafhængige bystater regeret af guddommelige konger. De beboede et sammenhængende område i det sydøstlige Mexico (inklusive Yucatán-halvøen), hele Guatemala og Belize, samt de vestlige dele af Honduras og El Salvador. Regionen omfattede både tropisk lavland og bjergrigt højland. Mayaernes historie strækker sig over tusinder af år, opdelt i tre hovedperioder: • Præklassisk tid (ca. 2000 f.Kr. – 250 e.Kr.): De første landbrugssamfund og byer opstår. • Klassisk tid (ca. 250 e.Kr. – 900 e.Kr.): Civilisationens storhedstid med opførelsen af monumentale pyramider og blomstringen af kunst og videnskab. • Postklassisk tid (ca. 900 e.Kr. – 1524 e.Kr.): Mange byer i lavlandet forlades, men kulturen fortsætter i nye centre (f.eks. på Yucatán), indtil den spanske erobring. Skriftsprog: Udviklede det mest komplette skriftsprog i det præcolumbianske Amerika (hieroglyffer), som i dag er delvist tydet. Matematik: Brugte et avanceret 20-talssystem og var blandt de første i verden til at introducere og bruge konceptet nul. Astronomi og Kalender: Foretog præcise observationer af himmellegemer (især Venus og månen) og udviklede et komplekst og utroligt præcist kalendersystem (inklusive "Langkællingen"). Arkitektur: Byggede monumentale bycentre med enorme trappepyramider, templer, paladser og boldbaner, alt sammen uden brug af metalværktøj eller hjulet. Hvad skete der med dem? Omkring år 900 e.Kr. oplevede mange af de store klassiske byer i lavlandet et mystisk kollaps og blev forladt. Årsagerne diskuteres stadig, men menes at være en kombination af langvarig tørke, overbefolkning, krigsførelse og politisk ustabilitet. Maya-folket forsvandt dog aldrig. Millioner af efterkommere bor stadig i området og taler mayasprog. Berømte RuinbyerTikal (Guatemala), Palenque (Mexico), Chichén Itzá (Mexico), Copán (Honduras), Uxmal (Mexico), Calakmul (Mexico). |
2. marts - CIUDAD DEL CARMEN - COMALCALCO
Ren transportdag fra et sted til et andet. Så ikke megen aktivitet udover kørsel. Landskabet var dels havet og lagunerne, samt mange små landsbyer med en overflod af "speedbumps". Dette bivirkede sneglefart mange steder og derfor tog det knap 4 fire timer at køre 187 km.
Fuglene var der mange af undervejs. Hvide hejrer i mængder, jeg ikke har set andre steder i Verden. På nogle marker stod mindst 800 hejrer meget tæt samlet. Aldrig set sådan et hvidt tæppe af hejrer før. Amerikansk- og Brun Pelikan var flere steder talrige, og Pragtfrigatfugle og gribbe dominerede luftrummet. Fiskeørn og terner var andre fugle nær havet.
Garden Suites hedder overnatningsstedet og jeg var eneste gæst. Ingen personale, men efter at have sendt en besked på Whatsapp til værten, kom en dame og lukkede mig ind. Heldigvis havde jeg net på mobilen - det har jeg kun haft i begrænset omfang hidtil. Aftensmaden bestod af alt hvad en lokal Oxxo (kiosk) kunne tilbyde af boller med e-numre en masse. Rigtig mad ser jeg frem til i morgen!
3. marts - COMALCALCO - CATEMACO
Dagens kørsel op imod, men ikke til, Mexico City, tog 5 timer. Ikke for at afstanden var så stor - knap 300 km - men selv korte strækninger med ødelagt asfalt og store vejhuller trækker gennemsnitshastigheden meget ned. Undervejs blev jeg stoppe af politiet og efter at have fundet passet frem fra bagagerummet, fik jeg lov til at begive mig videre.
På sidste del af køreturen fik jeg tiden til at gå med, at optage en beskrivelse af en rejse i 1993. Sjovt at prøve at huske detaljerne fra rejsen og tiden fløj afsted.
Jeg tjekkede ind på familie hotellet La Cabanã del Lago klods op af Catemaco-søen. Efter et kort hvil kørte jeg ind til Catemaco-byen og fik sen middagsmad på en restaurant, som jeg også benyttede nogle gange for to år siden.
Lidt fotos fra søen:
4. marts - Catemaco
Fuldmåne over Catemaco-søen i aftes blev en fiasko set fra et foto-synspunkt. Så jeg gør et nyt forsøg i aften.
Til gengæld stod jeg op til en orange himmel farvet af den nærtopstående sol. Vandet i søen havde slået ind som bølger neden under min balkon en stor del af natten. Her til morgen havde vinde lagt sig og nu var vandet næsten spejlblankt.
Jeg tog ud mod kysten og spiste morgenmad undervejs. Montepio med den forholdsvis brede strand, besøgte jeg også for to år siden. Dengang rastede en stor flok Amerikansk Kongeterner og Lattermåger på stranden. I dag var billedet det samme. Måske lidt færre af begge arter, men klart en rasteplads for fuglene under trækket. For trækket mod nord er startet. Flere flokke af Brun Pelikan strøg nord over havet, ligesom en kæmpeflok af Hvid Ibis gjorde det. 180 individer estimerede jeg flokken til at være.
5. marts - CATEMACO - TUXTLA GUTIÉRREZ
Ren transportdag! Efter morgenmaden begav jeg mig ud på 6 timers kørsel fra kysten og o i bjergene. Destinationen var Tuxtla Gutierrez, en storby med over 500.000 indbyggere og hovedstaden i delstaten, Chiapas. Jeg var her også for to år siden. Det var, lige som i dag, kun et stop-over på vej til San Cristobal. Jeg huskede byen som rædselsfuld at køre rundt i og den oplevelse kunne jeg så gentage. Vejen fra motorvejen ned til mit hotel var tæt trafikeret og et hav af ensrettede veje og bilister med foden tungt på speedere, gjorde det til et mareridt at komme frem. Jeg håber det bliver lidt lettere i morgen at komme videre. Ankomsten i dag var nemlig også myldretid!
På den lange køretur (388 km) passerede flere korteger af svært bevæbnede pickup politibiler med skytter stående på ladet. Milititær også enkelte steder. Synet er ikke unormalt, faktisk støder man på de korteger mange steder, nok grundet den voldsomme kamp der er med narkobander og karteller. På vej til hotellet inde i en af de smalle ensrettede gader, var politiet ved at anholde nogle teenagere og gav dem håndjern på. De så noget skræmte ud. Jeg tænkte at det nok var narkorelateret. De lignede almindelige skoledrenge i pænt hverdagstøj.
Aftensmaden fik jeg overstået efter 15 minutters gang ind til det travle forretningsområde i centrum. Dagens billeder bliver af et par ældre, men flotte, biler. Desuden et billede fra hotelværelset, da jeg kommer tilbage fra aftensmaden. Solen er på vej ned og giver værelset en varm kulør.
6. marts - TUXTLA - SAN CRISTOBAL
Køreturen til San Cristobal tog godt en time og gik uden problemer. San Cristobal ligger højere oppe end Tuxtla og det kan mærkes på temperaturen. Friskere og køligere luft, men når solen titter frem mellem skyerne, mærker man straks varmen.
Indtjekningen på hotellet gik fint og bilen fik plads på hotellets parkeringsplads bag en stor port. Eftermiddagen gik med frokost i haven til en restaurant. Desværre nåede jeg kun halvt igennem måltidet, da et langt hår dukkede frem i retten. Så var jeg færdig. Tjeneren blev gjort opmærksom på håret - jeg syntes, jeg blev nødt til at nævne det, da andre gæster måske ville reagere anderledes og give restauranten problemer. Det ønskede jeg ikke. Fejl laves. Tjeneren kom tilbage med regningen og skrev på sin mobil (oversættelse), at jeg ikke skulle betale for maden. Jeg afslog og sagde, at det var ikke noget problem. Kunne se på tjeneren, at han var noget beklemt ved situationen. En ældre dame, som nok var en del af den familieejede restaurant, dukkede også op og ville lige se om alt var vel. Jeg betalte regningen og drikkepenge, som om intet var hænt. Ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det.
Kaffe fik jeg på en café lidt efter. Endelig en god kaffe. Morgenmadens kaffe smagte af mug. Hvordan det kan lade sig gøre, ved jeg ikke.
Til aften gik jeg en tur rundt og tog billeder i de farverige gader. Det kan gøres meget bedre, men her er de foreløbige fotos.
7. marts - SAN CRISTOBAL
Dagen bød på en længere udflugt op til en botanisk have 40 minutters gang fra hotellet. Botanisk have i traditionel forstand er nu nok så meget sagt. Normalt forventer man et større udvalg af vækster fra mange lande, men her var det kun lidt orkideer i et væksthus. Dem valgte jeg ikke at se. Derimod fik jeg travet op ad stien bag ved ”haven”. Et lille bjerg med en svedig stigning i den lumre luft. Flere nye fuglearter for mig på rundturen igennem en løvfældende skov. Øverst på stien før den gik retur mod haveindgangen, var en dyb cenote. Desværre var en større ungdomsgruppe på vej derned, så jeg valgte ikke at følge efter. Jeg returnerede til byens centrum, hvor jeg nåede at hente mit vasketøj inden de holdt siesta. Jeg gik tilbage med en taskefuld vasketøj senere på dagen.
Aftensmaden blev indisk og var en fin oplevelse.
8. marts – SAN CRISTOBAL
Fugle startede dagen igen med. Jeg gik op til kirken, der ligger på en bakketop 10-15 minutters gang fra centrum. Vejen derop går ad en hel masse trappetrin. Området omkring kirken er skov og hjemsted for mange fuglearter. På e-bird er det således lokaliteten med flest observerede arter i San Cristobal og omegn. Selv om jeg kun så en brøkdel af dem, kan jeg godt forestille mig at skoven på bakken tiltrækker utallige arter. Jeg havde bl.a. en fin observation af en Guatemala Guldspætte.
Senere ledte jeg i byen efter et sted at købe en ny kasket. Min egen var efterhånden noget uhumsk af støv og sved, og jeg trængte til en anden. Det var en forgæves mission. Jeg prøver igen i en anden by.
Aftensmaden var på en restaurant på et gadehjørne. Efter maden fik jeg en kaffe-to-go ved en kaffevogn udenfor restauranten.
9. marts - SAN CRISTOBAL - PALENQUE via TUXTLA
En stor transportdag var i udsigt. Jeg spiste igen morgenmad (croissant) og drak en americano (aka Mexicano) på caféen tæt på hotellet. Imens studerede jeg dagens køretur som kunne gå to veje. Een "kort" over bjergene (220 km ~ 5.30 timer) eller en lang via Tuxtla og Villahermosa (460 km ~ 6.45 timer). Umiddelbart talte alt for bjergturen. MEN de lokale er ikke vilde med myndighederne om det så er staten eller delstaten. De har stadig gamle måder at få samfundet til at fungere på, og har derfor stor modstand mod indblanding fra de offentlige instanser. Det gør så at de protesterer og ofte ved at lave vejspærringer, hvor de opkræver "bropenge" af trafikanterne. Jeg oplevede det i samme område for to år siden, hvor jeg rendte ind i 3-4 af disse blokader. Jeg måtte betale for at passere, på nær den sidste blokade, hvor jeg var blevet træt af at blive indblandet i lokalbefolkninges protester, at jeg kørte igennem blokaden uden at betale, da en lokal lastbil fik lov til at passere gratis.
Protesterne kan være alt fra betal og kom forbi, til langvarige blokader og måske i timevis. Det ville jeg jo gerne undgå. Jeg rådførte mig med hotellet i San Cristobal, og de sagde utvetydigt, at den sikre var via Tuxtla og Villahermosa. Godt nok over dobbelt så langt, men til gengæld lettere at køre med bredere veje og ikke så "krøllet", som den over bjergene. Jeg valgte den lange tur.
Valget var godt. Det gik ubesværet mod Palenque og efter godt 6 timers kørsel ankom jeg til mit næste overnatningssted, Hotel Cabañas Safari. En hytte var lejet og jeg fik hurtigt tjekket ind.
Senere sad jeg lidt i haven. Havde fået taget nogle billeder af en Violet Sabelvinge - sagde Merlin appen. En kolibri-art. Jeg tjekkede senere med litteraturen og Merlin tog fejl. Det var en Grøn Snebryst, også en kolibri. Lidt efter dukkede en Aguti op på græsplænen. En meget stor gnaver med nogle lange bagben og korte forben, som giver den en holdning som en hare, når den går. Den græssede og tog ikke videre notits af, at jeg sad og så på den.
Aftensmaden blev inde i udkanten af Palenque. Fem minutters kørsel fra hotellet. Min tjener på denne burgerjoint, havde en kraftig amerikansk accent. Jeg spurgte efter at have spist, om han havde boet i USA. Det havde han, var svaret, men var blevet deporteret for 4 måneder siden, som led i Trumps udrensning af imigranter. Tjeneren havde boet 35 år af sit liv i staterne. Han virkede nu som om, at det gjorde ham ikke det store at vende hjem.
10. marts - PALENQUE - XPUJIL
Palenque drejede sig slet ikke om sightseeing. Jo, godt nok er området kendt for de berømte maya-ruiner i junglen udenfor byen. Dem har jeg set, så det her blev et stop med overnatning på den lange køretur mod Cancun. Før morgenmaden tog jeg kameraet med ud på den stille vej i kvarteret. Naturen var ved at vågne op og flere papegøjer skræppede op, så de i hvert fald gjorde opmærksom på dem selv. Det samme med de ligeså støjende Brunskader. På vejen stødte jeg på flere af de græssende Agutier, som jeg også så i aftes. Morgenmaden fik jeg ude i hotelhaven. Ingen sammenhæng mellem madens kvalitet og pris. Alt, alt for dyrt – 300 pesos løb den op i. Lige før jeg overvejede en anmeldelse på det forhold.
Køreturen fra Palenque til Xpujil forløb problemfri. Trafikken var ikke slem, vejene rimelige mange steder OG dårlige enkelte gange. Kaffe fik jeg købt ved Oxxo. De små kiosker a la 7-eleven der ligge i forbindelse med mange Pemex-tankstationer.
Før indtjekningen på hotellet i Xpujil spiste jeg frokost på Pemex-stationen i udkanten af byen. Indtjekningen forløb fint. Værelset dekoreret med rustikt træ og væggen ud mod badeværelset ligner lidt et pilehegn. Der er en lugt af noget ubestemmeligt i værelset. Lak, maling...? Ved det ikke helt, men lidt generende. Dog bedre end de par steder jeg har boet på turen, hvor der var en kraftig lugt af mølkugler.
Sidst på eftermiddagen ville jeg besøge en lokalitet 15 minutters kørsel ud af byen. En sø, der skulle være god til vandfugle. Desværre stod et skilt på vejen ud til søen, at der var adgang forbudt. Jeg undrer mig over, at der alligevel laves tjek-lister på E-bird fra denne lokalitet, når der ikke er adgangsforhold?! Jeg valgte i stedet at køre længere ud og drejede ind ad en vej, som gik igennem jungel. Efter 15-20 minutters kørsel dukkede en lille landsby op. Jeg valgte at vende om i den og køre tilbage. Stoppede nogle gange for at lytte, og fik på den måde hørt en del arter.
Ved enden af ”jungel”-vejen og skal jeg ud på en lidt større vej. Der er nu en stor kontrol af forbipasserende udført af militæret i t-krydset. Jeg må holde ind og blive udspurgt af en soldat. Ikke nogen store spørgsmål. Navn, land og om jeg var på ferie. Lette at svare på. De kiggede en gang i bagagerummet og så fik jeg lov til at køre videre.
Aftensmaden skippede jeg. Havde fået sen frokost og var egentlig ikke sulten, så købte en lille dåse Pringles og en drikkeyoughurt, og det blev dagens sidste måltid. Sidste afsnit af ”MobLand” fik jeg set på computeren før sengetid. I morgen køres til Tulum før bilen skal afleveres torsdag.
11. marts - XPUJIL - TULUM
Noget af den bedste asfalt og samtidig den "tyndeste" trafik på den rejse, var dagens kørsel til Tulum. Derfor blev turen gjort på 4 timer, hvilket var en god gennemsnitsfart sammenlignet med nogle af de foregående dages kørsel.
Undervejs fik jeg spist frokost i Felipo Carrillo Puerto. En by, hvor jeg havde en overnatning tidligere på turen. Caféen jeg besøgte i dag, havde jeg også spist på tidligere og de virkede til at kende mig igen.
Jeg fik tjekket ind i Tulum i et tætpakket hotel, resort og restaurant-område langs kysten. Jeg var havnet blandt masser af solbadende turister. Det var egentlig ikke planen, men da jeg tjekkede min hotelplan i morges for denne dag, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde reserveret nogen. Det var jeg ellers overbevist om, dog havde jeg gang i flere reservationer den dag jeg bestilte, så noget var overset. I hast fik jeg booket en overnatning til i dag og det blev så ude ved kysten. Den "oprindelige" (som jeg troede var booket) lå oppe i byen.
Hotelejeren hedder Ivo og er fra Argentina. Han var vældig flink og brugte lidt tid på en snak. Stedet var fint, rustikt indrettet og fin stemning på hotellet.
En margarita blev der sippet til sidst på eftermiddagen på stranden og aftensmaden fik jeg fornøjelsen af at indtage på restauranten foran hotellet. En dyr omgang!
12. marts - TULUM - CANCUN
Gekkoen på værelset vækkede mig adskillige gange i løbet af natten. Høje kald og "sangen" gek-koo, gek-koo... Jeg vågnede derfor også før alarmen kl. 7, og fik hurtigt pakket og gjort klar til afrejse. Bilen blev kørt til en bilvask i Tulum og efter 45 minutter var den vasket udenpå og indeni. Især trængte den udenpå efter støvede veje og fugleklatter dumpende ned fra oven. Jeg sætter mig ind i bilen og så hoster og hakker den. Ingen strøm på batteriet - sådan lige pludseligt. Har slet ikke oplevet startproblemer undervejs, så kom som en overraskelse og en af den irriterende slags. For bilen skulle afleveres inden kl. 11 i Cancun, og selv om jeg havde lagt ud i god tid, så havde bilvasken trukket ud og nu et dødt batteri. Bilen fik strøm fra en anden bil og så kunne den starte igen. Jeg fik tanket op et stykke nede ad vejen fra bilvasken og snart ude på hovedvejen til Cancun. Morgentrafik var der, og også flere biler på vejen end hvad jeg hidtil havde mødt. Men bilen blev sat i femte gear og speederen holdt godt nede, så der kunne holdes ca. 100 km/t. Det var nødvendigt hvis jeg skulle nå biludlejningen i tide. Et stykke efter Carmen del Playa blev der kø. En kø der bevægede sig meget langsomt. Jeg kunne se på google maps, at den var ret lang. Årsagen viste sig at være et uheld. En bil havde ramt en anden og var kørt direkte ind i et stort skilt, så den ene opstander stod 1,5 meter inde i bilen, med bilen krøllet sammen omkring opstanderen. En ældre turist (vil jeg gætte han var) sad og tog sig til hovedet ikke langt derfra. Det blev første uheld af 3, jeg oplevede i dag.
Bilen blev afleveret kl. 11.02. Der blev ikke fundet fejl eller skader på bilen, selv om to medarbejdere brugte lang tid på at gennemgå den. Det var heller ikke min oplevelse, at der skulle være noget at komme efter. Så indtjekningen blev godkendt og jeg hyrede en Uber til mit guesthouse.
Jeg blev modtaget af en mexicansk mand, som talte fint engelsk. Han viste mig mit store værelse og forklarede at der lige nu ikke var vand i vandhanerne. Der var ved at blive skiftet en pumpe og vandet skulle så løbe igen lidt senere.
Middags- og morgenmaden blev indtaget 650 meter længere nede ad vejen på et lokal spisested. To slags kylling var på menuen og efter at have valgt en af dem, skulle mængden så vælges: 1/4, 1/2, 3/4 eller en hel kylling. Jeg prøvede med en halv og det var mere end rigeligt. En ung pige stod for ordren og hun talte lidt engelsk. Hun spurgte og jeg kunne fransk, hvilket er begrænset. Hun lever normalt i den fransktalende del af Canada, så var hjemme og besøge familien.
Til aften tog jeg ind til et stort indkøbscenter. Målet var en ny kasket. Varme, sved og støv havde gjort min nuværende kasket ulækker, så trængte til en ny. Den fik jeg købt og spist aftensmad i samme omgang. En tur på Starbucks som dessert. Var min første kaffe i dag!
13.-14. marts - CANCUN - MEXICO CITY - AMSTERDAM - AALBORG
Hjemrejsedag. Ved indtjekningen på mit guesthouse i går, talte jeg med ejeren nede i hans frodige have, med træer og masser af planter. Og myg! Under snakken kunne jeg mærke myggene være igang med at mæske sig i mine ben og fødder. Ejeren viste at han af den grund har lange bukser på. Det var forståeligt fandt jeg siden ud af. For det var ikke bare enkelte myggestik. Nej især fødderne var hårdt ramt af stikkende og de kom snart til at se ud som om, at de var blevet ramt af haglene fra et haglgevær. På kort afstand. Der var nok 100+ stik! Det kunne efterhånden mærkes. Kløede voldsomt. Jeg ville derfor ud til morgen og finde et apotek, for at købe antihistamin. På maps fandt jeg et apotek i nærheden, der dog viste sig i at være lukket. Jeg måtte have fat i en Uber og køre ind til et stort indkobscenter for at få medicinen. Ejeren af guesthouset kørte med.
Lufthavnen tog jeg til kl. 15. Mens jeg ventede på at en Uber skulle bringe mig de 6 km ud til lufthavnen, fik ejeren af guesthouset besøg af en ven. Da han hørte at jeg var fra Danmark, udbrød han "We are red, we are white, we are danish dynamite!" Han havde været guide for danskere i Acapulco i 1986 under VM i Mexico og elskede danskerne. Vi fik megen ros!
Uber kom og farvel til ejeren, hans ven og det store guesthouse.
Flyet landede i Mexico City ved 20-tiden. Så blev det ellers spændende. På en dårlig måde. Jeg skulle videre med næste fly 1,5 time efter, men flyet fra Cancun var 40 minutter forsinket, så jeg havde under en time til skiftet. Normalt kan det nåes, men lufthavnen i hovedstaden er under renovering, og det gav store udfordringer. For skiltningen terminalen var nærmest væk og især ret vigtige skilte. Jeg havde på flyet hørt besætningen fortælle, at flyet til Amsterdam var fra gate 56. Den fandt jeg efter en lang gåtur. Og godt nok stod der Amsterdam ved gaten, men flyselskabet var ikke KLM, som jeg skulle med. Derimod Aeromexico, som var flyet jeg kom med fra Cancun og som samarbejder med KLM. Jeg skulle derfor hurtigt videre til gaten med KLMs flyvning. Problemet var, at der ikke var nogen informationsskærme, der viste det fly. Jeg fandt efter et stykke tids søgning, en medarbejder der kunne fortælle, at KLM flyver fra terminal 1. Jeg var i terminal 4! Hvordan man kom til terminal 1, var så næste udfordring. Der er et tog til terminalen, men ingen skilte der viser derhen. Jeg spugte 4 medarbejdere om vej, og fandt endelig toget - godt skjult og rent lykketræf, hvis man kom derhen uden hjælp. Toget kørte heldigvis med det samme mod terminal 1. Viste sig at være det eneste held, jeg havde på denne tur igennem terminalerne. For da jeg så skal igennem sikkerhedstjekket, spørger jeg en medarbejder om vej til KLM flyet. En medarbejder, der åbentbart har en glæde ved at chikanere folk (min tolkning), ser på mit boardingkort i lang tid og fører fingeren over de tre linier med informationer i lang tid. For at trække tiden. Hun kunne se jeg havde travlt. Hun kigger også på uret og tilbage til boardingkortet. Jeg siger til hende, at "nu har du da vist også læst det". Tager kortet fra hende, kommer igennem sikkerhedstjekket og ud til en nye terminal med dårlig skiltning. Jeg spørger en medarbejder om vej til KLM. Det er helt nede i den anden ende af bygningen. Med en tung fototaske på ryggen, løber jeg ned igennem terminalen. Da jeg nærmer mig gaten kan jeg høre mit navn blive kaldt over højtalerne. En flok medarbejdere står og tripper ved skranken. Jeg forklarer om flyforsinkelsen og den dårlige skiltning, går hastigt ud til flyet hvor jeg forklarer mig igen, mens jeg får vand af personalet. Jeg skal bare tage det helt roligt, får jeg at vide. Svedig efter den lange løbetur, sætter jeg mig på plads i flyet som den sidste.
Resten af turen går fint og problemfrit hjem.
MEXICO-rejsen i tal:
|