ISTANBUL - på genvisit

31 år siden første ankomst med interrail til megabyen. Meget vand er løbet igennem Bosperus siden!

I 1993 havde jeg sparet sammen i to år som pædagogmedhjælper i Dronninglund for at kunne tage på en længere rejse. Eventyret startede i Aalborg med en interrail-billet i hånden. Turen gik gennem Tyskland, hvor et uventet regnskyl tvang mig til at ændre mine planer lidt. I stedet for at bruge længere tid i Italien, blev det til et kort stop i Venedig, før jeg tog færgen fra Brindisi til Grækenland.

Efter nogle dage i Athen fortsatte jeg til Istanbul, en by jeg altid havde drømt om at besøge. Togturen dertil var helt for sig selv et eventyr, men det må vente til en anden gang. Istanbul blev en så stor oplevelse, at jeg endte med at blive i Tyrkiet i tre måneder, hvoraf de to blev brugt i den pulserende storby.

Siden har jeg vendt tilbage til Istanbul et par gange, men det er nu omkring otte år siden, jeg sidst besøgte den fascinerende by.

Haydarpasa banegården er taget ud af drift. Herfra startede toglinien på den asiatiske side.

Denne gang har jeg sammen med min rejsefælle 6 dage og denne billedefortælling viser lidt af turens oplevelser.

Karaköy

Umiddelbart ikke det mest oplagte sted at booke overnatninger, hvis man besøger Istanbul som turist. For godt nok er bydelen på den europæiske side af Bosperus, men et stykke fra de mest berømte attraktioner. Sultanahmet er turisternes foretrukne opholdssted. Dette valgte vi fra for at prøve at komme lidt udenfor turistmasserne og være tættere på andre interessante områder af storbyen. Karaköy ligger i Galata, som er det store geografiske område indeholdene stednavne som Besiktas, Taksim, Karabas mm. De store fodboldklubber Besiktas og Galatasaray, hører begge hjemme i det her område. Vi havde booket os ind på Sub Karaköy Hotel, der så noget bedre ud på de reklamerede billeder end i virkeligheden. Det var nu fint nok. I hotellets nærhed var der et væld af caféer og restauranter, så let af finde noget at spise og den obligatoriske Americano.

Karaköy set fra Eminönü med Galata-tårnet på toppen. På næste foto: Galata-tårnet set indefra hotellets tagrestaurant.

Paraplyer over en af de små stræder i Karaköy.

Mad

Tyrkiet har et af de store kendte og anerkendte køkkener. Tyrkisk mad er meget mere end kebab, selv om de også er kendte for deres Döner, Iskender, Adana, Köfte og mange flere. Restauranter og caféer er udbredt over hele byen, og næsten enhver vej eller gade har deres egne spisesteder. I de centrale områder i byen er udviklingen fuldt med tiden, og hvor man for 30 år siden kunne se gamle mænd sidde og drikke cay, pulse på cigaretter og spille tavla eller scrable udenfor små beværtninger, er klientellet i dag yngre og beskæftigelsen er små måltider, kager, te/kaffe og mobiltelefoner. Ingen røg og ingen dårlige maver! Hygiejnestandarden er hævet betragteligt de senere år.

Kylling svøbt i crepe med ostesovs

Vi fik prøvet et udvalg af hvad det tyrkiske køkken kan byde på. Fik de små retter kaldet Meze (tyrkisk tapas) på havnefronten ved Karaköy indtaget sammen med anissnapsen, Raki. Den simple Iskenderkebab blev indtaget med saltet youghurt på restaurant i Kadiköy og mellemøstlig Baklava på endnu en restaurant i Karaköy. Priserne er højere end hvad de har været og nærmer sig nu de danske. Med en inflation på 70% er tyrkiske fødevarerpriser skudt i vejret de senere år.

Aftenstemning på Kadiköy