top of page

Vejret driller i Batumi

  • Forfatters billede: Søren Poulsen
    Søren Poulsen
  • 25. sep. 2021
  • 1 min læsning

Opdateret: 8. nov. 2021

Det østlige Sortehav er ret regnfuldt. Ja, faktisk falder der et sted langs kysten af Georgien 4000 mm regn årligt. Batumi har lidt mindre med 2440 mm. Til sammenligning modtager Danmark ca. 795 mm om året. De 4000 mm gør det til et af de steder i Europa med mest nedbør.

Den seneste uge har sluserne været åbnet fra oven. I en del af Batumi by er der oversvømmelser og bjergene i det fjerne har fået et hvidt sne lag på tinderne. September og oktober er blandt de mest våde måneder, og det påvirker strømmen af trækkende rovfugle. Både onsdag 22/9 og fredag 24/9 var der heldagsregn og ingen træk. I dag kun smådryp, men med tiltagende vind fra syd og regn blokerende i nord, satte det også sit præg på trækket. Få rovfugle i luften efter Batumi standard.

Billederne er fra lørdag 25/9 fra Station 1.

ree
Trækket af Sort Glente gik primært over Sortehavet. Her en større flok.
ree
Lille Skrigeørn kredsende ud for Station 1
ree
En enkelt gammel han af Steppehøg langt ude i dalen. Den kredsede sig senere op og fløj øst mod bjergene
ree
En af flere Sorte Storke med retning mod bjergene
ree
Stadig Hvepsevåger på træk
ree
Slangeørn kom fint lige ud for stationen. Blev dagens eneste.
ree
Lærkefalke passerede altanen på hotellet efter dagens obs. Trækket blev også noteret på de to stationer med ca. 130 fugle. Lærkefalk indgår ikke i BRCs optællinger/statistikker, ligesom det pæne træk af Spurvehøge heller ikke gør.
ree
Lørdag aften 25/9 har regnvejr igen indtaget området. Det skulle fortsætte noget af dagen i morgen.
ree
Regnvejr set ind mod Batumi bag disen, søndag
ree
Batumi om aftenen


Kommentarer


Post: Blog2_Post
bottom of page