OBSERVATIONER - Sydafrika 2022
- Søren Poulsen
- 15. feb.
- 37 min læsning
Observationer af fugle og dyr i Sydafrika 2022. Denne post blev jævnligt opdateret under 9 ugers ophold i landet. Ikke alt blev noteret! Navnene er hovedsaligt på engelsk, men dansk hvor det er europæisk forekommende arter og giver mening. Dyr står i kursiv. Endemiske arter markeret med farve. Redigeret 15/2 2025.
ORLOV I HALEN PÅ CORONA
Et halvt års orlov startede 1. december 2021 og begyndte med tre uger i Malaga. Siden skulle jeg afsted til Johannesburg, Sydafrika lige efter jul, men en positiv coronatest satte en stopper for den tur. I første omgang. Jeg fik ombooket flybillet til tre uger senere og måtte vinke farvel til første del af turen. Det var besøg på en række fuglelokaliteter mellem Johannesburg og Cape Town, og ville bl.a. have bragt mig til den kæmpe overnatningsplads for Amurfalke i Newcastle og til ynglepladsen for den meget fåtallige og sjældne Blue Swallow. Begge i KwaZuluNatal.
Jeg kunne kun komme til Sydafrika med en negativ coronatest, og siden jeg var testet positiv ved juletid, var sandsynligheden for at jeg kunne testes negativ ikke stor. Der kunne gå 90 dage før en test ikke viste vira. Til al held lykkes det at få en negativ test 18. januar og jeg kunne derfor bruge mine ombookede billetter og rejse afsted.
Cape Town med forstæder. Jeg boede ud mod Cape Point (venstre gule stjerne på kortet).
DAGBOG
Efter a ankomme til Cape Town International Airport tidligt om morgenen, fik jeg hentet udlejningsbil i lufthavnen og kørte ind til Kirstenbosch botaniske have. Jeg kunne først tjekke ind hos min udlejer over middag, så skulle have tiden til at gå. Det er haven ideel til! Ud over en flot botanisk have, byder den på mange fugle og så er det også et godt sted at få morgenmad/frokost.
21. januar - KIRSTENBOSCH BOTANICAL GARDEN
Sort glente 2, African Crake 2, Hadeda Ibis 2, Nilgås 2, Cape Spurfowl 2, Gråspurv 2, Orange-breasted Sunbird 3, Cape Bulbul 2, Sombre Greenbul 1, Olive Thrush 1, African Dusky Flycatcher 1, Cape White-eye 1, Bronze Mannikin 1, Cape Bunting 2.
SIMON'S TOWN
Redwinged Starling 4, African Penguin 48, African Black Oystercatcher 4, Kelp Gull 120 (mest ungfugle!), Cape Cormorant 500, Cape Wagtail 3, Grey-headed Gull 1, Cape Bunting 1. Cape Grey Mongoose 1.
MILLER'S POINT
Cape Bunting 2.
22. januar - SIMON'S TOWN
Spotted Eagle Owl 1 (hørt tidlig morgen). Cape Batis 1 han, Cape White-Eye 3, Cape Bunting 1, Redwinged Starling 2, Hvid hejre sp. 2, Hadeda Ibis 1, Fiscal Flycatcher 1-2, Cape robin-Chat 2, Cape Canary 2, Speckled Pigeon 4, Southern Boubou 1, Cape Grassbird 2, Cape Bulbul 1, Cape Fur Seal 1.
23. januar - SIMON'S TOWN
Southern Double-Collared Sunbird 1 imm. han, Orange-Breasted Sunbird 1 han, Cape Sugarbird 1 (3 aften), White-Rumped Swift 4. Førnævnte var set først på dagen. Her til aften faldt temperaturen meget sammenlignet med de sidste par dage. De fleste fugle har gemt sig i tæt buskads de foregående dage under heden. Nu er de kommet ud igen. Foran stuevinduet har jeg kunne se følgende fugle i det fri de sidste par timer inden solnedgang: Gråspurv 8-10, Fiscal Flycatcher 2, Cape Robin-Chat 3, Familiar Chat 1, Cape Bulbul 2, Malachite Sunbird 1, Cape Bunting 2, Cape Canary 2, Cape White-Eye 1, White-Backed Mousebird 1, samt hørt en Southern Boubou. Efter solnedgang fløj en stor ugle op fra indkørslen, da jeg lukkede et vindue. Sikkert en Spotted Eagle Owl, som jeg hørte kalde den anden nat. Cape Grey Mongoose 1.
CAPE POINT
Dagen efter den måske varmeste dag nogensinde i Cape Town, 38 grader, fulgte denne søndag med op til 32 grader. Lidt køligere på turen ud til Cape Point, hvor en stille brise fra Atlanterhavet kølede. Fotos svære at tage pga. varmedis.
Hellig Ibis 80, Hadeda Ibis 3, African Black Oystercatcher 4, Blacksmith Lapwing 1, Bergius Terne 16, Splitterne 1, Kelp Gull 18, Hartlaub's Gull 120, White-Breasted Cormorant 35, Nilgås 10, Rock Kestrel 2, Jackal Buzzard 1, Cape Wagtail 4, Common Fiscal 1, Redwinged Starling 8, Malachite Sunbird 8, Yellow Bishop 2, Familiar Chat 3, Cape Robin-Chat 2, Cape Bulbul 6, African Swift 10, Struds 8, Landsvale 18, Bontebok 11, Eland 3, Bavian 1 som hapsede sandwich fra turist + 40 på vejen til Cape Point. De bliver fulgt af to oppassere, der sørger for bavianernes - og folks sikkerhed.
24. januar - SIMON'S TOWN
Hvor dagen sluttede i går, starter denne dag med samme art. Spotted Eagle Owl 1 hørt sen nat. Redwinged Starling 38, Cape Cormorant 27, White-Necked Raven 1. Ellers en dag med praktiske gøremål og få observationer. Enkelte billeder fra Scarborough blev det til under et kort besøg.
25. januar - SIMON'S TOWN
Solskin, varme, men også med et ruskende blæsevejr, som startede i aftes. Seaforth Beach blev besøgt med den lille koloni af African Penguin. Flere ungfugle i kolonien. Ellers de sædvanlige arter - Kelp Gull (yngler også i området), Hartlaub's Gull, Cape Cormorant og et par White-Necked Raven. Cape Turtledove 1 ved boligen.
26. januar - STEENBRAS
16 km nord for Rooi-Els overnatter jeg på et motel. Her kunne til aften bl.a. ses Lille Sejler 12, Cape Rock Thrush 4 og White-Backed Mousebird 1,
ROOI-ELS
Tidligere på dagen kørte jeg over på den østlige side af False Bay, nærmere betegnet Rooi-Els. Målet er den endemiske og fåtallige art, Cape Rock-Jumper. Den lever på bjergskråningerne af Hottentot-bjergene, der her når kysten. Jeg ankom over middag og havde ikke regnet med at se den i eftermiddagsheden. De flyver op i bjergene om formiddagen og ses derfor bedst tidlig morgen. Prøver igen i morgen tidlig og overnatter i nærheden. På vej ud mod Rooi-Els kunne ca. 200 Alm. delfiner og Cape Fur Seals ses jage sammen i et par store flokke.
Fra Rooi-Els: Fjordterne 600, Bergius Terne 60, Splitterne 20, White-Fronted Plover 1, Cape Sugarbird 2, Orange-breasted Sunbird 3, Rock Kestrel 1.
STRANDFONTEIN
Blå Glente 2.
27. januar - HAROLD PORTER NATIONAL BOTANICAL GARDEN
Fin botanisk have op ad et bjerg nær Betty's Bay. Masser af solfugle i haven og desuden en flok Bavianer, som gjorde sin entré. De blev forsøgt jaget væk, hvilket delvist lykkedes. Som flokkene ved Cape Point, er der også ansat to mand til at følge denne flok.
Orange-Breasted Sunbird 10, Southern Double-Collared Sunbird 10, African Dusky Flycatcher 4 (familieflok), Black Saw-wing 8, White-Rumped Swift 4, Greater Striped Swallow 1, Brown-Throated Martin 2, Karoo Prinia 1, Hadeda Ibis 2. Bavian 24.
ROOI-ELS
Cape Rock Jumper viste sig ikke frem på bjerget da jeg forsøgte igen. Til gengæld et par legende White-Necked Raven i vinden. En stor han Bavian sad ved en villa og kaldte på hans flok. På afstand lød brølet, som noget der kunne komme fra en gås! Hans flok kunne høres svare nogle hundrede meter længere nede mod kysten.
African Marsh Harrier 1. Rock Martin 2. Cape Siskin 2.
28. januar - SIMON'S TOWN
Morgenen startede med finregn - uventet, for det havde ingen vejrudsigt forudset. Regnen holdt snart op og der var tørvejr resten af dagen. Under regnen passerede ca. 30-40 Mursejlere boligen. Resten af dagen blev ikke rigtig brugt til fuglene. Et forsøg på at gå op ad bjerget bag huset blev ikke nogen succes. Stien der skulle føre mig op ad bjerget var svær at finde, og da jeg endelig fandt den, viste det sig, at den var tæt begroet. Min vært havde nævnt at jeg skulle tage mig i agt for slangerne i området, og med den tætte bevoksning synes jeg ikke, at have lyst til at kæmpe mig igennem krattet med "døden" lurende i bevoksningen ;)
SCARBOROUGH
Jackal Buzzard 2.
29. januar - WEST COAST NATIONAL PARK
Cape Point og Kap Det Gode Håb er berygtet i skibsfartshistorien for de mange storme, som har forlist utallige skibe, der har forsøgt at runde Afrikas sydvest-spids. Når man bor så tæt på kappen, så giver det selvsagt en del blæst, og den seneste dag ingen undtagelse. En cykeltur valgte jeg at udskyde pga. kraftige vindstød og i stedet bookede jeg mig ind på et guesthouse i Langebaan. Den lille kystby 2 timers kørsel nord for Simon's Town, ligger op ad West Coast National Park. En af SANPARKS mange nationalparker og en af de bedste til kystfugle. Jeg tog et par timer i området før solnedgang og når nok et eller to besøg mere inden turen går tilbage til Cape Town mandag. Der er mange småfugle, vadefugle, rovfugle mm. i parken, og jeg har forsøgt at notere lidt af det jeg så i dag. Det er absolut minimumstal, og meget er ikke noteret eller bestemt! Der var højvande og modlys så kun et af skjulene til "vaden" blev besøgt.
Fjordterne 700, Dværgterne 2, Bergius Terne 30, Yellow-Billed Duck 16, Cape Shoveler 1, Cape Teal 2, Red-Knobbed Coot 2, Black-Headed Heron 2, Little Egret 1, Nathejre 1, Stor Flamingo 110, Lille Regnspove 12, Stor Regnspove 4, Strandhjejle 20, Sandløber 200, Krumnæbbet Ryle 7, African Black Oystercatcher 16, Blacksmith Plover 2, Three-Banded Plover 1, White-Fronted Plover 18, Cape Spurfowl 80, Grey-Winged Francolin 16, Perlehøne 10, Struds 10, Gulnæbbet Glente 12, Blå Glente 7, Black Harrier 2, Rock Kestrel 17, Yellow Canary 7, Bokmakierie 2, Cape Turtledove 2, Namaque Dove 2, White-backed Mousebird 5, Landsvale 15, White-Throated Swallow 40, Banded Martin 20, Brown-Throated Martin 4, Cape Bulbul 6, African Stonechat 1, Grey-Backed Cisticola 2, Karoo Prinia 3, Cape Wagtail 4, Fiscal Shrike 7, Stær 15, Cape Sparrow 8, Southern Masked Weaver 3, Yellow Bishop 2. Small Grey Mongoose 2, Common Duiker 1.
30. januar - WEST COAST NATIONAL PARK
Til formiddag besøgte jeg Geelbek skjulet i den sydlige del af lagunen. Der var lavvande og masser af fugle på vaden. Tallene fra i dag (mange af arterne fra i går er ikke taget med i dag):
Struds 7, NORTHERN GIANT PETREL 3-4. Dagens suverænt største overraskelse. De kom ude på Atlanterhavssiden og fløj lidt frem og tilbage, før de fløj nordover. Jeg har angivet dem som Northern, da de er mere sandsynlige end Southern. White-breasted Cormorant 30, Crowned Cormorant 12, Fiskehejre 2, Black-Headed Heron 2, Silkehejre 6, Hellig Ibis, 20, Stor Flamingo 100, Lille Flamingo 4, Nilgås 40, Blå Glente 10, Jackal Buzzard 2, African Marsh Harrier 2, Black Harrier 2, Fiskeørn 5-6, Vagtel 1 (hørt), Southern Black Korhaan 1, Stor Præstekrave 300, White-fronted Plover 20, Kittlitz's Plover 40, Strandhjejle 100, Blacksmith Plover 2, Damklire 3, Hvidklire 60, Krumnæbbet Ryle 300, Dværgryle 250, Sandløber 80, Lille Regnspove 130, Klyde 60, Stylteløber 35, Rovterne 4, Lille Sejler 8, Speckled Mousebird 1, Karoo Scrub Robin 20, Cape Weaver 18, Yellow Canary 14, Streaky-Headed Seedeater 2. Klippegrævling 30, Little Grey Mongoose 1, tre-fire forskellige musearter.
31. januar - WEST COAST NATIONAL PARK
Inden hjemturen mod Simon's Town, kørte jeg igennem WCNP. Målet var at tjekke for Giant Petrel (Kæmpestormfugl). Jeg læste et sted, at de ikke var så ualmindelige langs kysten, og især ved sæl-kolonier. Sådan en findes på en ø, Vondeling Island, tæt på hvor jeg så dem i går. Så det kunne jo være. Men, nej. Så dem ikke. Til gengæld blev det til flere Blå Glenter og et par Black Harrier. Crowned Lapwing 2.
1. februar - SIMON'S TOWN
Dagen blev ikke brugt på fugle, men nævnes kan alligevel en ny art til matrikel-listen (hvis sådan en ellers var lavet!). Square-tailed Drongo 1, som var forbi et kort smut. En vindstille nat bød igen på den/de lokale Spotted Eagle-Owl. 1 sang og senere blev 1 hørt kalde.
2. februar - SIMON'S TOWN
Endnu en stille dag på fuglefronten. Dem kommer der nok nogle flere af, da jeg også har et andet "projekt". Cykeltræning til Cape Town Cycle Tour. Jeg er iøvrigt langt bagud med den træning... :)
I dag var en pæn stor udflyving af Cape Cormorant inde fra bunden af False Bay ud imod Cape Point. Det var omkring 18-tiden at 25+ flokke med ca. 800 fugle fløj sydover.
Jeg har et stort view over False Bay fra min bolig og har i øvrigt været på udkig efter Cape Gannet på hele turen, for jeg har endnu ikke set en eneste. De plejer at være "overalt". Ved ikke hvorfor de udebliver. Deres fouragering kan jo foregå langt fra ynglekolonierne, så der burde da være nogle stykker!? Heller ikke i West Coast National Park blev de set. Derfra er der ikke så langt til kolonien i Lamberts Bay. Men nej. Det har jeg ikke oplevet før.
Et enkelt kort videoklip fra haven. En Familiar Chat, som jo minder lidt om Rødstjert, Bynkefugl, Stenpikker mm. slået sammen i en art!
3. februar - SIMON'S TOWN
Morgenen og formiddagen gik med landskabet indhyllet i lavthængende skyer og regn. Opklaringen kom ved middagstid og så kom der gang i fuglene. En større flok af Redwinged Starling holdt til i området i lang tid. Flokken var på ca. 100 fugle, og de fik besøgt mange hustage og haver. Ny matrikelart blev Swee Waxbill. Den sad et stykke tid på en mur. Et par White-Necked Raven undersøgte området og fløj senere længere op på bjerget. I går skrev jeg om de mange Cape Cormorant, som fløj ud af False Bay. I dag gik det den anden vej, men i en helt anden skala. 4-5000 skarver i een stor lang og bred flok fløj efter opklaringen ind i False Bay. Billedet nedenunder viser et lille udsnit af den store flok. Senere kørte jeg en tur langs kysten og på flere af de store boulders, sad tætte klynger af skarver.
4.-5. februar - SIMON'S TOWN
Et par stille dage på kontoret! Bytte lejebil i lufthavnen i går gik der en pæn del af dagen med. Til gengæld blev de første 2 Cape Gannet endelig set. En hård "south-easter" hærger i disse dage, og sulerne blev set flyve ud af False Bay i modvinden.
I går blev der udmeldt Rødhalet Tropikfugl på Atlanterhavssiden af kap-halvøen. Den blev set mens jeg var i lufthavnen. I morges besøgte jeg Soetwater/Misty Cliffs, hvor den skulle være set, uden dog at se den. Den er heller ikke meldt ud i dag. Efter weekenden bliver der tid til fuglene igen. Måske en tur ind i Karooen...
6.-7. februar - SIMON'S TOWN mm.
Stadig low-key med decideret fugleture ud i landskabet, men lidt bliver der da set. I dag gik turen over Chapmans Peak til Hout Bay, og undervejs blev bl.a. Alpesejler 5, Greater Striped Swallow 3, Bleg Klippesvale 2, Black Saw-wing 1 og en flok Alm. Delfiner 10 set. Nede på Fishermans Beach passerede en Rovterne, mens et par Perlehøns søgte føde på græsset. Flokke af Afrikansk Pingvin ses jænligt jage ude i bugten, bl.a. i aftes og her til morgen. Meget af tiden er de under havoverfladen, men de kan også tage længere pauser i samlet flok ovenpå vandet. Lidt billeder fra i går og i dag
8.-10. februar - KLEINE KAROO og MOSSEL BAY
De sidste tre dage bliver et lidt længere skriv end normalt.
En ny udflugt ud fra Cape Town området. Denne gang valgte jeg et gensyn med Mossel Bay og et nyt område for mig, Kleine Karoo. Mossel Bay var en del af den rute til Cape Town, som jeg blev nødt til at aflyse pga. coronasmitte. Mossel Bay blev derudover valgt, da der var dukket en Lattermåge op i næsten fuld sommerdragt. Kleine Karoo, fordi jeg aldrig har været i den "lille" Karoo. Det blev en rigtig fin smuttur østover. Lang køretur, men undervejs kunne der i farten ses arter som Steppevåge 20+, Hvid Stork 30+, Kohejre 50+, Blue Crane 20 - Sydafrikas flotte nationalfugl, Black-headed Heron, Blå Glente osv.
Jeg boede udenfor Mossel Bay på Cheetah Lodge ved siden af en game park. Masser af fugle i stedets have og omgivelser, og det blev et ganske udmærket ophold. Følgende blev bl.a. set Speckled Mousebird 4, Fiscal Flycatcher 1, Fiscal Shrike 1, Vandrefalk - den kom jagende ind i haven, som en anden spurvehøg, og slog et skarpt venstresving, da den så mig. Blue Crane 5, som fløj til overnatning i et lille vandhul, Southern Red Bishop 20+ omkring nærliggende vandhul, Red-eyed Dove 5, Palmedue 6, Lille Sejler, Mursejler, Kaffersejler, Greater Striped Swallow. Tidlig morgen holdt Klaas's Cuckoo 3 til i et træ midt på græsplanen. En familie bestående af forældrefugle og en ungfugl. I aftes sad to Fiery-necked Nightjar og sang i duet. Den ene i haven, den anden et godt stykke nede af vejen. Greater Double-Collared Sunbird 2 - en art som ikke når helt ud vestpå til Cape Town, hvor den mindre Southern (eller Lesser) Double-Collared Sunbird til gengæld er almindelig.
Før jeg går videre med turen, blev jeg for en stund afbrudt i dette skriveri. En Bavian-klan på ca. 30 kom ind i haven her i Simon's Town og klatrede rundt over det hele. Snart var de spredt ud til naboerne og folks hunde begyndte at gø. Et par børn, der var på vej tilbage efter en dukkert i havet, havde deres hund med, som begyndte at jagte bavianer. Den ville ingen chance have overfor en velvoksen bavian, og børnene var ret skræmte og kunne ikke kalde hunden til sig. Jeg prøvede med råb at skræmme bavianerne væk, men det var de helt ligeglade med. Min værtinde havde hørt larmen og kom ud med en slangebøsse, som hun brugte til at skyde sten efter lederen af klanen - en stor hun-bavian. Flokken forsvandt længere ned ad bjerget, men mens jeg skriver dette, er en del af flokken tilbage. Denne gang er der mere ro på dem, og de spiser lidt af beplantningen. En vagt fra selskabet National følger nu flokken.
Nå tilbage til turen. I Mossel Bay var som nævnt en Lattermåge dukket op. Jeg brugte en formiddag på at lede efter den, men fandt den først, da jeg over middag tog til Santos Beach. Der stod et par sydafrikanske birdere og kiggede på mågen 300 meter henne på stranden. Den stod i en flok med Hartlaub's Gull. Et barn løb efter flokken og Lattermågen lettede og fløj østover mod havnen. Jeg opgav at forfølge den, men ville kigge igen til aften. Efter aftensmaden på en restaurant ved Santos Beach, stod Spotted Dikkop 3 på tilbagevejen mod bilen. Kørte over på havnen, hvor jeg fandt den ret hurtig siddende på en mur. Den havde denne gang fundet sammen med en mindre flok Grey-headed Gull. I lokalradioen var nyheden om mågen sluppet ud, så enkelte personer med deres mobiltelefoner, lavede video og tog billeder af mågen på 4 meters afstand. Det fandt den sig i længe, men fløj til sidst da 4 meter ikke var tæt nok for nogen. Den vendte tilbage efter en dame i en bil, havde afspillet artens kald på hendes mobil! Okay at se Lattermågen, men flere af de afrikanske arter var nu mere spændende at opdage og se på denne udflugt! I havet ud for Mossel Bay blev set Delfin sp. 150+, Cape Fur Seals 100+ (begge arter jagede på en lang linie over flere hundrede meter) og en ubestemt hval, hvor dens blæs kunne ses flere gange (Southern Right Whale?).
Fra Kleine Karoo var der bl.a. Lys Sanghøg 4, Blå Glente 1, Sekretærfugl 2, Strudse, Jackal Buzzard, Steppevåge, Reed Cormorant 15...
Billeder fra MOSSEL BAY og KLEINE KAROO (Sekretærfuglen):
11. februar - SIMON'S TOWN
Det blev en dag på cyklen og kun de "sædvanlige" fugle stødte jeg ind undervejs. Gårdagens drama i kvarteret med en Bavian-flok invaderende fra bjerget, er der lidt mere historie til. Bavianerne lever, for de flestes vedkommende, i større klaner. De bevæger sig meget rundt i landskabet i søgen efter føde, og når levestederne er blevet indtaget af mennersker og deres bopæle, så giver det konfrontationer. Flokken i går følges i dagtimerne (indtil kl, 17) af to personer, der skal forhindre disse konfrontationer. Det sker bl.a. ved at skræmme bavianerne væk med sirener og hvis det ikke er nok, varselsskud. Der findes flere flokke af bavianer fra Simons's Town og ud til Cape Point. Hvor mange ved jeg ikke. Flokken i går har et par lette kendetegn ift andre flokke. Den ledes af en stor hun (normalt hanner) og en af de andre hunner har mistet underarmen. Måske forårsaget af en elektrisk ledning.
Dagen derpå er flokken så draget op mod bjerget igen. I morges hørte jeg varselsskud mod syd, så måske var de på vej ned mod bebyggelse igen. Helt fri for bavianer er vi ikke blevet i dag. Genboen havde en større han siddende på hustaget i lang tid. Hannen er den tidligere leder af flokken, men blev udstødt af den store hun. Den opholder sig nu tit i kvarteret, til stor bekymring for de menneskelige beboere. Frygten er, at denne han vil prøve at skabe en ny flok i området, og kan derfor være svær at slippe af med. Hvorfor er bavianerne så uvelkomne? De er på jagt efter føde, når de bevæger sig ind i beboelseskvartererne, og står et vindue på klem, en dør åben eller er garageporten ikke lukket, så byder man bavianerne indenfor til et tag selv bord. Og det går ikke stille for sig. Er alt lukket, går de i stedet og fouragerer på havens planter, om det er buske, blomster eller grøntsagerne i køkkenhaven - det meste kan spises. Bavianerne betragtes som farlige for mennesker, og overalt hvor de findes, advares der i mod dem. Det kan let give problemer, når mennesker flytter ind i den vilde natur. I hvert fald på de her breddegrader.
Den udstødte han ovre fra genboen i dag:
12.-15. februar - KAPHALVØEN
Jeg har forsøgt at indhente noget af den forsømte cykeltræning de sidste dage, så begrænset med observationer. Dog var jeg i lørdags på vandretur i Silver Mine-området på Table Mountain. Ikke at det gav en hel masse fugle - der var ekstremt varmt. Men et formål var at kigge efter Verraux Eagle (Sortørn), som havde sit sidste ynglepar på denne del af halvøen. Jeg har ikke kunne finde ud af, om de stadig yngler der. Sidste gang med sikkerhed var i 2018. I 50-erne ynglede 6 par på halvøen, og i mange år 4 par. Men de sidste 20 år har der kun været dette ene par, som yngler på Nordhoek Peak ved Silvermine. Sidst i 90-erne så jeg et par ved Devils Peak nær Rondebosch. Der var nok flere par på det tidspunkt. Jeg så ikke noget til ørnene under besøget i Silver Mine. Til gengæld nogle flokke af African Swift.
Jeg kender nogle steder uden for Cape Town området, hvor Verraux Eagle yngler. Turen går nok til et af de steder en af dagene.
Verraux ørnen har på mange måder fællesskab med Kongeørn. Meget af dens ynglebiologi ligner Kongeørnen, lige som valg af habitat mm.
En bid video fra i går, hvor et par større flokke af Fjordterner fouragerede over False Bay.
16. februar - FRANSCHHOEK og THEEWATERSKLOOF
Som nævnt i går, ville jeg prøve at finde Verreaux Eagle på en af de, for mig, kendte ynglepladser nær Cape Town. I Franschhoek bjergene ynglede der min. 1 par sidst jeg var på de kanter, så den godt to timers køretur fra Simon's Town, skulle vise om de stadig var til at finde der. Desværre blev der i aftes ret skyet og sidst på natten og til morgen kom der lidt regn. Resten af dagen har skyerne hængt tungt over bjergene. Ikke de bedste obs-forhold til at finde ørnene i bjergene, og jeg fandt dem heller ikke. Har dog et par dage endnu i området, så måske bedre held når vejret forhåbentlig i morgen er klaret op. Overnatningerne foregår på en stor æblefarm i en veludstyret hytte. Æblehøsten er i fuld gang!
17. februar - Område omkring THEEWATERSKLOOF
Til trods for kørsel 8 gange over Franschhoek passet de sidste par dage, og adskillige stop for at skanne bjergene for Verreaux Eagle, så lykkedes det ikke at se arten. Sidste forsøg gøres i morgen. Måske bliver det nogle østligere bjerge, hvor der sidste år holdt ørne til. Jeg var på vej ud i det område i morges, men usikkerhed om en vej var lovlig at køre ind på, afholdt mig fra at køre helt ind til deres formodede tilholdssted i bjergene. Skal have hørt mit værtspar i morgen, om det er ok at køre ind på den vej. Det ved de sikkert.
I morges så jeg den første African Hoopoe på turen på farmen. Tog lang tid før sådan en dukkede op. Lidt billeder fra i dag, bl.a. med hytten på æblefarmen, Jackal Buzzard på marken og de allestedsværende, Striped Mouse.
18. februar - Område omkring THEEWATERSKLOOF
Sidste forsøg på Verreaux Eagle i denne omgang. Vejen ud til bjergene øst for Theewaterskloof, var tilladt at køre på ifølge min værtinde. Ja tilladt, men ikke farbar hele vejen viste det sig. Først ud ad en befærdet hovedvej der førte til Hermanus. Dernæst ind ad en større grusvej - en af dem, hvor fartbegrænsningen er 100 km/t. Og ja, det er mere reglen end undtagelsen at man kører til max.! Et par kilometer ude gik en lille grusvej mod venstre, og den skulle så føre mig over til en bjergvej, hvor ørnene måske kunne ses. Det var denne vej jeg endte på i går, hvor tvivlen om den var privat eller ikke, og som gjorde at jeg vendte om. Værtinden på æblefarmen gav grønt lys for at den var okay at køre. Det gjorde jeg så, og det gav ret mange fugle og interessante arter. Dem vender vi tilbage til. For vejen var rimelig farbar de første kilometre. Den gik forbi en ensomt beliggende gård uden mennesker i syne, og vejen fortsatte nu med at blive mere og mere stenet. Underlaget var granit skærver i en størrelse, så en firhjulstrukken bil (eller traktor) var klart mere egnet. En punktering var ikke usandsynlig. Google Maps var stået af for lang tid siden. Ingen internetforbindelse. Det gjorde nu ikke noget, for jeg havde set ruten igennem inden, jeg begav mig afsted. Vejen slog et større sving, og det var tydeligt den sjældent blev brugt - måske pånær landmanden. Længere fremme kunne jeg se et hegn og en stor låge, som gik over vejen. Jeg håbede ikke den var låst. Det var den! Desuden var vejen på den anden side af lågen groet helt til. Åbenbart blev vejen ikke brugt - det sagde google maps ikke noget om. Så jeg måtte køre hele vejen tilbage af grusvejene og opgav ørnene.
Spildt var turen dog ikke. Jeg fik en meget støvet bil - både indvendig og udvendig - ud af turen ;) Nej, det var en biting. Masser af fugle var i området, bl.a. Blue Crane 50+, Sekretærfugl 3, Steppevåge 5, Jackal Buzzard 2, Lannerfalk 1, Rock Kestrel 2, Yellow-billed Duck 16, Hellig Ibis 2, Capped Wheatear 4, Cape Canary 4, Reed Cormorant 1, African Pipit 2, Perlehøns 30, Cape Spurfowl 2 m.fl. I morges var der Purpurhejre 1 på æblefarmen, ligesom Greater Striped Swallow 15, Fiscal Shrike 2, Cape Turtledove 3 mm.
20. februar - PELAGIC TOUR
Lørdag var planlagt til en længe ventet pelagic fra Cape Town. Sejlturen skulle gå ud til Afrikas kontinental sokkel, hvor den kolde benguela havstrøm bringer masser af liv til havoverfladen. Der fiskes på livet løs, og de store trawlere og long-line fiskebåde tiltrækker oceaner af havfugle. Sæler ligger i slipstrømmen på fiskebådene og spiser af de fisk, som fiskerne smider overbords. Oven vande finder havfuglene godbidder i sælernes og fiskernes rester.
Turen blev fredag udskudt til søndag. Vejrudsigten sagde bedre vejr den dag. Altså begrænset med vind og et roligere hav. Dagene kom nu til at ligne hinanden en hel del rent vejrmæssigt, men fint at den denne gang blev til noget. Det var mit fjerde forsøg – alle andre gange aflyst pga. for megen vind. Sommeren domineres af ”south-easteren” - en kraftig vind fra, ja sydøst. Vinterture gennemføres næsten altid, for vinteren har svagere vinde.
Kl. 5.40 kørte jeg ud fra boligen i Simon's Town. Nede i byen havde politiet spærret vejen af, hvilket selvfølgelig undrede så tidligt en søndag morgen. En venlig betjent fortalte dog, at jeg kunne køre op over bjergsiden og komme ned på den anden side af vejspærringen. Spærringen viste sig at være opsat, da der var et løb i gang – før solopgang! De er glade for deres løb, cykelløb, stævner... de sydafrikanere. Sidste weekend var vejen til Cape Point spærret pga. et andet løb.
Jeg nåede dog til Hout Bay til tur tjek-ind kl. 6.45.
Vi blev en lille gruppe på syv deltagere, samt to guider, Trevor og Clive, samt skipper Sean. Båden var en lystfiskerbåd med to påhængsmotorer, og kunne såmænd være en mere speedy udgave af Seadogs båd til Hirsholmene.
Med ombord var to Suppeskildpadder. De havde været på ophold i Cape Town Aquarium, hvor de var blevet indleveret med plastik i maven. Nu var de klar til at blive sat ud i naturen igen, og Sean skulle sørge for det. Han nævnte at over 40 skildpadder den seneste tid har skulle sættes ud.
Afgang kl. 7 og båden lagde hårdt ud med fuld gas på motorerne. Selv om der næsten ingen vind var, hoppede og dansede båden hen over de alligevel store rullende bølger. Der skulle holdes godt fast for at man ikke blev kastet rundt. Det var ikke en tur for folk med hang til søsyge! Det oplevede knap halvdelen at passagererne. Jeg havde hjemmefra købt søsygepiller - just in case. Bliver normalt ikke søsyg, men bare for at være på den sikre side, havde jeg taget piller med. Aftenen inden turen havde jeg fundet dem frem, og søndag morgen – havde jeg så glemt dem igen! Så fik ikke taget en pille. Blev nu heller ikke søsyg, så det var da heldigt.
Vi var ikke kommet ret langt ud, før turens første havfugle dukkede op. Storskråper lå i større flokke på havet. 20-30 fugle i flere flokke. De gik på vingerne når vi sejlede forbi dem. En lille flok Thorshaner var næste indslag. Fuglene blev set flyve væk fra båden. Lidt senere opdagede vi en større flok. Omkring 30 Thorshaner i én flok. Det var største antal Trevor og Clive nogensinde havde haft på deres pelagic ture.
Snart begyndte at dukke White-chinned Petreller op. Viste sig at blive meget talrige på turen. Sabinemåger blev også set på vej ud. En kjove blev set kort. Den blev bestemt til Lille Kjove, men jeg fik det til en Almindelig. Så den dog ikke specielt godt. Senere så vi en, uden tvivl, Lille Kjove! Vi nåede ud til en trawler og senere en long-line fiskebåd, og begge havde følgeskab af store mængder af havfugle. Bølgegang gjorde det svært at fotografere, og det blev til mange fotos af uskarpe fugle, bølger og blå himmel!
De mest usædvanlige arter på turen blev Brilleskråpe og Northern Royal Albatross, samt en Great-winged Petrel, som kun en af guiderne så. Masser af albatrosser omkring båden, lige som stormsvaler, petreller mm. Se artslisten nedenunder.
Lidt efter kl. 14 havde vi fuldt fiskebådene nogle timer og vendte snuden hjem mod Hout Bay. På vejen ind passerede vi en stor Klumpfisk, som kunne ses under havoverfladen.
En fantastisk dag på havet!
ARTLISTE - det er min egen udgave og ikke den oficielle (den er ikke kommet endnu)
Thorshane 34
Havterne 20
Fjordterne 6
Kelp Gull 7
Sabinemåge 28
Lille Stormsvale 150
Wilsons Stormsvale 25
Nordlig Kæmpestormfugl 4
Sydlig Kæmpestormfugl 2
Shy Albatross 60
Indian Yellow-nosed Albatross 3
Atlantic Yellow-nosed Albatross 2
Northern Royal Albatross 1
Sortbrynet Albatros 14
Lille Kjove 2
Sydlig Storkjove 1-2
White-chinned Petrel 250
Storskråpe 400-500
Kuhls Skråpe 2
Great-winged Petrel 1
Almindelig Skråpe 2
Sodfarvet Skråpe 4
Brilleskråpe 2
Cape Gannet 3
Suppeskildpadde 2 - den hedder Green Turtle på engelsk.
Klumpfisk 1
Cape Fur Seals 20
24. februar - CAPE POINT
Tekniske problemer med internetforbindelsen gør, at opdateringerne er udsat til forbindelsen er genoprettet. Men et enkelt billede fra Kap Det Gode Håb den anden dag. Vender tilbage!
27. februar - SIMON'S TOWN
Siden i tirsdags har internetforbindelsen været meget ustabil. Selv om man har kunne bruge nettet, har det ikke været muligt at uploade til bloggen. Den mister simpelthen forbindelsen til nettet og starter forfra på at uploade. Om og om igen. Nettet er ikke blevet bedre, men nu har jeg fundet en midlertidig løsning ved at kombinere wifi og internettet fra mobilen. Bøvlet, frustrerende og ikke særlig godt.
For en lille uges tid siden kom der besøg hjemmefra. En gammel folkeskole-kammerat, Morten, som jeg begyndte at se på fugle med ca. 1980. Han mistede fugle-interessen i sidste halvdel af 80-erne, hvor jeg forsatte. Det er hans første gang i Sydafrika, så vi har været på sightseeing på Kaphalvøen den seneste tid. Fuglene er derfor skubbet lidt i baggrunden.
Det er 38 dage siden jeg ankom til Sydafrika. Dengang var det sommer og selv om vejret stadig meget ligner det jeg kom til, med solrige, varme dage (i dag ca. 28 grader og ingen vind), kan jeg godt mærke det er ved at være efterår. Solen står senere op og går tidligere ned. De færreste sydafrikanere har ferie, så flere restauranter har kortere åbningstider og nogle har lukket på enkelte dage. De lokale fugle er ved at skifte til vinterdragt, især bemærkes det ved solfuglene. Samtidig er de nordlige vintergæster ved så småt at skifte til sommerdragt. Fjordterne er en af dem. De inter-afrikanske trækgæster som Greater Striped Swallow ses der færre og færre af, lige som de europæiske arter langsomt siver bort. Det gælder bl.a. Landsvale og Mursejler, som ses mere uregelmæssigt nu. Sommerfuglene er der kommet vældig gang i de sidste dage. Denne morgen var træer og buske med blomster omgivet af dusinvis sommerfugle af især én art: Common Dotted Border Butterfly Mylothris agathina. Den har flyvetid i oktober og fra sidst i februar til april.
Om aftenen har der de sidste par dage også været godt gang i Sankthansormene. De små biller lyser op som julelys på træerne efter mørkets frembrud. Klar stjernehimmel er der de fleste aftener, så der er nok af små lysende objekter ude i mørket.
28. februar - SIMON'S TOWN og TABLE MOUNTAIN/CAPE TOWN
Morgenen lagde ud med flot solopgang på skyfri himmel. Det varede kun kort tid, for så lukkede et tæt skydække over False Bay. En Cape Robin Chat sad fremme på taget til morgen. Holder sig ellers meget inde i krat og buskads. Morgenen bød også på en Little Grey Mongoose, som ofte ses rende rundt i kvarteret i dagstimerne. Til morgen var den interesseret i værtsparrets køkkenspand til kompostbunken, som netop var sat ud. Køkkenaffaldet bliver gravet ned i køkkenhaven til gavn for jorden. Det gør deres altmuligmand, der to gange om ugen møder ind klokken 8. I dag nåede mangusten (mongoose) dog at tage sig for at køkkenresterne, inden han mødte ind.
Vi kørte via Hout Bay og Chapmans Peak ind til Table Mountain, men desværre var bjerget indhyldet i lave skyer. De skulle nok forsvinde i løbet af eftermiddagen. Vores plan var at vandre op ad bjerget til toppen, og det forhindrede skydækket. I stedet valgte vi at gå et stykke op til en kontour-sti oppe ad bjerget. En sti, der løber langs siden. Vi kunne ikke udskyde turen til skyerne var forsvundet, da varmen så gør opstigningen ulidelig. Derfor blev det turen på kontour-stien, og den var rigtig fin og lige tilpas i hårdhed. Vandreturen til toppen prøver vi igen en anden dag.
Nedenfor bjerget vrimlede med Cape Sugar-birds, 30+ vil jeg tro. Det var blomster og frugter på Fynbos, som de gik efter.
Fra i aftes ses nedenunder et billede af den enlige og udstødte han-bavian holdende udkig på et tag i kvarteret nedenfor.
Ps. Ser ud til nettet er tilbage til normalen igen!
I aftes kom en Black Sparrowhawk nedenfor boligen. Var farveringmærket, som ses på det lille foto (udsnit).
2. og 3. marts - LAMBERT'S BAY og KAROO-en
I går morges kørte vi tidligt ud fra Simon's Town og op langs vestkysten. Første mål var den lille kystby, Lamberts Bay. En by, hvor tiden næsten står stille! Hvis man befinder sig godt med den slags søvnige byer, er alt jo som det skal være. Hvis ikke, så hjælper det måske på humøret, at byens havn har naboskab til en meget livlig Kapsule-koloni. En af kun 6 ynglepladser for den sydlige sule-art, og den eneste der kan besøges. Jeg kender ikke det aktuelle antal ynglende suler i kolonien, men 2000 har den været på i de senere år. Lige nu har sulerne næsten flyvefærdige unger, så der er godt gang i fodringen. Kolonien kan ses fra få meters afstand fra et skjul.
Bird Island, som den landfaste ø med sulerne kaldes, har desuden hjemsted for rastende Bergius-, Fjord- og Splitterner. Ternerne er ved at anlægge sommerdragt, som nedenstående billeder viser. En Gråfisker fangede småfisk i havnen.
Efter Lambert's Bay gik turen østover til Clanwilliam med stop i den lille landsby for at handle ind. Turen derfra gik nemlig ind i ødemarken, Karooen. Denne meget tørre del af landet, har en beplantning af lave buske og græsser, samt få dyr. Kun få mennesker bor i karooen, og de ernærer sig ved fårehold, kvæg og dyrkning af rooibos. Sidstnævnte en lille busk, hvor fra der laves the af dens blade.
Vi kørte over et flot og højt bjergpas efter Clanwilliam for at komme til overnatningen. En gård langt ude (25 km) af en ret ujævn grusvej. Øde, men med en skøn beliggenhed i en dal. Nærmeste nabo var 10 kilometer tilbage af vejen. Hytten vi havde lejet var ret rustik, men med alt hvad vi behøvede. Gården havde en lille butik med fornødenheder, hvilket inkluderede kolde øl og vin, snacks, brænde, kaffe/the mm. Meget fint og hyggeligt sted!
En lille flod(bæk) løber i seks måneder om året i området, og det giver en meget grøn stribe af buske og græs langs den. Mange fugle i dens nærhed, bl.a. Cape Weaver, Namaque due, Karoo chat, Tractrac Chat, Pririt Batis mm. Bavian i to flokke i dalen.
I floden findes en truet fiskeart, Clanwilliam sandfish, som først blev opdaget for 70 år siden.
Efter en aften med den mest stjerneklare himmel og en nat med de mest stikkende myg, stod vi op til en morgen med afgang ud af flere støvede og hullede grusveje. Over 120 km igennem karooens golde landskab inden vi over middag nåede Calvinia. Her overnatter vi, før turen går mod sydøst i morgen. Fra haven har vi udsigt over karooen og pænt med fugle, bl.a. African Hoopoe, Pied Starling, Speckled Mousebird, Cape Sparrow.
4. og 5. marts - CALVINIA, LANGEBAAN og SIMON'S TOWN
Torsdag endte vi i den lille by, Calvinia - Northern Cape, efter en lang køretur igennem Karooen. Fredag var planen en fortsat tur over Karooen mod sydøst til Sutherland. Den koldeste by i Sydafrika, og med sin beliggenhed i højderne og langt fra lysforureningen fra byer, også kendt for sin klare stjernehimmel. Et stort stjerneobservatorium ligger derfor i byen. Målet blev dog ændret. Over 160 km mere på ujævn grusvej ville vi ikke udsætte poloen - og os selv for. Retur mod Cape Town gik derfor ud til vestkysten og ned langs denne. Natlig ophold i Langebaan (igen). Til morgen et besøg i Westcoast National Park, hvilket gav færre fugle end tidligere. Tydeligt at mange af trækgæsterne blandt vadefuglene, allerede har sat næbbet mod nord. Tilbage var stadig mange Krumnæbbet Ryle, hvor af enkelte havde anlagt næsten fuld yngledragt. Lille regnspove og Strandhjejle var derimod fåtallige denne gang. Vi fik set en enkelt Black Harrier og relativt få Blå Glenter (4). Eland og Bontebok af antiloper og enkelte Klippegrævlinger og Little Grey Mongoose.
Udvalgte fugle fra turen over Karooen: Lys Sanghøg, Black Harrier, Sekretærfugl, Jackal Buzzard, Dværgørn, Blue Crane, Southern Black Koorhan, Alm. Pelikan, Cape Glossy Starling m.fl.
Kort tid efter hjemkomst til Simon's Town, opdagede jeg en stor sort slange i opkørslen til værtsparrets villa. Kunne se den fra stuevinduet. Jeg gik ud for at se nærmere på den, og fik et par billeder, inden den hurtigt forsvandt ind i en busk. Husets grund ligger på en bjergskråning, hvor vildnisset starter lige udenfor grunden. Vildnisset består af Fynbos - et planterige af små buske, som kun findes i den sydlige del af Sydafrika. Blandt disse fynbos på bjerget findes slanger. Sandsynligvis en god bestand og sandsynligvis en blanding af giftige og ikke-giftige arter. Cape Cobra skulle bl.a. være på bjerget.
Slangerne lever bl.a. af smågnavere, og mus er her mange af. På vores grund ses konstant mus pile over indkørslen fra en stensætning til en anden. Med alle de mus (og det er mange!), er værterne bange for, at de vil trække slanger ned fra bjerget. En reel bekymring, når der nu er dukket en slange op i dag. På billedet nedenunder ses slangen, som meget ligner den art, jeg så tidligere i West Coast National Park. Nemlig en Mole Snake. Arten er ikke giftig, men kan være aggressiv og bider med ret store, sylespidse tænder, som den bevæger op og ned som en dåseåbner på arbejde, når den bider sit bytte. Det giver voldsomme skader, og et offer for dens bid, skal ofte syes (hvis altså offeret er et menneske ;). Vi håber den spiser sig mæt i mus og begiver sig op på bjerget igen!
Jeg fortalte min vært om slangen, og han ville have tjekket dens id hos en ekspert. Denne ekspert viste sig at være hans 5-årige barnebarn, som var vildt facineret af slanger og havde et par bøger om emnet. Ellers kunne værten fortælle, at de havde været i byen i går og da de kom hjem, havde en flok bavianer raseret hele deres hus (som er ganske stort!). De var kommet ind af et åbent vindue. Flokken var forsvundet, men huset havde været et stort rod. Vi havde lukket alle vinduer, før vi tog på tur for nogle dage siden, og havde ikke haft besøg.
I eftermiddags var flokken igen i kvarteret, men denne gang fulgt af to vagter, som var bevæbnet med bl.a. gaspistoler. Bavianerne forsvandt ned mod kysten og dem så vi ikke mere til.
6.-10. marts - KAP HALVØEN
Længere tid mellem opdateringerne skyldes besøg af Morten og forberedelse til Cape Town Cycle Tour på søndag. Morten er nu taget hjem til Danmark igen, og jeg er igang med at pakke ned. Flytter i morgen fredag ind til Cape Town for at være tæt på startområdet til cykelløbet. Så fuglene er skubbet i baggrunden igen.
Enkelte billeder fra de sidste dage. Søndags var vi igen på Rockland Farm fem minutters kørsel fra boligen. En farm oppe på bjerget, hvor der går høns, får og geder rundt. De dyrker økologiske grøntsager i drivhuse (net, ikke glashuse) og så sælger de deres produkter i en lille butik på stedet. Rockland har 5 dage om ugen åbent for en ret god morgenmads servering under deres gamle løvtræer. En lille uventet perle så tæt på bebyggelsen i Simon's Town.
Besøg hos pingvinerne på Boulders Beach på endnu en dag med blæst. Sandkorn røg ind i kamera-lensens zoomfunktion, og har gjort det besværligt at zoome. Sand lagde sig også omkring pingvinerne på stranden, som ikke så ud til at tage notits af det, hvad der er ellers generede de mange turister.
Desuden et par fotos fra en tur ind til Bo-Kaap kvarteret inde i Cape Town.
14. marts - CALVINIA
Efter en søndag med deltagelse i cykelløb og en langstrakt koldfront, som både bragte en del regn, men også efterfølgende fik temperaturen til at dykke 6-7 grader, er turen nu gået videre nordpå. I dag kørsel til Calvinia før Upington nåes i morgen og Kalahari på onsdag.
Et par billeder fra Calvinia og en syngende Bokmakierie, hvor magen kan høres svare ved siden af.
15. marts - CALVINIA til UPINGTON
Starten på den 415 km lange køretur til Upington ved Oranjefloden, gik kl. 8.00 i morges. En kold nat og morgen, hvor temperaturen nok var kommet ned under 10 grader. Jeg fik klaret morgenmaden samtidig med, at jeg kunne se de mange fugle forsamlet udenfor mit guesthouse. Mousebirds, væverfugle, Fiscal Shrike og en African Hoopoe, var i området. Alle gode fotomotiver, så der er gentagelser for nogle af dem.
Turen mod Upington foregår af en udmærket asfaltvej. Een af de to muligheder man har for asfalt til Upington, hvis man kører fra Cape Town. Den anden går ad N7 over Springbok. Denne over Calvinia er stort set ikke trafikkeret, og en afstressende vej at køre, hvis man sammenligner med de andre hovedveje med tung trafik og 120 km/t. Upington er stoppet lige inden Kalahari.
Tydeligt at denne normalt tørre del af Karooen har fået mere regn end ellers. Grønne buske og græs, større og mindre vandsamlinger og masser af småfugle. Over en afstand på måske 100 km tidligt på køreturen, var Namaqua Sandgrouse i luften ret ofte. Væverfugle og andre småfugle sås i flokke på det meste af ruten. Rovfugle var der derimod skuffende få af. Ud over de viste på billederne nedenunder, "kun" en Rovørn og enkelte Greater Kestrel.
Omtrent hver 10. år sker der en omblomstring af Brown Locust i karooen. Det er en græshoppelignende art, som formerer sig op til milliarder af individer, og hærger landskabet i store sværme. Jeg vidste de var i dele af karooen, men havde ikke forventet at se dem så langt vest på. Den opfattelse måtte jeg ændre på! Over lange stræk vrimlede det med locuster i millionvis. Først på dagen kravlede de mest rundt, men som dagen skred frem, begyndte de at sværme i store brune skyer. Billederne taler vist deres tydelige sprog.
Langs vejen var der adskillige trafikdræbte dyr. Blandt dem jeg kunne identificere var Bat-eared Fox og så minimum 4 Spotted Eagle Owl. Springbok eneste nævneværdige levende pattedyr. Cirka 30-40 ikke så langt fra Calvinia.
Alt i alt en begivenhedsrig og spændende kørsel nordpå.
16.-18. MARTS - KGALAGADI TRANSFRONTIER NATIONAL PARK
Så blev det Kalahari! Indelukket mellem landene, Namibia, Botswana og Sydafrika, ligger Kgalagadi Transfrontier National Park. Her i den sydlige del af det meget store Kalahari, har Botswana og Sydafrika oprettet denne nationalpark. Nambia grænser op til den i vest.
Kalahari er kendt for sine røde sandklitter og er vel nærmest en halv-ørken. Hjemsted for buskmænd og en imponerende fauna. Noget man umiddelbart ikke skulle tro i så tørt et område. Blandt dyrene finder man Løve, Gepard, Plettet- og Brun Hyæne, Giraf, Gnu, Gemsbok, Springbok, Red Hartebeast og mange andre. Fuglene er rigt repræsenteret af Rovfugle – lige fra de største: Kampørn, Gribbe-arter og ned til den mindste af dem alle, Pygmy Falcon. Slanger og skorpioner er talrige! Kgalagadi Transfrontier er nok for mange sydafrikanere den næst mest populære nationalpark efter uslåelige Kruger.
Som i Kruger er der forskellige camps man kan bo i. Ikke mange, da det er et mindre område end Kruger og der kun går to ”hovedveje” i parken. Begge grusveje og begge i eller på kanten af udtørrede floder, Nossob og Auob. Floder, der løber med årtiers mellemrum efter regnfyldte perioder. I år har der regnet meget i området. Det er La Ninã år, hvilket giver nordlige og østlige Sydafrika mere regn end ellers. Dog en svag La Ninã, så ikke nok nedbør til at floderne igen har kunne løbe. Sidst jeg var i Kgalagadi havde det også regnet meget, og Auob-floden var vandfyldt i Nambia kun få km fra grænsen til Sydafrika. Den, efter forholdene, megen regn i år, har også betydet at det er en såkaldt ”green Kalahari”. Den røde sand, som normalt er synet i parken, er nu grøn af de mange græsser og grønne urter, og dækker derfor for udsigten til det røde. Jeg har været i parken både under tørre og våde år, og der er virkelig en stor synsmæssig forskel. Væksten i år har dog en stor ulempe. Dyrene har let ved at finde føde, og spredes ud i området, hvor de ikke kan ses. I tørre år koncentreres de i flodsengene, hvor der alligevel er lidt grønt. En anden ulempe ved væksten er også, at når man som jeg, kun kører i en alm. sedan, så sidder man ofte for lavt til at kunne se hvad der ligger nede i græs. Noget de høje firhjulstrækkere ikke døjer med. Tre løver liggende ved et vandhul, kunne jeg derfor ikke se pga. græsset. Heldigvis er der så meget andet at se på!
SANPARKS – sydafrikas nationale parkselskab administrerer Kgalagadi, og man skal være tidligt ude, hvis man vil booke overnatninger i parken. Selv på campingområderne forsvinder pladserne hurtigt. Jeg kunne kun finde en ledig plads i Twee Rivieren(ved indgangen til parken) og måtte tage ud i parken derfra. Campen Nossob er også et fint sted at bo, men alt udsolgt.
Jeg nåede knap tre dage i parken, inden jeg aflyste fjerde dag pga. et forventet regnvejr skulle indtræffe sig. Det ville nok give veje der ikke egnede sig til en Polo.
Første dag var en tur langs Auob floden. Den er god til bl.a Northern Black Korhaan, Giraf, Løve, småfugle m.fl. Anden dag var en heldagstur op langs Nossob-floden og denne bredere flodseng, er især god til rovfugle, større flokke af antiloper, Gepard, Kori Bustard, Sekretærfugl m.fl.
Tredie dag blev igen Auob floden.
Observationerne herunder er langt fra fyldestgørende. Kun udvalgte arter har jeg valgt at notere antal på og især er småfuglene negligeret. Nossob-turen talte jeg dog alle rovfugle på. Turen gik ikke hele vejen til Campen Nossob, men ca. 70 km op mod denne. Talte kun på udturen, og tilføjede kun enkelte på hjemturen, hvor det var tydeligt at de ikke var talt før.
16/3 UPINGTON til KGALAGADI
Abdims Stork 40 i træ ved Upington, Dusky Sunbird 2, Palm Swift 5 (Kalahari Mall, Upington), Meerkat 1.
16/3 TWEE RIVIEREN retning MATA MATA (Auob-ruten)
Northen Black Korhaan 8 - kommer op på grusvejen ved solnedgang, hvor de "synger" med deres skrattende stemme, Blå Glente 8, White-Backed Vulture 8 søgende over landskabet, Black-Chested Snake Eagle 2, Lys Sanghøg 4, Swallow-tailed Bee-Eater 3, Ellekrage 1 (nok fejlbestemt. De er ikke alm. i området. Har nok været en Lilac-breasted), Struds, Meerkat 3+, Yellow Mongoose 2, Slender Mongoose 1, Sjakal 2, Cape Hare 1, Giraf 3 - forældre med stor unge, Løve (3), Gnu, Springbok, Red Hartebeast, Gemsbok, Jordegern. Om natten jagede 1-2 Slørugle over campen (hørt).
17/3 TWEE RIVIEREN retning NOSSOB (Nossob-ruten)
Pygmy Falcon 3 - par plus en enkelt, Lys Sanghøg 44 - klart talrigeste rovfugl!, Blå Glente 2, Red-necked Falcon 2, Sekretærfugl 3 (2+1), Lannerfalk 6 (2+2+1+1), Gøglerørn 2, White-backed Vulture 8 - samme som i går?, Black-Chested Snake Eagle 4, African Hawk Eagle 1 (den skulle ikke være der, så skal lige have den tjekket igennem. Senere: Er nu blevet bekræftet som juvenil AHE. Trevor Hardaker, formand for Sydafrikas svar på SU, nævner at den er set i parken før, men sjældent), Rovørn 2, Gabar Goshawk 1, Crowned Lapwing 20, Rosenbrystet Tornskade 12, Pearl Spotted Owl 1 udenfor fugleskjul i Twee Rivieren, Verraux Eagle Owl 1 - set samme sted som foregående art. Jeg opdagede den siddende med kun noget hale og baghovede synligt bag et træ. Endelig vendte den hovedet, og de lyserøde, karakteristiske kendetegn for arten, øjenlågene, blev set, Namaque Dove 10, Palmedue 30, Struds 50+, Sjakal 5, Gepard 4 (hun m. store unger), Honeybadger 1 løbende over vejen foran bilen, Gnu, Gemsbok, Springbok, Red Hartebeast, Jordegern.
18/3 TWEE RIVIEREN retning MATA MATA (Auob-ruten)
Amurfalk 20 - uventet!, Kampørn 1 nær dens massive rede, Brown Snake-Eagle 1, Rovørn 1, Namaque Sandgrouse 50+ ved vandhullerne. Meget urolige og gik på vingerne konstant, Lilac-breasted Roller 4, Swallow-Tailed Bee-Eater 4, Southern Yellow Billed Hornbill 2, Wattled Starling 5, Cape Cobra 2 - endelig! Den første (billedet) bevægede sig forsigtigt over vejen. Den anden nåede jeg se smutte ind i vegetationen. Cape cobra skulle være talrig i parken, og "lette" at se. Det synes jeg nu ikke, jeg har haft synderlig held med ind til i dag!
19. marts - KGALAGADI til UPINGTON
Farvel til Kgalagadi i går betød ikke også farvel til Kalahari. Jeg overnattede 60 km syd for Twee Rivieren på et lodge, hvilket stadig er i Kalahari. Det ret store lodge havde en stor koloni af, den i det vestlige Sydafrika fåtallige sejler-art, African Palm Swift 20+. De er tilknyttet høje olie palmer. Indian eller Common Mynah 4 ligeledes på stedet - en art udsat for mange år siden. Som navnet antyder er den oprindelig hjemmehørende i Indien. Endelig mange Cape Glossy Starling 20+. De er altid en farverig fornøjelse.
Turen i formiddags mod Upington bød på mange Rosenbrystet Tornskade. Desværre påkørte jeg een, som fløj ud foran bilen. Men de er talrige i dette overvinterings-område for arten. Måske så jeg 25-30 på vej til Upington.
De store vingefang var også godt repræsenteret på køreturen. Nogle White-Backed Vulture 3 i træer nær vejen og en Lappet-Faced Vulture, der ikke kunne overses pga. dens store størrelse, var et par af arterne. To Rovørne sad længere inde i et træ på en klit.
Yellow Mongoose er ligesom flere af de andre mangust-arter ret underholdende at se på. Der er altid gang i dem. Enten i leg med hinanden, eller nysgerrigt undersøgende deres omgivelser. I Kgalagadis camps lever flere dyrearter blandt safari-gæsterne. Blandt dem Sjakal, Jordegern og altså Yellow Mongoose. Desuden giftslangerne Puff Adder og Cape Cobra, samt diverse giftige og ugiftige skorpioner.
Collagen af de to legende manguster er fra Twee Rivieren. Den ene prøvede at grave et hul, mens den anden konstant angreb den, hvor efter de tumlede rundt.
20. - 21. marts - UPINGTON, CALVINIA og CLANWILLIAM
Det lakker mod enden for Sydafrika i denne omgang. Lige efter midnat til torsdag går turen nordpå igen efter 9 ugers ophold. Inden da, har jeg de seneste dage bevæget mig fra Kalahari ned til Clanwilliam et par timers kørsel nord for Cape Town. På vej fra Upington til Clanwilliam stødte jeg igen ind i store sværme af locuster. Både på nært hold, men også gigantiske sværme kunne ses i horisonten som brunlige langstrakte skyer. Desværre ikke lette at fotografere, så det rette indtryk af størrelsen kan fornemmes, men jeg har gjort et forsøg (se foto længere nede). Hvis man vil læse mere om den aktuelle situation med locuster i Sydafrika, hvilken skade de gør og hvordan sværmene opstår, kan følgende artikkel fra 15/3 2022 anbefales.
På vejen ned over Karooen fra Upington, kunne jeg tælle en del trafikdræbte dyr og fugle. I blandt dem bl.a. Honeybadger, Cape Fox og Bat-eared Fox, samt uglearterne Spotted Eagle Owl og Slørugle (se billede).
Overnatning i Calvinia igen. Denne gang på et lille landsted udenfor byen. Masser af fugle udenfor på grunden, og indenfor havde jeg en lille kamp med insekter, der blev tiltrukket af lyset. Flyvemyrer, myg, små fluer og så store græshopper, måtte jeg spraye for, men der blev ved med at dukke insekter op. Fandt ud af at der var en sprække over hoveddøren, hvor dyrene kom ind. Fik den stoppet til med toiletpapir, og så kunne jeg igen følge med i udryddelsen af småkravlet! Ellers har hovedparten af overnatningerne på diverse guesthouses været problemfrie, men de sidste dage har der været lidt bøvl. For to dage siden gav brusebadet elektrisk stød af den slemme slags, så jeg måtte have slået sikringerne fra og undvære vand. Det gik nu alligevel, men fik da tjekket at hjertet er sundt og kan tåle et stød!
Clanwilliam er byen for dagens overnatning. En lille travl by på landet, hvor der dyrkes vin og rooibos i oplandet. Kalenderen siger efterår, men termometeret siger 36 grader. De kortere dage viser dog af tiden går mod vinter.
23. marts - CAPE TOWN - Farvel for denne gang til Sydafrika
Om seks timer flyver KLM tilbage mod Amsterdam og dernæst Aalborg. Om bord forhåbentlig både min bagage, cykel og mig selv. Enden på 9 fine uger i Sydafrika indtræffer her, og det har været et oplevelsesrigt ophold. Er gået uden de store problemer og udfordringer, men med mange gode stunder gemt et eller andet sted i hukommelsen. Sydafrika er et spændende land, både natur- og landskabsmæssigt, som denne post hovedsaligt kom til at handle om. Sociale og politiske forhold kunne også være en del af posten, for det er områder man ikke kan undgå at blive forholdt til. Svære problemstillinger i forhold til hvid/sort og rig/fattig fylder meget i sydafrikanernes bevisthed. Jeg fik mange gode samtaler med synspunkter, lige fra den ældre hvide herre, som omtalte sig selv som "boer". Han mente nutiden var det rene kaos og de sortes skyld, og han havde et ønske om tilbagevenden til dengang Kapprovinsen var under hvidt herreoverdømme. Til den unge sorte universitetsstuderende, der spurgte om hjælp til medicin, da han var blevet stukket ned på campus af andre sorte, som ville have ham til at opgive sit job. Lang historie! Til trods for hans egen situation med en følelsesløs arm pga knivstikkeriet, havde han alligevel et positivt syn på fremtiden, og når "dinosaurerne" i Sydafrikansk politik var forsvundet, så skulle udviklingen nok komme. Hans optimisme var bemærkelsesværdig, og giver håb om et bedre Sydafrika en dag. Imellem de to personers yderpunkter, fik jeg snakket med en lang række overvejende optimistiske personer. Givende og altså også en del af opholdet, som ikke er beskrevet i denne post.
Orloven er ikke ovre, og verden lukker mere og mere op, så det er ikke slut med rejseriet. En ny er under opsejling, hvis alt falder i hak. Men først skal jeg lige hjem og have stillet cyklen, og der er sikkert også noget tøj, der skal vaskes. Denne post slutter dog her.
Comentarios