INDONESIEN
- Søren Poulsen
- 5. apr. 2022
- 42 min læsning
Opdateret: 21. okt. 2022
EN REJSE BLANDT TUSIND ØER 2022
OBSERVATIONER OG REJSEDAGBOG
Observationer af fugle og dyr i Indonesien 2022. Denne post opdateres jævnlig med nyeste observationer først. Ikke alt bliver noteret! Navnene er hovedsaligt på engelsk, men dansk hvor det er europæisk forekommende arter - eller det giver mening! Dyr står i kursiv. Endemiske arter markeret med farve.
7. - 10. maj - KUALA LUMPUR til SINGAPORE
Den botaniske have i Kuala Lumpur fik et besøg. Jeg ville besøge den store sommerfugle-park inde i haven, men den viste sig at være lukket for renovering. Haven var godt besøgt af løbere, cyklister, familier med småbørn osv. Lidt fugle kunne ses. Mangrovehejre ved en stor sø og en Purpurhejre stod ude i den. Java Pondheron fløj op i et træ. Den art er vist aldrig er set derinde før - ifølge Ebird. Pallas Græshoppesanger så jeg fange større insekt på græsplæne. Den havde lidt vanskeligheder med at få styr på byttet, før den fløj ind i busk igen.
Perdan Botanical Garden: Red Collared-Dove 2, Zebra Dove 5, Koel 3, Germain's Swiftlet 2, Klippesejler 1, Purpurhejre 1, Javan Pond-Heron 1, Mangrovehejre 2, Greater Flameback 1, Black-naped Oriole 1, Pallas' Græshoppesanger 1, Yellow-vented Bulbul 2,
Asian Glossy Starling 7, Maina 7, Javan Myna 15, Oriental Magpie-Robin 2.
Kuala Lumpur blev forladt og i går ankom jeg til Singapore. Sidste stop på turen inden hjemrejsen. I dag har jeg været i en skov - Dairy Farm Nature Park. En tidligere mark med græssende køer, men nu en skov godt besøgt af motionister og fuglefotografer. Straw-headed Bulbul var det store trækplaster - bedømt ud fra de fuglefotografer, der bevægede sig rundt om den del af skoven, hvor en enkelt fugl opholdt sig. Straw-headed Bulbul er en truet art. Fuglen synger godt og er meget populær som burfugl, så den bliver fanget i stor stil i naturen. Det har efterhånden gjort den fåtallig og åbenbart en art, der også tiltrækker sig fotografernes opmærksomhed. Ellers ikke så mange nye fugle set på denne tur.
I aften går turen til Changi lufthavn og flyet mod, i første omgang, Istanbul, letter lige før midnat. Hjemkomst i morgen eftermiddag i Aarhus.
Dairy Farm Nature Park: Crow-billed Drongo 2, Straw-headed Bulbul 1, Yellow-vented Bulbul 3, Olive-winged Bulbul 4, Pin-striped Tit-Babbler 2, Asian Glossy Starling 7, Olive-backed Sunbird 1.
Flyet fra Kuala Lumpur ved landingen i Changi Lufthavn. Singapore kan ses øverst i videoen.
6. maj - KUALA LUMPUR
Jeg har ikke en hel masse der skal nåes her de sidste dage, så i dag har jeg brugt tid på at redigere en video og en stak billeder. En smuttur ud for at tage lidt street-photos gav nu ikke noget spændende, men det håber jeg at råde bod på de kommende dage.
5. maj - KL til K. SELANGOR til KL
Om det var en varmen, mødet med indisk attitude eller noget helt tredie ved jeg ikke. Men planen for i dag og de næste par stykker gik ikke i opfyldelse. Kuala Selangor og kystbyens mangrove og jungle var mit mål for de næste dage. Det var let at fremskaffe en Grab som ville tage den 60 km lange køretur derud. En ældre kinesisk mand, som var meget snakkesalig omend noget mumlende, og således til tider meget svær at forstå, var chaufføren på turen. Han havde mistet sit job med at køre folk til lufthavnen kort efter corona lukkede alt ned. Hurtigt kom han til at kede sig derhjemme og leasede så en bil og begyndte at køre Grab. Han var glad for dagens lange tur,der ikke kun foregik i den tætte trafik i Kuala Lumpur. Tjente også mere på turen end de korte ture inde i storbyen.
Vi ankom efter knap en time til Selangor. Hotellet havde vi svært ved at finde. Det viste sig, at de ikke havde deres navn på facaden, kun inde i receptionen. Det var ikke let at se udefra! Jeg fik slæbt mine tre tasker ind og blev mødt af en indisk mand i receptionen, som møder mig med "Indtjekningen er kl. 14". Jeg vælger at nævne han er inder her, da jeg desværre ofte har oplevet indere have en anden tilgang til turister, end mange andre man møder. Og desværre en tilgang der virker arrogant og uhøflig og slet ikke med en serviceminded tilgang. Jeg svarer på hans korte "velkomst", at der nævnes ikke noget om indtjekningstidpunkt på "Hotels.com", hvorigennem jeg har bestilt hotellet. Det angives ellers i langt de fleste tilfælde. På denne rejse har jeg mødt indtjekningstidspunkter sat til kl. 14, kl. 15, et par stykker til kl. 10 og 12 og en enkelt med frit tidspunkt. Normalen er dog kl. 14. Da dette hotel ikke nævner et tidspunkt, tog jeg det for at være åbent og ankom derfor kl. 12. Jeg siger til ham, at de bør nævne tidspunktet på deres booking-sider, så man har en chance for at planlægge derefter. Han svarer ikke. Jeg spørger, om det så er iorden at jeg efterlader mine tasker, mens jeg vil gå ud ind til det er muligt at tjekke ind. Det er iorden.
Jeg får gået en tur ned til nationalparken. En halv times gåtur i solskin og 35 grader. Drak en liter væske undervejs, mens sveden drev. Jeg prøvede at bestille en Grab til tilbageturen, men åbenbart ingen aktive i området, så jeg måtte gå tilbage. Godt overophedet møder jeg op på hotellet klokken 14. Det er stadig den indiske receptionist. Han vil have 100 ringgit i depositum for værelset. Jeg har ikke det i kontanter og vil betale med visa-kortet. Det afslår han. Kun kontanter dur. Jeg prøver at forklare at jeg ikke har kontanter i den størrelsesorden, da jeg snart er på vej ud af landet. Desuden har jeg alle andre steder betalt depositum med kreditkort. Uden problemer. Der er ikke noget at gøre. Jeg tilbyder de ringgit, jeg kan undvære, men han giver ikke køb på noget som helst. Han får at vide, at det her hotel vil jeg ikke bo på og går. Får det aflyst på hjemmesiden og går til busstationen i nærheden. Kan nemlig ikke finde andre hoteller i nærheden og jeg skal ikke ud og vandre flere kilometer med alle tasker i den hede. Så vil tage en bus retur til Kuala Lumpur. Efter 1,5 times venten lykkes det at komme med een og KL nåes til aften. Jeg bestiller undervejs et hotel - et firestjernet, for nu skal der forkæles og det er ikke så dyrt (330 pr nat med morgenmad). På hotellet vil de også have et depositum i kontanter. Jeg siger, at jeg ikke har så mange tilbage, hvilket får receptionisten til at svare, at vi dropper bare depositummet. Se, sådan kunne det gøres hvis man ellers var lidt fleksibel andre steder!
Aftenen blev brugt oppe på en gade i Bukit Bintang med udendørs spisesteder af østasiatisk herkomst. Jeg valgte en thai og fik en padthai med stor kold Tiger øl til. Smilende service. Tiltrængt ovenpå en lidt mislykket dag.
4. maj - KUALA LUMPUR
Jeg tror det mindst er mit 10. besøg i denne storby, så den står ikke på sightseeing. I stedet fik jeg i morges vasket det meste af tøjet på møntvaskeri. Det var tiltrængt. Havde prøvet at få det vasket efter besøget i regnskoven, men da jeg ankom til Medan, var det Eid og det meste var lukket. Også vaskeriet. Morgenens tøjvask tog 1,5 time og kostede vel 24 kr. Om eftermiddagen tog jeg til området Bintang og fik middagsmad på indisk bistro. Naan med tandori kylling og nogle forskellige curries. Dertil en mango-lassi - youghurt blendet med mango og isterninger.
Senere gik jeg ind og fik kaffe på en café og tog derfter en Grab hjem til hotellet. Til aften var jeg i nærliggende Chinatown og fik købt to par læsebriller. Mine eneste HELE læsebriller, forsvandt i lufthavnen i går. Den kinesiske dame var til at handle med, så jeg købt to briller. Bagefter fik jeg en stor Tiger-øl. Min første øl i knap en måned, efter det noget ølfattige Indonesien.
3. maj -MEDAN til KUALA LUMPUR, Malaysia
Rejsedag hvor Medan, Sumatra og Indonesien blev forladt. Turen med Grab til lufthavnen ca. 30 km udenfor Medan foregik med en kvindelig chauffør. Den første på turen. Vi fik en god snak undervejs. Som alle andre jeg har mødt på min tur var hun også meget venlig. Indtjekningen i lufthavnen var jeg lidt spændt på. Det kommer sig af, at min oprindelige rejse til Kuala Lumpur med Malaysian Airlines skulle finde sted i morgen. Men flyselskabet aflyste turen og i stedet bookede mig til dagen FØR! Uden at spørge. Jeg havde booket turen igennem en internet agent. Dem havde jeg spurgt nærmere om turen, om den kunne bekræftes - men de har aldrig svaret på min henvendelse. Så var i tvivl om jeg havde en billet eller ikke. Ved indtjekningen kunne jeg se på medarbejderen, at der var noget bøvl med bookingen. Hun tilkaldte hjælp, og jeg måtte forklare om den aflyste afgang og ombookningen fra flyselskabets side. De så mine emails og fandt ud af at alt var iorden. QR kode på coronapasset skulle skannes og den malaysiske app med helbredsoplysninger skulle ses. Alt var dog iorden, men tog sin tid at videregive.
Den godt 1 time flyrejse til Kuala Lumpur i Malaysia var hurtigt overstået - lige før ventetiden i køen til paskontrollen i Kuala Lumpur var det der tog mest tid. Resten af dagen foregik med praktiske ting, så som at få sim-kort og data til mobilen. At kunne bruge sin mobil hernede gør flere ting meget lettere, bl.a. at kunne bestille en Grab. Det har været let at få lokalt simkort og installeret det. I de kiosker jeg har brugt har personalet været meget behjælpelige og de har helt styr på processen. Dejligt!
2. maj - MEDAN
En stille dag på kontoret i Medan. Den månedlange muslimske faste, Ramadanen, er slut og Eid fejres. Det har givet en ret stille dag i en ellers hektisk storby. Næsten alt er lukket, men enkelte restauranter og caféer holder åbent. I morgen forlader jeg så Indonesien inden mit visum udløber om et par dage. Næste stop er Kuala Lumpur i Malaysia. Nabolandet har længe været lukket helt ned for turister, men per 1. maj blev der åbnet op for alvor. Er man fuldt ud vaccineret kan man nøjes med at registrere sig i en app - før skulle man have obligatorisk forsikring fra lokalt selskab, i karantæne og testes både før indrejse og efter. Skrappere regler gælder dog stadig for uvaccinerede.
De sidste dage i Malaysia inden turen igen går mod Danmark, har jeg ikke planlagt fuldt ud endnu. Overvejer nogle dage i Fraser's Hill, hvor der er mange højlands fugle. Men det kunne også blive til Taman Negara - regnskov, der hører til klodens ældste. Eller måske kysten med hav- og vadefugle og måske nogle trækkende rovfugle? Det ser jeg på senere.
1. maj - KETAMBE til MEDAN
Et kort ophold på Friendship Guesthouse i Ketambe før turen går videre. Knap to døgn blev det til, men jeg nåede da et besøg i regnskoven og fik store oplevelser med orangutaner derinde. Tilbageturen til Medan var med hyret taxa for at spare tid og ikke mindst sørge for mere komfort, end turen ud. Nette sum af 1.000.000 rupiah måtte jeg slippe. Der er ca. 480 kr og i den prisklasse jeg har givet for flere af indenrigsruterne med fly hernede! Men pengene var givet godt ud. 7 timer tog den ca. 242 km "lange" tur, hvilket er mindst 1 time kortere end normalt. Fortæller lidt om hvordan chaufføren kørte, for der var ikke mindre trafik end ellers.
Over bjergpasset fra Alasflod-dalen dukkede en næste skyfri Sinabung op. Strato-vulkanen har jeg nævnt tidligere. Denne gang ikke indhyldet i tætte skyer, så ovenstående billede er taget i farten fra taxaen, da vi passerede.
Tilbage i Medan tjekkede jeg ind på det udmærkede hotel, Radisson.
Nedenstående to videoklip er fra regnskoven ved Ketambe. Begge videoer er optaget samme sted - ved det store træ (over 50 meter højt - hullet i bunden er ca. 8 meter højt!). Iglerne gik til angreb mens jeg ventede på guiden, som var gået ud for at lede efter orangutan-hannen, vi havde hørt brøle og i længere tid ledt efter. Guiden ville dog ikke give op, og efterlod mig til myg og igler imens han ledte.
30. april - KETAMBE
Morgenmaden blev lidt over 7 og mens den blev indtaget, ankom guiden. John, hedder han. Om det er hans rigtige navn, er nok tvivlsomt. Mange der arbejder med turister i Indonesien har "kunstner" navne, som er lettere for udlændinge at huske.
Vi fik snakket lidt om dagens forløb og iglesokkerne blev trukket på. Masser af igler i skoven ifølge John, og det fik han ret i. Vi blev kørt et stykke op ad vejen der går til Blangkejeren, sat af og begyndte vandringen ind i skoven. John kunne snart fortælle, at stien erftehånden er groet til. Der har jo ikke været guidede ture ind i skoven siden coronanedlukningen for to år siden. Det gik nu alligevel. Vores mål med turen var bl.a. at se nogle fugle, men også meget gerne orangutaner, som lever i dette område. Kun Nordsumatra og Borneo har orangutanen, og deres levesteder indskrænkes dag for dag. Skov bliver ryddet for at gøre plads til bosættelser og oliepalmeplantager. Træer bliver også ulovligt fældet for at blive solgt som tømmer, og skoven forsvinder med rivende hast. Fra de 24 år siden jeg sidst var her til nu, kan jeg se store forandringer. Landsbyen Ketambe er vokset betydeligt, vejen igennem skoven mod Blangkejeren er gjort bredere og trafik er der masser af. Det var der ikke tidligere. På satelitfotos er forandringen også tydelig. Kortene viser store ryddede områder langt op i bjergene. Desværre en udvikling der nok ikke stopper.
Orangutaner så jeg sidste gang efter 10 minutters gang i skoven. Heldigt var det nok, og jeg regnede ikke med den som sikker denne gang. Omstændighederne taget i betragning. Men i et område med både Pig-tailed og Long-tailed Macaqueaber fik jeg øje på den første orangutan. En mor med dens baby. To måneder gammel var Johns vurdering. Vi stod oppe på en skråning og kunne næsten have dem i øjenhøjde 70 meter inde i et træ. Med mange grene og træer imellem os og dem, var det svært at fotografere. Men lidt fotos fik jeg da taget af dem.
Senere stødte vi på en gammel og meget stor han, der lå i et træ og hvilede sig. Et par yngre orangutaner nærmede sig hannen, mens de spiste frugter fra de høje træer. En rigtig fin oplevelse!
Regnskov er varmt, fugtigt, beskidt, mudret og glat, myg og andre stikkende insekter, igler og langt fra en komfortabel gåtur i det grønne. Men det opvejes klart af mødet med orangutaner og andre af skovens vilde dyr og fugle.
10 km gåtur endte og vi var tilbage på Friendship Guesthouse, hvor Ahmed lå og sov. John faldt også i søvn mens jeg sad og så billeder igennem.
Dagens observationer blev bl.a.: Orangutan 6, Sumatran Lar Gibbon 4, Pig-tailed Macaque 15, Long-tailed Macaque 10, Giant Squirrel 1, Rhinoceros Hornbill 6, Oriental Pied Hornbill 2, Sumatra Trogon 1.
29. april - KETAMBE, Sumatra
Fredag morgen var det afgang mod Ketambe midt inde på mellem øst- og vestkysten. Helt hvordan jeg skulle komme dertil, var ikke afgjort her til morgen. I aftes havde Kaesa prøvet at skaffe en siddeplads i en shared-taxi, men det var ikke lykkedes. Så næste forsøg var med en bus til Kutacane og derfra videre med en lapi-lapi. En køretur på ca. 6-8 timer. Kaesa og hans kone kørte mig ind til Berastagi for at finde en mini-bus. Ingen kørte! Derfter kørte vi videre til næste by. Har var der gevinst. Jeg fik købt billet og sagt farvel til Kaesa og hustru. Ventede 15-20 minutter og så kom min mini-bus. I de her busser er der plads til 11 passagerer. Jeg havde godt nok betalt for en bus med kun 8 passagerer, men det blev det ikke til. Min sidekammerat var kæderyger og når en cigaret var brændt af, tændte han den næste. Skulende øjne fik ham dog til sidst til at gå op på forsædet, da der blev en plads ledig der. Chaufføren havde travlt. Der blev gasset godt op og overhalet alle de steder både færdselslov og sund fornuft siger, at man ikke overhaler. Utroligt vi undgik påkørsel af et eller andet. Fire timer tog busturen, som normalt tager 5-6 timer. I Kutacane skulle jeg finde en lapi-lapi, der kunne køre de sidste 30 km til Ketambe. Mens jeg venter på sådan en skal passere, kommer en mand og spørger, om jeg skaal til Ketambe. Han skal samme vej og jeg kommer med ham og hans familie.
I Ketambe bliver jeg indlogeret på Friendship Guesthouse, som jeg har haft kontakt med det seneste års tid. Ahmed, som ejer stedet, har jeg en lang snak med. Han har bl.a. været i Danmark og har danske venner. Han har også kontakt til en tysker, som vedligeholder hans hjemmeside. Tyskeren har boet her i længere perioder og kommer herned om et par uger. Vi aftaler nogle praktiske ting omkring guidet tur i morgen og tilbagekørsel til Medan på søndag.
Aftensmaden bliver stegte ris og grøntsager med spejlæg. Typisk indonesisk ret, der smager udmærket.
28. april - BERASTAGI
Lad mig sige det med det samme: Jeg nåede heller ikke toppen af Sibayak i dag! Morgenen lagde ud med et lavthængende skydække over Berastagi og vulkanen kunne ikke ses. Kaesa snakkede jeg med under morgenmaden - han virker til at være glad for at at der er udenlandske turister tilbage, og er meget snakkesalig. Men på den gode måde! Har stor forståelse for turisternes behov, og hans insisteren på at jeg ikke gik til toppen af Sibayak i går, tager jeg nu som en bekymring for mig, i stedet for skjulte bagtanker. Kaesa holdt lige som jeg selv øje med skydækket, og han kom ved 9 tiden og fortalte at nu klarede det op. Vulkanen kunne nu ses. Jeg begav mig afsted op mod skoven, og måtte hilse på mange lokale, som mødte mig med et "Hello mister!". Det er få vestlige turister der når denne del af Sumatra, så en højere end gennemsnittet bleg dansker, tiltrækker opmærksomhed.
Opstigningen til vulkankraterer begynder hvor skoven samtidig starter. Det er en længere, nogle steder ret stejl asfaltvej, som slanger sig op ad bjerget. Toppen nåes i godt 2000 meters højde. Undervejs kan svovl af og til lugtes og en dyb rumlen høres, hvilket indikerer vulkanens semiaktive status. De knap 200 år siden sidste udbrud gør det til en sikrere vulkan, end nærligggende Sinabung. De udbrud denne vulkan har haft de senere år, har både skabt drama, men også vækst. For tre landsbyers vedkommende måtte staten flytte indbyggerne til nye områder. Lava og aske lagde sig i tykke lag ned over dem. I dag er de spøgelsesbyer, som tiltrækker turister der vil se ødelæggelserne. Hvad værre er har det så også tiltrukket horder af rotter, der lever i de forladte bygninger. Hvilket igen har tiltrukket slanger (python-), som lever af rotterne. Jorden i en stor del af området er blevet ernæret af vulkanasken, og det har givet endnu bedre grobetingelser for mange afgrøder, kunne Kaesa fortælle. En lidt sjov ting omkring vulkanudbruddene var, at allerede dengang begyndte befolkningen af gå med mundbind pga asken. Så da corona indtraf var de allerede vant til maskerne! Kaesa har to gange måtte udskifte hans tag på huset efter de skadelige stoffer i asken har ødelagt dem. Så både gode og mindre gode effekter af vulkanens aktivitet.
Turen mod toppen var krævende. Jeg drak al min medbragte væske og manglede mere. Da jeg nåede til den sidste sti, der skulle føre mig til toppen, måtte jeg opgive. Dels pga manglende væske, og dels fordi skyerne trak sig sammen og regn/torden kunne komme når som helst. Ikke et godt tidspunkt at være på en bjergtop. Jeg har to gange tidligere været deroppe, så det var ikke et must for mig, at gå det sidste stykke. I stedet sendte jeg min drone i vejret og fik filmet lidt af bjerget ovenover.
Nedturen fra Sibayak gik ikke af helt samme vej, som opstigningen. Jeg tog en tur ned i en landsby i en sidedal til Berastagi. I denne dal er der varme kilder fra vulkanen, og jeg ville besøge en af de mange badeanstalter med termiskebade. Den første jeg kom til var stor, men ingen mennesker omkring. En håndværker ville søge efter personale, mens jeg ventede udenfor en restaurant. I vinduet ind til den løb en rotte rundt. En hurtig beslutning om, at det var ikke der jeg skulle spise. Fandt en åben badeanstalt lidt længere nede i dalen. Vandet i nogle af de mange pools er svovlholdigt og lugter ikke så godt. Desuden er det meget varmt, næsten skoldende og man er godt rød efter at have dyppet sig i vandet. Men sikkert sundt!?
Oppe af vandet igen og en kort tur med den lokale lapi-lapi - lille køretøj med overdækket lad med to bænke i hver side. 6000 rupiah kostede turen de 13 km tilbage til Berastagi. Det er knap 3 kroner.
En fysisk hård dag endte med indtagelse af et par liter vand og aftensmad på DiLila i nærheden af Kaesa.
Ikke noget at berette om på fuglefronten. Skal lige have set på et par dokumentations-billeder først, bl.a. af en Barbet.
25.-27. april - JAKARTA til MEDAN og BERASTAGI
Efter et par dage i hovedstaden Jakarta på øen Java, blev det så Sumatras største by, Medan, der fik et par dages ophold. Tiden blev brugt på praktiske ting, så som at få vasket tøj i maskine i stedet for håndvask. Resultatet "føltes" mere rent og kostede den netto sum af 25.000 rupiah (12 kr.). I morges fik jeg forhandlet en pris på en Grab til Berastagi og efter godt to timer, ankom jeg til bjergbyen. Her har jeg et par dage før turen går videre. Tror det er mit 3. eller 4. besøg i Berastagi - sidste var for 14 år siden. Byen ligger i højderne og er dermed et køligt indslag i et ellers varmt og fugtigt tropisk klima. Men hovedårsagen til opholdet er nu ikke klimaet, selv om det er en sidegevinst. Nej den let tilgængelige vulkan, Sibayak, kan nåes fra byen til fods. Vulkanen er semiaktiv og har senest været i udbrud i 18-et-eller-andet. Den nærliggende vulkan, Sinabung, som også kan ses fra Berastagi, er der endnu mere liv i. Med flere udbrud de sidste 10 år er det en af Indonesiens mest aktive vulkaner.
Mit mål med Sibayak er selvfølgelig at få set nogle fugle i skoven, der gror på vulkanen. Efter ankomst til mit homestay, Kaesa, fik jeg en længere snak med ejeren af samme navn. Han frarådede mig kraftigt at gå op på vulkanen i dag. Meget bedre at vente til i morgen tidlig. Min plan var nu både at gå op i eftermiddag OG i morgen tidlig, men det havde han mange indvindinger imod. Jeg havde svært ved at forstå hvorfor. Hans argumenter var bl.a. at turister var faret vild og omkommet på bjerget. Han viste et billede af et skilt, som står på bjerget med navne på turister, som er omkommet. Jeg kunne huske sådan et skilt fra sidste gang, jeg besøgte bjerget og forsikrede ham om, at ville holde mig til den vej, som går op på bjerget. Ikke tage ud derfra. Man kommer ikke nær nogle bratte fald ved at holde sig til vejen, og i øvrigt er det "umuligt" at fare vild, hvis man bare holde sig til vejen.
Men hans advarsler fortsatte. Folk kunne blive overfaldet deroppe. Efter corona mangler mange penge, og så stiger berigelseskriminaliteten. Det var farligt at bevæge sig derop alene. Det mente jeg nu ikke. At bevæge sig ud i trafikken på vejene i Indonesien er adskillig gange farligere mente jeg. Han var ikke færdig med at argumentere. Meget bedre hvis jeg ventede til i morgen tidlig. Jeg havde svært ved at se, hvad der skulle være den store forskel, om jeg gik om eftermiddagen eller om morgenen. Det var vel lige farligt/sikkert. Det endte med jeg holdt fast i min plan, og godt 8 kilometer fik jeg gået uden der skete det mindste - bort set fra at jeg nærmest skulle hilse på alle jeg mødte undervejs. Toppen nåede jeg ikke i eftermiddag før turen gik tilbage inden solnedgang. Den når jeg i morgen.
Undervejs blev følgende arter set og bestemt: Cave Swiftlet 5, Bar-Winged Flycatcher-Shrike 3, Langhalet Tornskade 3, Hill Prinia 2, Sooty-headed Bulbul 1, Mountain Leaf-Warbler 2, Sangkar White-Eye* 12, Abbott's Babbler 2, Javan Myna 4, Temminck's Sunbird 2. Solen var knap nok gået ned før end Savanna Nighttjar var i luften. Ligesom de var det på Bali. På vejen op til Berastagi blev set Svinehaleabe 7.
* Nyligt split af Oriental White-Eye.
Kaesa er god til engelsk og fuld af værdifulde informationer, så vi har allerede haft en lang snak. Han har bl.a. kunne fortælle om spisesteder, der er værd at besøge.Han spurgte om jeg kan spise alt, og til det svarede jeg, at normalt kan jeg spise det meste. Så foreslog han, at jeg kunne prøve B2 restauranter, som serverede svinekød - han er selv muslim, måske derfor han syntes det var specielt. Selv om flertallet er muslimer i Indonesien, er det nu ikke fordi man sjældent støder på kristne eller andre religioner. West Papua var således overvejent kristent, lige som Nordsulawesi. I højlandet hvor Berastagi ligger, er der en stor etnisk befolkning af Karo Batak-folket. De er overvejende kristne, og iøvrigt tidligere hovedjægere (kanibaler!). Men tilbage til restauranterne. B2-restauranter serverer svinekød, og så er der B1-restauranter. De serverer hund! Kaesa fortalte om de retter man kunne få med hund, men jeg kunne hurtigt afvise, at det var noget jeg skulle smage. Der sætter jeg alligevel grænsen. En mere tilforladelig snak om god kaffe og den dyrkning af kvalitets kaffebønner, som de nylige udbrud fra vulkanen Sinabung har bevirket, gav et godt indblik i hvordan tingene kan ændres til det bedre. Selv efter en katastrofe, som askeregn i første omgang gav omgivelserne, da de slog de fleste afgrøder ihjel.
Ved indtjekningen på Kaesa satte hans Javan Myna (en stære-art) sig på min mobil, efter den flere gange havde været oppe og hive i mit mundbind. Lidt video med fuglen herunder!
23.-24. april - JAKARTA
Også et par rolige dage i Jakarta. Lader op til næste stræk, som er på Nordsumatra. Flyver til storbyen Medan i morgen og skal videre ind på øen om nogle dage.
Hovedstaden Jakarta er det sted sted på turen, hvor det er tydeligst med corona-restriktioner. Her ser man ingen slendren med brug af mundbind - alle har det på. Der sprittes af og måles temperatur når man skal ind i f.eks. butikker. Det mest vanvittige var dog, da jeg på et finere hotel oplevede, at de havde ansat en dreng til at køre med elevatoren. Hans eneste opgave var at spritte knapperne af, når folk havde valgt deres etage! En meget overdrevet foranstaltning, kan man synes. Men når Indonesien i SÅ lang tid har været lukket, hvilket har kostet mange hoteller, butikker, restauranter mm. livet, så er det nok bedre at vise myndighederne, at man gør alt for at begrænse smitten. Hvilket kan holde erhvervslivet åbent. Tog man det ikke seriøst, kunne det hele lukkes ned igen. For selv om tallene viser, at der registreres få med covid-19, så hører jeg rigtig mange gå og hoste og nyse. Det kan der selvfølgelig være andre årsager til, men når man ser på nabolandet Malaysia, hvor der er 100 gange så mange smittede, er billedet sikkert mindst det samme i Indonesien. Hvis ellers folk blev testet!
Ikke så meget at berette på fuglefronten udover flere flokke af Østlig Kohejre og enkelte Javan Pondheron flyvende til overnatning inde over byen.
22. april - SORONG til JAKARTA
Dagen gik med at rejse til hovedstaden, så ret begivenhedsløs dag. En lille stump video fra mit guesthouse i Sapokreng. Optaget med dronen den anden dag.
21. april - SEPOKRENG til SORONG
Det blev et kort ophold på PapuArts Alter Native Guesthouse. To overnatninger og så videre til Sorong på West Papua. Kunne godt bruge længere tid på Waigeo, men det må blive en anden gang. Gode snorkel muligheder, masser af spændende fugle og et meget afstressende miljø på PapuArts. Dertil et dejligt personale anført af June. Ejerne, et belgisk x papuan ægtepar, er hjemme i Belgien i 3 måneder, men June klarede manager-opgaven fint. Fik vasket lidt tøj og tørret det der stadig var vådt efter gåturen i regnskoven i går.
Havet og koralrevet fik en runde, og en gåtur ad den smalle landsby vej gav masser af Blyth's Hornbill. Hele 23 af næsehornsfugle-arten kunne tælles. Virker til de overnatter i lavlandet ved kysten, og om morgenen flyver op i regnskoven inde på øen.
Ude over havet blev en stor flok Lille Fregatfugl set fouragere ved en lille fiskebåd. Østlig Revhejre fløj forbi tæt ved stranden, lige som flere Bergiusterner.
Bagagen blev pakket, middagsmaden indtaget og da min kørelejlighed ankom, sagde jeg farvel til PapuArts, June og de andre ansatte og deres to hunde. Færgen til Sorong sejlede lidt efter kl. 14 og i Sorong gik det direkte til hotellet med Grab. Jeg har fået propper i ørerne af havvandet, så hører meget dårligt. Det må gerne gå over inden flyturen til Jakarte i morgen!
Dagens observationer: Bergiusterne 4, Lille Fregatfugl 23, Østlig Revhejre 1, Grey-Headed Goshawk 1, Blyth's Hornbill 23, Collared Kingfisher 1, Sulphur-crested Cockatoo 4, Eclectus Parrot 8, Red-Cheeked Parrot 4, Willie Wagtail 2, Glossy-Mantled Manucode 4, Pasific Swallow 2, Olive-Backed Sunbird 1.
Som det ses på billederne nedenunder, er det hunnen hos Eclectus Parrot som er den mest farverige. Den grønne han er nu også flot!
20. april - SAPOKRENG
I går blev aftalen med Benny og hans medguide, at vi drog afsted til regnskoven for at se Wilson's Bird of Paradise kl. 5. Solen var ikke stået op, og der skulle bruges pandelamper for at lyse vejen op. En enkelt art var begyndt at synge i mørket – Hooded Butcherbird. Der gik lang tid før andre arter vågnede op. På det store elkabel, der hænger på master langs vejen, kunne en Marbled Frogmouth lyses op. En kæmpestor Frogmouth, som kunne minde om en ugle i form og størrelse. Efter et par kilometers vandring af den bakkede asfaltvej, gik vi mod junglen af en lille sti. Vi var ikke gået langt før en meget grøn og ret flot Green Tree Python lå foldet sammen på stien. Den sovende slange var våd af den regn som kom i løbet af natten, og regnen lå som små perler på dens ryg.
En lang og for det meste snæver og glat sti fulgte vi op i højderne på øen. Krævende rute der fik sveden til at drive. Efter fem kvarter var vi ved spillepladsen. Et lille område i skoven, hvor fugle af begge køn hos paradisfuglene mødes for at vise sig for hinanden. Benny havde sat et skjul op ved pladsen – det bestod af en pressening der hang ned som en mur, hvor i der var klippet små vinduer. Simpelt men funktionelt.
Ved ankomst var der allerede gang i fuglene. Tre hunner blev vist alle de positurer, de to hanner kunne fremvise. Det var forskellige siddesteder, hvor fra de spiralformede haleforlængede fjer kunne viftes med, kombineret med deres grønlige bugskjold, blev spredt ud og lukket i. Et besynderligt optrin! Hunnerne nærmede sig nysgerrigt hannerne på skift. Meget af seancen foregik for hannernes vedkommende på jorden og et kort stykke oppe på tynde grene. Hunnerne holdt sig mest til grenene. Jeg fik taget flere hundrede billeder, men dels var det en teknisk svær øvelse, med ret mørk underskov, og dels dækkede grene for fuglene.
Paradisfuglene begyndte at flyve ind i buskadset oftere og oftere og brugte mindre tid på deres spillen, så vi begyndte hjemturen. Inden vi kom dertil, havde medguiden(jeg fik ikke fat i hans navn!) fundet Western Crowned-Pigeon i nærheden. Det var en bonus, som jeg havde håbet på! Den ene var fotovenlig.
Tilbageturen foregik i varmen fra en stadig stigende sol, men vi nåede tilbage til PapuArts Alter Native Stay inden vi var helt overophedede.
Turens fugle blev: Dusky Scrubfowl 1, Cinnamon Ground Dove 2-3, Western Crowned-Pigeon 2, Spice Imperial Pigeon 1, Pinon's Imperial Pigeon 2, Marbled Frogmouth 1, Grey-headed Goshawk 2, Blyth's Hornbill 6, Yellow-Billed Kingfisher 1, Suphur Crested Cockatoo 4, Eclectus Parrot 14, Red-Cheeked Parrot 5, Hooded Butcherbird 6, Willie Wagtail 2, Glossy-mantled Manucode* 1, Wilson's Bird of Paradise 5, Yellow-faced Myna 6.
* Også en Bird of Paradise!
19. april - SORONG til SAPOKRENG, Waigeo Island
Efter en god nats søvn på Mariannes guesthouse, gik jeg om morgenen knap 2 km ind mod byen for at få kaffe og en vaffel. Bagefter besøgte jeg bagerbutikken ved siden af for at købe lidt brød til middagsmad. Om det var samme familie, der stod bag begge butikker ved jeg ikke, men da jeg havde drukket kaffe det ene sted og gik ind i bagerbutikken, fulgte den første ekspedient med. Personalet virkede til at synes det var spændende med en vesterlænding, og havde noget morskab ud af at sige nogle få engelske ord.
Jeg fik gjort klar til at tage ned til havnen for at tage kl. 14 færgen Sorong - Waisai. Grab-taxieerne var alle optaget og efter en halv time var jeg ved at give op. Marianne lovede at køre mig til færgen, hvis jeg ikke kunne få en Grab. Jeg kunne ikke forstå hvorfor det skulle være så svært at finde en ledig Grab. Har haft samme problem andre steder i Indonesien - udenfor Jakarta og Bali. Jeg prøvede at ændre en indstilling i appen. Mit betalingskort, som er tilknyttet appen, således pengene efter en tur automatisk overføres til chaufføren, fik jeg deaktiveret. I stedet valgte jeg den indstilling, som hed betaling med kontanter. Første gang jeg prøvede appen efter ændringen, var der bid. Så måske har det noget at gøre med grab-chaufførernes måske manglende tiltro til en bankkonto, siden at de foretrækker kontanter. Eller så var det et tilfælde, at jeg fik bid efter ændringen.
Færgen sejlede lidt efter kl. 14 og 2,5 timer senere, var den ankommet til Waisai. Fik set lidt havfugle undervejs: Bergius Terne 2, Lille Fregatfugl 7 og Streaked Shearwater 2.
Efter at have betalt obligatorisk turist-gebyr på havnen på 300.000 rupiah, blev jeg hentet og kørt til mit guesthouse, PapuArts Alter Native Stay, en halv times kørsel længere ude langs kysten. Mere om det sted senere hen. Jeg fik arrangeret guide til i morgen tidlig, hvor Benny og hans ven, vil tage mig ud i regnskoven for bl.a. at se Birds of Paradise. Jeg fik set lidt fugle inden solen gik ned, bl.a. Blyth's Hornbill 2, Mangrovehejre 1 og Eclectus Parrot 2, der blev jagtet af en Torresian Crow.
18. april - SORONG, West Papua
Efter en stille eftermiddag og aften i Manado, hvor det eneste drama var en rotte på restauranten, var det tidligt op mandag morgen. Lidt i kl. 5 blev jeg hentet af Bryan ved hotellet. Afgang til lufthavnen i Manado for at flyve til Sorong på West Papua. Det gamle navn for den indonesiske del af Ny Guinea er Irian Jaya, som nogen måske husker.
Indtjekningen til flyet tog evigheder. Indonesere har virkelig meget bagage, de skal have med på flyet. Ofte store papkasser tapet godt ind. Gate 4 blev til gate 2 uden det blev annonceret, og da flyet skulle boardes, var der ikke en lang række, som der normalt er. Nej i stedet kom passagerer ind fra alle sider og ville alle sammen vise boardingkortet til den ene dame, der skulle håndtere ombordstigningen. Flere smuttede forbi uden at vise kortet, og på vej ud til flyet mødte jeg en passager, der var gået forkert og skulle ud til flyet for enden af gate 3! Det burde jo ikke kunne lade sig gøre. Flyturen gik ellers fint.
I Sorong blev jeg hentet af ejeren af mit guesthouse. Marianne hedder hun og ligner ikke en Marianne. Men en rigtig flink og serviceminded indonesisk kvinde. Guesthouset er billigt, rent og har de fornødenheder et guesthouse bør have. Mit værelse lugter som et urinal pga. mølkugler, men er ellers komfortabelt og et fund til prisen.
Eftermiddagen blev brugt i en skov, Taman Wisata Alam Sorong, ca. 6 km fra guesthouset. Jeg tog en Grab derud og aftalte med chaufføren, at han hentede mig et par timer senere. Det gjorde han! I skoven fik jeg set lidt fugle, sommerfugle og tre drenge fulgte mig en del af vejen. Den ene så en slange. Han hoppede op på den træstamme, hvor på slangen havde ligget, og prøvede at finde den. Ville vise den til mig. Modigt gjort! Han fandt den dog ikke. På tilbageturen af skovvejen holdt en lastbil med nogle lokale. De ville gerne have at jeg tog et billede af dem, og det gjorde jeg så.
Efter turen i skoven - uden vand, var jeg gennemblødt af sved og meget tørstig. Min grab-chauffør holdt ind ved en landhandel, og jeg fik købt vand og juice. En halv liter vand blev drukket med det samme. Resten af dagen har foregået på mit guesthouse. I morgen står den på færge og tur til Waisai.
14. - 17. april - Tangkoko National Park, Nordlige Sulawesi
Et par timers kørsel tog formiddagsturen fra Manado ud til kanten af Tangkoko nationalparken. Vejene på nordsulawesi er overraskende ret fine, og der blev endda for nylig anlagt en motorvej mellem Manado og Bitung. Ikke lige hvad jeg havde forestillet mig. Bitung er en vigtig havneby og der fragtes mange varer mellem denne og Manado. Derfor motorvejen.
Renny's Guesthouse var overnatnings-målet. Svært at finde, blev vi snart klar over. Årsagen viste sig så også at være reel nok. Renny's hed det nemlig ikke, men Tarsius Homestay. Var det ikke fordi vi var meget heldige, fandt vi det nok heller ikke uden meget besvær. Bryan, chaufføren, var rundt og spørge om vej til Renny's i landsbyen uden held. Til sidst snakkede han med en dame, som passede en lille bod med de sædvanlige småfornødenheder – tobak, chips og lidt husholdningsting. Det viste sig at være Renny i egen person! Hun kørte i forvejen på hendes scooter og vi fulgte efter. Jeg sagde farvel til Bryan og aftalte med ham, at han henter mig igen på søndag.
Tarsius Homestay har på den ene side ”hovedvejen”, der går gennem den lille landsby og ned til stranden. På den anden side af huset løber en flod. Mit værelse er på den side og har balkon ud over floden. I enden af Tarsius går vejen over floden og ind til nationalparken.
Værelset er enkelt og rent. Ingen myggenet over sengen, hvilket kan blive et problem. Det ved jeg mere om i nat!
En gåtur ned igennem landsbyen for at handle lidt ind, bød på 12-14 Grey-rumped Treeswift jagende over skovkanten. De kunne minde om en mindre udgave af Svalehaleglenter når de spreder halen i flugten! I butikken blev indkøbt vand og en is til at blive kølet ned på – her er meget varmt med ligeledes meget høj luftfugtighed. Hjemme igen fik jeg en snak med en parkansat, der var på besøg og tog derefter ind i nationalparken. Det var midt eftermiddag. Forventede egentlig ikke at der vrimlede med fugle, og at dem der nu var, skulle der ”kæmpes” for at se. Sådan er det i regnskov. Til trods for stor artsdiversitet, gemmer fuglene sig oftest i de høje træer, og den tætte bevoksning gør det heller ikke let at se fuglene. Lyde er der ellers nok af, så de er her. Lidt fik jeg dog set på gåturen, bl.a. White-necked Myna og Tausal Kingfisher*. Forventer dog mere i morgen tidlig.
*Collared Kingfisher er Talauds nærmeste slægtning. Jeg kan ikke udelukke, at det drejer sig om en Collared i stedet for Talaud. Der findes 50 racer af Collared - nogle er nu blevet ophøjet til arter. Det er dog stadig et kompleks taxonomi. Jeg synes beskrivelserne af Talaud passer på ovennævnte art, men helt sikker er jeg ikke!
Meget af stien i skoven følger parallelt med floden og senere stranden. Så man går tæt på udkanten af skoven hele tiden. Der er en anden rute længere inde i skoven, men der foregår noget arbejde ved den sti, så området er lukket.
Efter at have gået en times tid, valgte jeg at dreje fra stien og tage ned til stranden. Gik et godt stykke langs den på tilbagevejen. Strandsandet er sort og vandet ganske varmt. Havde ikke badetøj med, så kun tæerne blev dyppet. Der er koraller ud for stranden, så den medbragte dykkermaske og snorkel komme helt sikkert i brug de kommende dage.
Hjemme på Tarsius fik jeg den forudbestilte aftensmad, fisk og ris, med nogle grøntsager og en pebret suppe. Dertil en kande vand. Der er intet menu-kort, så man spiser det der bliver lavet. Simpelt mad uden de store dikkedarer. Et par dage mere med den menu, og så kommer jeg nok til at savne et større udvalg. Men for nu er det okay.
Fredag morgen blev morgenmaden serveret kl. 7. Ris, æg og bananer.
Billet-”kontoret” ved indgangen af parken var lukket, men jeg valgte alligevel at gå derind. Kunne vel betale på hjemvejen, hvis der var dukket nogen op til den tid. Igen småt med fugle. Hair-crested Drongo-er var de mest fremtrædende og så ikke meget andet. Jeg mødte en guide med en lille hollandsk familie. De så alle overraskede ud over at møde en turist derinde. Jeg har heller ikke selv stødt på andre turister, så jeg var ligeså overrasket. De havde set den Sorte Makak-abe længere inde af nogle små stier, og også stødt på næsehornsfugle. Jeg fik bestilt deres guide til en tur søndag morgen inden jeg vender tilbage til Manado. Han må kunne finde noget af det, jeg ikke selv har kunne finde! Jeg vendte tilbage til mit guesthouse uden at have haft den store oplevelse i parken.
Tyve minutter efter jeg var kommet hjem, startede et større tropisk regnvejr. Det varede 3 timer og var som sådan nogle er på de her kanter, meget kraftig regn. Da der blev opholdsvejr igen, fik jeg handlet lidt ind og ellers ned til stranden, hvor jeg fik afprøvet snorkeludstyret. Det viste sig dog, at havet meget hurtigt bliver dybt og svært at se noget i dybderne. Så kort fornøjelse i vandet. Men varmt var det.
Sen eftermiddag gik med at observere mod de høje træer i området omkring guesthouset. Det gav bl.a. Yellow-billed Malkoha og Silver-tipped Imperial Pigeon. Begge endemer.
Aftensmaden igen ris og fisk, samt bananer.
Lørdag morgen valgte jeg nationalparken fra. Ville prøve at se hvad jeg kunne finde ude i de mere åbne områder, og det var en god idé. En flok Grey-rumped Treeswift havde et stort træ som hvilested, hvor fra de tog nogle rundture ud i området, før de returnerede.
Silver-tipped Imperial Pigeon havde gang i bær, som de nippede af træerne og Grey-sided Flowerpecker og Sooty-headed Bulbul besøgte træerne udenfor Tarsius.
Senere på dagen kom endnu et stort regnvejr. Efterfølgende dukkede Ruddy Kingfisher op ved floden og en Nathejre, som også var på besøg i går, stod længe og hvilede sig på en gren. I eftermiddagssolen vimsede et par Pale Blue Monarch rundt i træerne på modsatte side af floden, mens den ene flottere end den anden sommerfugl passerede balkonen fra mit værelse.
Følgende arter har jeg set i Tangkoko + landsbyen udenfor: Green-cheeked Green-Pigeon, Silver-tipped Imperial Pigeon, Yellow-billed Malkoha, Grey-rumped Treeswift, Mudderklire, Nathejre, Brahminglente, Ruddy Kingfisher, Talaud Kingfisher, Hair-crested Drongo (white-eyed), Sooty-headed Bulbul, Finch-billed Myna, White-necked Myna (northern), Turquiose Flycatcher, Pale Blue Monarch, Grey-sided Flowerpecker, Java Sparrow, Black-faced Munia, Skovspurv.
Søndag havde jeg booket en guide til at tage mig ind i nationalparken. Han dukkede desværre ikke op.
Mens jeg ventede på at Bryan skulle hente mig kl. 11, kom tre Ruddy Kingfisher flyvende over floden. Den ene satte sig på en gren over vandet og spejdede efter bytte i vandet.
Bryan kom tidligt og vi kørte tilbage til Manado. Undervejs stoppede vi ved en begravelsesplads for Minahasa-folket. Deres specielle begravelsesform, hvor den døde bliver placeret i fosterstilling inde i en lille firkantet sten-sargofag - "Waruga", kunne ses i udkanten af Manado. I sin tid stod "Warugaen" udenfor familiens hjem, men nu er de alle blevet flyttet og samlet på en gravplads. De ældste sarkofager er fra ca. 900-tallet. Begravelsesformen blev forbudt af hollænderne i 18-tallet. Folk der var døende blev nemlig af egen fri vilje placeret i graven og døde dermed i den!
13. april UBUD-MANADO
Transitdag og farvel til Bali. Rejsedagen forløb uden de store problemer, selv om man skal have et vågent øje undervejs. Således fik jeg ved tjek ind i Balis lufthavn at vide, at afgangsgate var nr. 6, men viste sig at være nr. 4. Samtidig blev jeg også fortalt, at ved mellemlandingen i Makassar på det sydlige Sulawesi, skulle jeg blive siddende i flyet. Det viste sig ikke at passe. Alle passagerer skulle skifte til et andet fly. Men ellers gik turen godt og flyet ankom til tiden.
Det er ikke altid nyttigt at vælge og betale for et sæde i flyet. Ved ikke-fyldte fly bliver jeg ofte spurgt, om jeg vil bytte til et sæde ved nød-udgangene. Det betyder mere benplads. Stewardesserne vælger oftest vesterlændinge til at sidde ved nødudgangene, har jeg lagt mærke til. Fra Bali til Makassar blev jeg spurgt om at flytte mig. Forskellen kan ses nedenunder.
Før og efter sædeskifte!
På vejen fra lufthavnen til hotellet havde jeg en god snak med chaufføren. Han talte udmærket engelsk, og jeg kunne få stillet min nysgerrighed, bla. omkring hvordan corona havde indvirket på livet i Indonesien, turisme i Manado og natur. Vi kom ind på regnskovsudryddelse, hvilket også er noget der går de lokale på. Han fortalte, at regeringen vil rydde skov på nordsulawesi for at plante oliepalmeplantager. Ligesom det er blevet gjort på både Borneo og Sumatra. En stor del af lokalbefolkningen er dog imod dette. Det syntes jeg var glædeligt at høre. Så er der da lidt håb for, at regnskoven kan blive bevaret i denne del af Indonesien. Den unge chauffør, Bryan, kører mig til Tangkoko torsdag, så der får vi mulighed for at tale videre.
12. april - UBUD
I morgen er det afgang til Sulawesi og den største by nord på øen, Manado. Derfra forsætter rejsen til Tangkoko National Park (4 på kortet øverst på siden) på torsdag.
Dagen i dag blev brugt på forberedelse til den næste tid.
Nu bevæger jeg mig væk fra den godt betrådte turist-rejsesti og ud i områder, hvor turister kan tælles på få hænder. I bedste fald. En af de forberedelser jeg havde gang i, var transport og logistik senere på rejsen. Det er nemlig ikke alt, der går som planlagt. Flere flyrejser er der ændret på. Ikke af mig, men af flyselskaberne. Nogle er bare små ændringer af flytider, mens den i morgen har fået en mellemlanding, hvor den skulle have været direkte, og så blev en flyafgang helt aflyst i dag. Malaysian Airlines fra Medan på Sumatra til Kuala Lumpur i Malaysia blev aflyst af flyselskabet i email. Senere modtog jeg også aflysningen i en anden email fra den portal, jeg havde booket flybilletten igennem. For at få refunderet pengene, skulle jeg ansøge igennem portalen - refundering sker ikke automatisk, selv om flyselskabet havde aflyst rejsen. Der kan gå op til to måneder før pengene refunderes. Hvis den godkendes! Jeg fik ordnet ansøgningen og sendt afsted. Senere modtog jeg så en email fra Malaysian Airlines, at nu havde de sat mig på et andet fly dagen før den oprindelige! Nu skal jeg så have undersøgt, om billetten stadig gælder selv om jeg har ansøgt om refusion. Underlig handling af flyselskabet - først aflyser de afgangen og beder mig få refusion igennem portalen, og siden sætter de mig på et nyt fly dagen forinden oprindelig afgang!
Af andre spændende rejseudfordringer er færgen mellem Sorong på West Papua og Waisai på Raja Ampat øerne i næste uge. Sædvanligvis opereres med to færger per dag, men lige for tiden skifter færgeselskabet tider ud næsten dagligt, så der enten er to eller kun en afgang - kl. 9 og kl. 14. Sidste afgang er den "sikre", mens morgenafgangen ryger på og af færgeplanen konstant. Jeg ved nok først, hvilken afgang jeg kan tage i dagene op til turen. Har kontakt til overnatningsstedet på Waisai, som også holder øje med færgetiderne.
Sidste udfordring er det aflyste hotel i Singapore, som hele rejsen lagde ud med. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville blive meget svært at få pengene returneret for hotellet. Det holder stik. Både hotellet og den portal jeg har booket igennem, siger det er modparten jeg skal have pengene af. Jeg har ikke accepteret deres forklaringer, og har bedt dem finde en løsning hurtigst muligt. Har dog ikke forhåbninger til at det sker, så har lavet en indsigelse igennem min bank. Måske de kan få pengene tilbage. Hotellet og portalen (Zenhotels, som forøvrigt er russisk!) vil få anmeldelser på diverse rejsesider...
Dagens fugl(e) er to Savannah Nightjar, som har underholdt mig med deres "cree-ik" kald, mens de flyver rundt ude i natten og jager insekter, og jeg har siddet på terrassen og skrevet på denne blog. Hør fuglen her:
11. april - BEDUGUL BOTANIC GARDEN
I dag blev den hidtil eneste dag på Bali, hvor jeg havde en udflugt med fugle som mål. Bedugul eller Bali Botanic Garden godt en times kørsel nordpå fra Ubud, er en større velplejet botanisk have beliggende i bjergene op af Bedugul by. Haven er den største af sin slags i Indonesien og består af spredte, høje træer med græsplæne som underbevoksning. De tilstødende områder er høj varieret tropisk skov. Sidstnævnte er den spændende del set med fugle for øje. Der findes nogle specialiteter indenfor den balinesiske fugleverden i disse omgivelser, bl.a. Sunda Thrush, men arter som jeg ikke stødte på. De er heller ikke nemme, og generelt er obsbetingelser i denne slags skove ret dårlige. Fuglene befinder sig oftest i kronerne på de 30-50 m høje træer, hvor de vimser rundt, aldrig siddende stille mere end et par sekunder. Nogle kan man finde på stemmen, bl.a. Sortnakket Pirol, som prægede lydbilledet i haven med adskillige syngende hanner. Andre arter skal man nok have et længere lokalkendskab til at kunne identificere på stemmen.
Turen i haven blev altså noget sparsomt på fuglefronten med kun få bestemte/sete arter. Køreturen derop gav dog et indblik i hvordan Bali ser ud udenfor turistområderne. Smalle kringlede veje igennem rismarker, små landsbyer og mange gamle hindu-templer. Broer over floder i dybe kløfter. Masser af trafik med folk på scootere, små lastbiler og de sædvanlige biler. Ved vejsiden i Bedugul solgte kvinder jordbær, der dyrkes heroppe i de køligere bjerge ca. 1300 m.o.h.
10. april - UBUD
En meget stille dag i nærområdet af hotellet. Kom et skridt videre med planlægningen af turen senere hen. West Papua er nu faldet helt på plads, hvor overnatningen var lidt af et issue. Det er nu gået iorden. Fik også set lidt på aktiviteten i morgen, som bliver til en botanisk have mod nord.
9. april - UBUD
En lille udflugt med GRAB til Tegallalang ris-terrasserne i eftermiddagstimerne, mens mørke tordenskyer trak sig sammen på himlen. Det lykkedes ikke at finde en cykel i min størrelse, så det blev med taxi op til terrasserne. Den trykkende varme og det forestående tordenvejr, ville nu heller ikke blive den store fornøjelse på en cykel.
Ris-terrasserne er som alt andet på Bali groft udnyttet af turistindustrien. Det koster således entré for at komme ind og se terrasserne. Jeg fandt imidlertidig en gratis vej ind til terrasserne lige overfor hvor min GRAB satte mig af. Ellers fandt jeg også en café, der havde en fin udsigt over terrasserne og jeg kunne sidde og nyde udsigten med en kop kaffe, Ovenstående billede er en del af denne udsigt.
En Javan Kingfisher og Greater Coucal flyvende op fra krat kan nævnes af dagens fugle.
I dag er jeg stødt på flere russisk-talende turister. Eller det lyder russisk, men sandt at sige kan jeg ikke skelne mellem russisk, polsk, ukrainsk...
Her til aften rystede huset og den seng jeg sad på. Et lille jordskælv af 10-15 sekunders varighed.
8. april - UBUD
Ingen store planer for dagen, som i stedet blev brugt på at læse op på de senere rejsemål. Bali er en blød start på rejsen. I eftermiddags havde jeg fået den idé at cykle op til Tegallalang risterrasserne ca. 12 km nordpå. Skyerne trak sig sammen inden da, og blev mørkere og mørkere. Lidt regn faldt og jeg udsatte cykelturen til i morgen. Så en ret begivenhedsløs dag. Eneste billede bliver her til aften af månen, som ses på en klar himmel, mens frøerne kvækker fra rismarken og insekterne summer.
7. april - UBUD
Omstillingen til den indonesiske tidszone tager sin tid. Jeg vågner ved midnat og falder så først i søvn ved 5-6 tiden om morgenen. Det vender nok snart, for jeg prøver at holde almindelige sengetider.
Lidt regn til morgen, men ellers en dag med fuld sol. Jeg fik gået en lang tur ud til en kløft og langs denne. Udsigten var blokeret af den høje bevoksning, så egentlig ikke nogen stor oplevelse. Men gåturen var i sig selv fin, selv om varmen og fugtigheden satte sit præg på udfoldelsen. Fuglemæssigt stadig noget sparsomt med arter. Javan Kingfisher* 1 fløj over kløften og Tinksmed 50+ i en flok, lettede fra en rismark og blev opdaget på flugtkaldet. Greater Coucal blev hørt fra krat og fik tankerne tilbage på Indien, hvor jeg tit har stødt ind i denne art og dens kald. En enkelt Pasific Swallow på telefontråd. En art der ligner Landsvale til forveksling. Begge arter kan iøvrigt ses på Bali.
Meget af tiden har ellers gået med at få styr på logistikken senere på rejsen. Sulawesi kan krydses af, men West Papua er ikke helt på plads. Det er svært at få kontakt til overnatningssteder derude. Mobil/internet-forbindelsen er meget dårlig på øerne, så svært at kommunikere. Jeg håber dog at få styr på den del af rejsen de kommende dage. Angående mobilforbindelse lykkedes det i går at få lokalt simkort til mobilen. Med data er jeg godt dækket ind til at kunne planlægge på farten og desuden tjekke ind de steder, hvor smittespredningsappen skal bruges. Det er heldigvis ikke mange steder. Simkortet havde jeg prøvet at skaffe lige efter ankomsten til Bali. I lufthavnen fandt jeg ingen mobilselskaber, men min chauffør på vej til hotellet, stoppede på vejen og ville hjælpe mig med at få kortet. I den lille mobil-butik ved vejen, kostede et simkort med 36 GB data 400.000 rupiah(190 dkk). Det synes jeg lød af meget. Et kort med 6 GB var 300.000. Min chauffør havde virket til at være en sympatisk fyr, men jeg fandt så senere ud af, at han ikke var helt fin i kanten. Det lykkedes nemlig ikke at aktivere simkortet i butikken og vi måtte køre igen uden kort. Resten af turen blev chaufføren ved med at snakke om, at vi kunne prøve andre steder. Jeg svarede, at det godt kunne vente. Hastede ikke. Jeg havde jo wifi på hotellet og de fleste restauranter. Men han blev ved med at snakke om simkortet og at vi kunne stoppe. Jeg blev selvfølgelig noget mistænksom over hans ihærdighed, og da jeg dagen efter selv fandt et sted at få simkort, fandt jeg ud af hvorfor. Den lokale mobilbutik havde samme simkort med 36 GB til 95.000 rupiah(45 dkk). Så chaufføren så sit snit til at tage overpris og stikke pengene i lommen til sig selv. Skal lige nævnes, at manden i første mobilbutik kun talte indonesisk, så ham og chaufføren kommunikerede på deres sprog. Derfor kunne jeg ikke høre hvad de aftalte.
Bali er meget et mål for charterturismen. Masser af turist-steder: restauranter, caféer, tattoo-butikker, souvenirs, massage/spa og meget andet henvendt til turisterne. Der er også flere turister og herboende udlændinge end jeg umiddelbart havde indtrykket af. Men stadig ikke som før corona, har jeg kunne høre på lokale. Med åbningen af Visa-on-Arrival, går der nok ikke mange måneder før det igen vrimler med turister. Heldigvis ser jeg øen inden det sker! Selv om det tidligt at konkludere noget efter så få dages ophold på øen, tror jeg ikke Bali er noget for mig. Øen henvender sig simpelthen for meget til masseturismen, og så synes jeg charmen er svær at få øje på.
* Findes både på Java og Bali, og angives et sted som endemisk. Andre steder nævnes kun Bali Stær som endemisk for Bali. Så jeg er usikker på, om den er endemisk eller ikke.
6. april - UBUD, BALI
En dag, der mest af alt blev brugt på at komme sig over jetlag, ovenpå den lange rejse herned. Jeg bor et par hundrede meter fra turistattraktionen - Sacred Monkey Forest - hvor lidt over 1000 Makak-aber af den langhalede slags, holder til i 6 klaner. Den blev besøgt og på vejen derhen, spiste jeg frokost på en restaurant. Her så en større han makak-abe sit snit til, at hoppe op på et bord, og fravriste en mand hans mad. Ligesom jeg fornylig har set bavianerne gøre det i Sydafrika. Abe-skoven var fyldt med aber, og levede dermed til fulde op til sit navn.
Lidt fuglekigning i haven ud for værelset og ud over rismarkerne, gav kun få arter. Dagens observationer blev: Spotted Dove 10+, Zebra Dove 3, Cave Swiftlet 12, White-Breasted Waterhen 4, Østlig Kohejre 17, Javan Pond-Heron 3, Striated Swallow 4, Yellow-vented Bulbul 8, Olive-backed Sunbird 2, Scaly-breasted Munia og Javan Munia 100 (nok en overvægt at Scaly-b.). Longtailed Macaque 100 +.
I dag kom meddelelsen så om, at der nu er åbnet for VisaOnArrival for mange steder i Indonesien. Så endnu et skridt i retning af fuld åbning af landet. Det er også tiltrængt, hvis man ser på tilstanden på Bali. En ø, hvis indtægter udpræget kommer fra turister, har lidt under nedlukningen. Tydeligt at se. Mange tigger penge af de stadig få turister. Almindelige borgere, der har mistet indtjeningen, tigger. De er pæne i tøjet og adskiller sig fra de hjemløse typer, som man altid har kunne møde rundt omkring. Min GRAB-chauffør i går fra lufthavnen, havde mistet sit hoteljob da nedlukningen kom. Nu tjente han ved at køre taxi. De mange restauranter i Ubud har også få kunder. Udbuddet af spisesteder overstiger klart efterspørgslen. De lokale kæmper for at få turisternes opmærksomhed og efterfølgende nogle af deres penge. Jeg havde en skæg oplevelse på det i lufthavnen i går. Efter at have gennemgået de mange indrejsepunkter og havde passeret tolden, kom jeg ud igennem en dør til et område med diverse skranker til money-change, biludlejning, taxa bestilling... Jeg var lige trådt ind, da der rundt omkring mig var folk, som råbte på min opmærksomhed fra de forskellige skranker. Jeg var eneste turist i området og blev meget overrasket, stoppede op og slog ud med armene. Kunne ikke lade være med at grine af "overfaldet", og det kunne de heller ikke!
3. - 5. april - AFREJSE og ANKOMST
Lad mig starte med at konkludere, at selv om Verden er ved at åbne op igen for mange landes vedkommende, så inkluderer indrejsen til "åbne" lande stadig, at man har overblik og kan holde tungen lige i munden. I hvert fald når det kommer til Asien! Den igangværende orlov fra arbejdet, var oprindelig udtænkt til at være et længerevarende ophold i Indonesien. Da landet var nærmest hermetisk lukket for rejsende, blev det i stedet for Sydafrika turen blev lagt til. Og det fortryder jeg ikke! Men nu er Sydafrikaturen veloverstået og Indonesien så småt ved at slække på indrejsekrav. Håndbremsen er stadig halvt trukket, så det kræver nogen tilpasning af rejseønskerne til det store ørige. Men det kan lade sig gøre.
Denne første del af posten kommer til at handle om de forhindringer, som rejsen til Indonesien byder lige nu. Fuglene vender vi tilbage til de kommende dage.
Planlægningen: Denne tur skulle være en fortsættelse af den afbrudte Indonesien-rejse i marts 2020. Mette Frederiksen kaldte udrejste danskere hjem, da landene begyndte at lukke ned efter coronaens hastige udbredelse. Jeg var lige ankommet til Manado på det nordlige Sulawesi, og skulle videre til en nationalpark dagen efter. I stedet måtte jeg ombooke fly og hastede hjem via Jakarta. Så Manado stod på ønskelisten. Desværre kunne jeg ikke direkte tage planerne op fra sidst, fordi indrejsen til Indonesien kun kunne ske via Bali. Her kan man få Visa on Arrival (VoA) - altså få visum uden at skulle have ansøgt først. Alle andre steder gælder det, at man som minimum skal ansøge om Evisa, som foregår på nettet, men hvor den store hage ved ansøgningen er, at man skal have en lokal indonesisk "sponsor" til at sige god for indrejsen. Det er en ret besværlig proces, med mindre man betaler et bureau dyrt for opgaven. Det ønskede jeg ikke. Så derfor blev indrejsen planlagt til Bali.
Det giver næste udfordring, for det er begrænset hvad der er af aktive flyruter til Bali. Mange er jo sat på pause eller helt lukkede. Men jeg fandt en rute der hed Aalborg-København-Istanbul-Singapore. Overnatning i Singapore og videre til Bali. Første rute blev betjent af SAS og Turkish Airlines, den næste af SCOOT - et discount flyselskab ejet af Singapore Airlines. Da jeg ikke havde tænkt at bruge hele turen på Bali, men havde en række øer at besøge, blev der planlagt en del flyture. Øverst på siden er rejseplanen i grove træk.
Indrejse-reglerne var med i planlægningen, og dem brugte jeg oceaner af tid på. De er noget komplicerede og virker ret bureaukratiske. Tyrkiet (Istanbul-mellemlandingen) var lige til. Den krævede nærmest kun mundbind. Singapore skulle også være "simpel", men var det alligevel ikke helt. Der krævedes PCR-test (max. 48 timer), vaccinationsbevis (coronapas) og så en Ehac (sundhedsapp med sundhedsdeklaration). Sidstnævnte punkt var godt skjult i de lange beskrivelser af indrejserestriktionerne, og jeg overså den. Det blev opdaget i Aalborg lufthavn (se længere nede). Til Ehac skulle uploades diverse informationer, bl.a. vaccinationsbevis, PCR-test bevis, hoteladresse...
Bali krævede 48 timers PCR-test, vaccinationer, Ehac (også app meget lig Singapores med de samme krav), rejseforsikring til dækning af corona på min. 25.000 USD, retur-flybillet og bevis på min. 4 hotelovernatninger. Desuden skulle man have foretaget PCR-test i lufthavnen og derefter blive på sit hotelværelse, indtil negativ svar var kommet. Det skulle højest tage 24 timer. Var svaret positivt, skete der så en hel masse andet, som jeg ikke kommer ind på.
Jeg fik booket tid til rejsens første PCR-test ved Pentabase i Tilst - de kan levere et hurtigt resultat, og jeg fik booket allersidste tid inden lukketid fredag, inden afrejsen om søndagen. Der måtte nemlig kun være højst 48 timer inden afrejsen, og det kom til at knibe, da min testtid hed kl. 14.50 fredag og afrejsen kl. 16.40 søndag. Men kunne ikke gøre det anderledes, og håbede så på, at ingen af indrejsestederne gik så meget op i det. Det gjorde de heller ikke viste det sig, men det var min største bekymring omkring hele rejsen og især Bali.
Ruten rundt til de forskellige øer blev planlagt ud fra fugle og dyr jeg gerne ville se og gense. Det bliver en rute med farverige koralrev og tropiske fisk, varme fugtige regnskove, paradisfugle, Orangutanger og meget andet sjovt. Hvis planen holder.
Rejsen ud: Første lille sten i skoen blev inden afrejse og var den allerførste overnatning i Singapore. Jeg havde bestilt og betalt for et hotel, og nogle dage inden rejsen, ville jeg så give dem besked om sen ankomst. Så var de informeret. Jeg fik det svar tilbage, at hotellet var lukket for "alm." gæster, da det var blevet udvalgt til corona-karantænehotel! Det havde jeg bare ikke fået at vide, men opdagede det selv tilfældigvis. Jeg brokkede mig noget over den behandling til hotellet. De svarede høftligt og undskyldende tilbage, men ikke noget der ændrede på tingenes tilstand. I stedet gik jeg igang med det booking-site, som hotellet var bestilt igennem. De kom også med en hel masse undskyldninger, og tilbød et andet af hotelkædens hoteller. Det takkede jeg ja til, men hørte så ikke mere. Skrev til booking-sitet om overnatningen var bekræftet. De svarede, at de ventede på et papir fra "nogen". Hvilket papir og fra hvem, ved jeg ikke. Jeg spurgte dem, om det kunne være så vanskeligt at bekræfte en overnatning - en email eller opkald lå lige for. De mente snart de havde et svar, men intet skete. Jeg kunne ikke vente - det lød meget forhalende det de havde gang i, så jeg bad dem refundere pengene og så fik jeg selv booket et nyt hotel. Det ville de gøre. Pengene er dog ikke overført endnu, og jeg kommer nok til at kæmpe for dem, har jeg på fornemmelsen.
Aalborg lufthavn blev besøgt endnu en gang og afgang! Jeg skulle vise PCR-test, coronapas og så Ehac for at komme med flyet til Singapore. Ehac-en havde jeg overset. Den skulle jeg have for ellers måtte de ikke sende mig med flyet. Servicemedarbejderen gav mig dog lov til at oprette den på nettet efter tjek-ind, så det skyndte jeg mig at gøre. Det var ret bøvlet, da der var masser af data der skulle tastes ind og papirer, der skulle uploades. Det gik.
I København var proeduren den samme. Jeg måtte kun komme med flyet ved at vise de samme dokumenter. Flyet blev 1,5 time forsinket, men så nåede jeg at gøre Aab-FCK kampen færdig i radioen,,,
Sen ankomst i Istanbul, hvor flyet var yderligere forsinket. Havde heldigvis god tid før næste fly kl. 01.45, så havde noget tid at tage af. Istanbul har fået ny lufthavn og den er ENORM. Virkelig. Det tog en halv time at gå fra ankomst- til afgangs-gate. Igen skulle papirerne til Singapore vises, hvilket gav en lang kø og en langsommelig ombordstigning på flyet, da alle denne gang skulle til Singapore. Jeg havde nu fået styr på papirarbejdet, og havde modsat andre, ingen besvær med at gå ombord.
I Singapore var det ikke nødvendigt at vise papirer, for det havde de andre mellemlandinger klaret, og i paskontrollen kunne de se at alt var uploadet, så det var bare iorden. Med min GRAB-app fik jeg bestilt en bil, og var snart på hotellet. God snak med chaufføren undervejs.
Mange steder skal man tjekke ind på hoteller og restauranter med sin Ehac-app, så appen har styr på hvor du er. Det er vist nærmest den singaporske udgave af smittesporingsappen. Her var den bare opbligatorisk, og tjekkede man ikke ind, havde man ikke adgang de forskellige steder.
Tirsdag 5. april blev det og jeg forlod hotellet tidlig morgen for at tage til Changi lufthavnen. Før check-in skrankerne blev folks papirer tjekket. Lige som i Aalborg, København og Istanbul. Denne gang gjaldt det dog Bali og de nogle flere krav til indrejsen end til Singapore. Jeg var spændt på hvad der ville blive sagt til min overskredne PCR-test, men jeg gik lige igennem uden bemærkninger. Måske havde servicemedarbejderen ikke set på datoen, men kun på resultatet? Jeg var stadig ikke helt sikker på, at papirerne var iorden.
Ved ankomst til Bali gik et større hoppen rundt til forskellige instanser igang. Ret absurdt. Første instans var en hal med rækker af stole sat op foran 20 borde, hvor sundhedsmedarbejdere sad bag. Da der stadig kun er få fly til øen, var det kun passagerer fra vores fly, som ventede på betjening. Jeg kom hurtigt til. Skulle vise coronapas, PCR-test, Ehac, Hotelbooking, pas og oplyse email. Mobilen og især wifien drillede, men genstart af mobilen fik de forskellige ting hentet frem. Jeg blev godkendt og skulle så videre til næste skranke. Det var betaling af PCR-test. Den havde jeg betalt over nettet, så kunne gå direkte hen til PRE-PAID skranken og igen vise papirer og fik så en kvittering. Den tog jeg med til næste skranke, hvor de skulle se pas og kvittering. Blev godkendt og fik lov til at gå over til en medarbejder, hvor kvitteringen blev afleveret. Så blev jeg henvist til et lokale og fik taget PCR-test OG kviktest. De ville være sikre! Videre derfra til Visa-on-Arrival betalings-skranken. Visum blev betalt og derfra videre til Paskontrollen. Afleverede visa-kvittering og fik stempel. Videre til bagageudlevering og derefter told, men blev vinket igennem. Det var det. Nemt! nahh...
Jeg tog en GRAB udenfor lufthavnen og turen ud til hotellet tog 1,5 time. Varmt og fugtigt på Bali. Der er regntid ind til maj. Grøn og frodig ø, som jeg den kommende uge glæder mig at se nærmere på.
En længere smøre, men bare for at vise, at "åben" ikke nødvendigvis betyder "let".
Commentaires