MEXICO - et roadtrip...
- Søren Poulsen
- 5. mar. 2024
- 23 min læsning
Opdateret: 17. nov. 2024
24. februar - 17. marts 2024
... gennem en ny verden af fuglearter tilsat Maya og
Zapotec kultur
Efter en sproglig svær, men også oplevelsesrig tur til Colombia for 7-8 år siden, tog jeg sidst i februar 2024 hul på min anden rejse til den Nye Verden. Mexico!
Det gjorde unægtelig rejsen til Colombia meget udfordrende, at jeg ikke taler spansk. For det var svært at begå sig uden. Dagligt stod jeg og skulle søge informationer om f.eks. bådtider hos de lokale, hvor sprogbarierren stod i vejen. Jeg talte ikke spansk og omvendt talte colombianerne ikke engelsk. Næsten uden undtalelser - enkelte kunne lidt engelsk. Derfor var jeg spændt på, om det ville være lige så svært i Mexico - et andet spansktalende land. Heldigvis blev min bekymring gjort til skamme. Selv om mange IKKE talte engelsk, kunne brugen af Google Translate løse mange sprogproblemer, og ellers var der som regel en eller anden der kunne lidt engelsk i nærheden.
REJSEFORBEREDELSER
Som led i rejseforberedelserne mødtes jeg oppe hos Jørgen Peter Kjeldsen i Frøstrup, Thy. Jørgen Peter var i mange år ansat af Miljøstyrelsen til overvågning og optælling af fugle i Vejlerne. Ham havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med under mit ophold på Vejlernes Feltstation i 1989. Jørgen Peter er meget berejst i Latinamerika og har en stor viden om fuglene i bl.a. Mexico, så det var nærliggende at spørge ham om råds. Han kunen også give mig gode tips til rejsen og hvor man kunne finde forksellige arter, hvilken faglitteratur der kunne benyttes mm. Det fik jeg meget ud af.
Selv om turen efter den første uge først blev planlagt undervejs, kommer her de benyttede overnatningssteder. Kun de første to plus det fjerde var booket hjemmefra.
Overnatninger | |
Mexico City 24-26/2 | Airbnb Fabilola |
Los Saucos 26-27/2 | Airbnb Hotel Rancho |
Tehuacán 27-28/2 | |
Teotitlán del Valle 28/2-3/3 | |
Union Hildalgo 3-4/3 | |
Tuxtla 4-5/3 | |
San Cristobal 5-7/3 | |
Naha 7-9/3 | Airbnb Adriana |
Palanque 9-10/3 | |
La Venta 10-11/3 | Airbnb Nada "CASA LUPITA" |
Catemaco 11-14/3 | Airbnb Levi |
San Martin 14-15/3 | |
Mexico City 15-16/3 | Første Airbnb Mich |
16/3-(17/3) | Andet Airbnb Alejandra |
FLY |
Igen igen blev det KLM der fragtede mig til en anden verdensdel. Og som altid hedder første del af ruten Aalborg - Amsterdam. Den har jeg prøvet mange gange før! Flytiden blev ca. 12,5 timer fra Amsterdam til Mexico City den ene vej, og knap 9 timer den anden. Jetstrømmen over Atlanten er skyld i den store forskel. Mellemlandingerne i Amsterdam var henholdsvis 2,15 timer og 1,15 timer. Prisen for billetten lå på 7700 kr, hvor til kom ca. 250 kr til en siddeplads hjem ved vinduet. Ellers var det en midterplads bagerst i flyet. Jeg brugte 5000 optjenede Miles oveni de 250 kr. på dette skifte. På turen over havde jeg midtergangplads. |
BILLEJE |
Det blev Europcars "discount" selskab Keddy, jeg lejede bil hos. I realiteten var det Europcar der stod for billejen og det var hos dem jeg hentede min Volfswagen Venta. Jeg gav for 18 dage 664 USD. Dertil var vejhjælp tilvalgt i prisen. Jeg var godt dækket ind, syntes jeg, men sælgeren prøvede at prakke mig en forsikring på der tre-doblede prisen. Det sagde jeg nej til. Der var problemer med betalingen. Selv om jeg både har visa og masterkort med, så accepterede de ikke kortene, hvis det var kort med både debit og kredit funktion. Og det har mine kort - og de fleste danske kort velsagtens. Mærkelig regel, som jeg ikke har oplevet andre steder. Jeg fik betalt, men opdagede siden, at det sikkerhedsbeløb biludlejningsfirmaerne normalt holder tilbage på ens kort, var blevet hævet i stedet for. Det undrede mig. 1400 USD trukket FØR bilen var afleveret ud over lejebeløbet på 664 USD. Ved afleveringen af bilen, som bortset fra at være beskidt udenpå, ikke havde fået ridser, skrammer eller andet, som kunne medvirke til en efterbetaling, gjorde jeg opmærksom på trækningen. Europcar ville sende pengene tilbage, så det er jeg spændt på, om det sker. Bilen var en mellemklassebil med god plads til bagage og kørte fint uden dog at have en større motor, som kunne være ønskelig i bjergene. Automatgear var en god ting, da der var nok at koncentrere sig om i trafikken. |
Litteratur | |
Valuta | Pesos. 100 MXN er ca. 40 kr (18/3 2024) |
Visa | Ophold op til 90 dage kræver ikke visa |
KORT
Ruten i meget grove træk. Røde prikker er overnatningssteder.
DAGBOG
24. FEBRUAR - RANDERS - AALBORG - AMSTERDAM - MEXICO CITY
Flyet fra Aalborg var først kl. 10.15, så endelig en afgang fra Aalborg, hvor man ikke skulle op midt om natten for at nå flyet. Den efterhånden tiltrængte reparation af bilen med bl.a. en ustabil turbo og bremser, gjorde det "spændende" med turen til lufthavnen. Ville den kunne klare det? Ja, var svaret. Om den ville kunne køre derfra igen efter tre uger, var så tvivlsomt. Det giver lidt mere "spænding" til hjemrejsen.
Jeg var stået op til forkølelse igen og måske derfor havde jeg en morgen, hvor jeg var ved siden af mig selv. Var ikke rigtig "til stede", så automatikken var sat til og på den måde kom jeg med flyet. Uden helt at føle at jeg var undervejs på ferie. I Amsterdams lufthavn, Schiphol, havde jeg to timer inden flyet til Mexico City. Den sædvanlige café americano og croissant kunne nåes, så jeg begav mig hen til en af de mange små kaffesteder. Men min pung var ikke i den sædvanlige lomme i bukserne! Jeg ledte i taskerne og kunne ikke finde den. I Aalborg havde jeg haft pungen fremme i lufthavnen. Måske havde jeg glemt den der? Jeg ringede til Aalborg, men de havde ikke fundet nogen pung. Så prøvede jeg at komme i kontakt med KLM, hvilket generelt er helt umuligt. Det lykkedes heller ikke. Jeg prøvede så Schiphols "Lost and Found". De bad mig gå ud af terminalen og hen til deres kontor, som lå ved en metrostation. Havde jeg gjort det, var jeg aldrig kommet med flyet til Mexico. Så skulle jeg igennem sikkerheds- og paskontrol igen, og med lange køer begge steder, var det tidsmæssigt umuligt at nå. Der var allerede gået en god tid af de to timers mellemlanding. Jeg stod og overvejede mulighederne. Godt stresset, for uden pung kom jeg ikke til Mexico - og hvordan skulle jeg komme hjem? Ingen billet og ingen mulighed for at købe en ny uden penge!? Jeg spurgte to sikkerhedsvagter om "Lost and Found" og de foreslog, at jeg blev inde i terminalen, for der var en lille desk inde i terminalen. Ret tæt på. Der gik jeg hen. En dame bag skranken var igang med en telefonsamtale. Mens jeg står og venter på at hun bliver fri, ringer min mobil. Det er fra den anden "Lost and Found". De har fået indleveret pungen. Den var faldet ud af lommen i flyet. En mand kommer over med pungen og jeg kan ånde meget lettet op. Det hele er gået ret hurtigt, for jeg har stadig god tid inden flyet. Når derfor min americano og croissant, og stiller mig over i køen til flyet. Da mit boardingkort tjekkes, viser det sig, at jeg står ved det forkerte fly! Det skal også til Mexico, men en halv time tidligere end mit fly. Det var jeg ikke opmærksom på, og skyldes nok igen, at jeg havde en mærkelig morgen. Måske som følge af forkølelse!? Jeg fandt mit rigtige fly hvor boardingen ikke var startet endnu. Kom med flyet og derfra var jeg "vågnet" op og til stede i det, jeg foretog mig.
Flyet landede ved 19-tiden i Mexico City. En lang flyvning på ca. 12,5 timer. Bortset fra en lang ventetid ved bagagebåndet, hvor min rygsæk kom som en af de sidste tasker, gik resten af dagen fint. Fik tjekket ind på mit AirBnb efter en Uber-tur igennem byen.
25. FEBRUAR - MEXICO CITY
Dagen blev brugt på en lang gåtur, som endte i den store park, Chapultepec. Et yndet udflugtsmål for lokale på en søndag. Mange små boder med mad, is og souvenirs fyldte stierne i en stor del af parken. Et par store kunstige søer havde vandcykler og både, og på land optrådte gadekunstnere på små pladser for familier på udflugt. Jeg besøgte ikke museerne i parken og nød i stedet bare stemningen og at se på folk og fugle. De første fuglearter kom i "bogen" (som er på nettet og er Ebird).
26. FEBRUAR - MEXICO CITY - LOS SAUCOS
Dette var en dag jeg havde set frem til med spænding og nogen bekymring. For havde lejet bil ved Europcar i lufthavnen og skulle køre tværs igennem storbyen til et lille sted ude i bjergene. Det var et par timers kørsel vestpå. Trafikken i storbyen skulle være lettere kaotisk og tæt. Hvilket den var! Jeg slap igennem byen helskindet, og med hjælp fra google Maps. Denne app var også misvisende flere gange, hvilket betød et par vildledninger og efterfølgende langsommelige genkomster til den rette vej. Den overvejende gennemgående sekssporede "motorvej"(80 km/t var vel max. jeg nåede op på) var smal og trafikken meget tæt. Vognbaneskift foregik utroligt nok uden sammenstød, selv om mange kørte hasarderet.
Efter de sidste huse af storbyen forsvandt, gik det over i bjergkørsel med sving i hobevis. Det var også udfordrende, for andre bilister kører med fuld speed igennem bjergene, dvs. fra 80 km/t til 100-110. Også lastbiler, selv om et fåtal omvendt kører meget langsomt (15-20 km/t). Jeg nåede mit hotel efter en koncentrationsmæssig udholdenhedsprøve af de store!
Hotelejeren talte ikke engelsk og jeg ikke spansk, men det havde jeg allerede fortalt ham i en besked, da overnatningen blev bestilt i januar. Så kommunikationen foregik med google Translate. Fungerede fint. Jeg fortalte, at jeg var kommet for at se den store overvintringsplads for sommerfuglen, Monark, der kommer til de kølige bjerge i Mexico fra USA og Canada i millionvis. Det skulle være et spektakulært syn at se de mange sommerfugle samle sig til overnatning i store klynger på træerne. Hotelejeren kunne desværre meddele, at sommerfuglene allerede havde sat kursen mod nord. Det var tidligt! Normalt forsvinder de i løbet af marts, så jeg var noget uheldig. Det blev kun til en enkelt Monark, som jeg opdagede højt over hotellet.
Jeg fortalte ham, at jeg også så på fugle, så det ville jeg gøre i stedet. Han viste mig en sti på bagsiden af hotellet, som førte ned i en slugt med skovbevoksning på siden. Den fulgte jeg ned og fandt pænt mange fugle. Ikke dårligt. Ejerens hund fulgte mig på turen.
Aftensmaden blev nede ad vejen mod en landsby. Restaurante Valle de Bravo Las Tres Vírgenes hed restauranten.
27. FEBRUAR - LOS SAUCOS - TEHUACÁN
Hotellet blev forladt ved 8 tiden om morgenen. Havde en lang transportdag til næste overnatningssted. Igen gik turen tværs igennem Mexico City og ned på motorvejen syd for byen. Op igennem bjerge før det fladede mere ud. Undervejs kunne vulkanen Popocatépetl ses fra motorvejen. Det er Mexico næsthøjeste med sine 5393 moh. og en meget aktiv vulkan. En tyk røg/askesky stod op fra krateret og indhyldede en strækning af motorvejen. Jeg havde svært ved at finde et sted at stoppe for at få et foto, men fik et til sidst midt i eftermiddagsheden.
28. MARTS - TEHUACÁN - TEOTITLÁN del VALLE
Resten af køreturen ned mod Oaxaca og landsbyen i dalen lige udenfor storbyen, gik uden de store udfordringer. Huller i vejene og vejbump i massevis, havde jeg efterhånden fået styr på, ligesom folks kørsel også var vænnet til. Jeg var glad for automat-gearet i bilen. Det gjorde kørslen meget lettere. I den lille landsby fik jeg tjekket ind hos en familie fra det lokale Zapotec-folk. Et af de oprindelige folk i Mexico. Dette AirBnb lå på en støvet vej i udkanten af byen. En høj mur på forsiden af ejendommen med en metalport i midten, var huset udadtil. Indenfor gemte sig en landlig gårdsplads, hvor der på en side var væver-værksted (tæpper) og et anden farvning af garn, produktion af chokolade mm. Et hønsehus var overnatningsted for høns og kalkuner, og mens halvanden længe af gården var familiens hjem, havde jeg et lille værelse i et hjørne modsat af familien. Udenfor var toilet og bad i en tilstødende bygning. Jeg fik efter indtjekningen vist deres udstilling af tæpper.
Mangeartede og flere kønne tæpper imellem. Jeg fik prisen på et enkelt mindre tæppe og det var 6000 pesos (2400 kr.). Rygsækken kan nok ikke proppes med et af dem.
Efter en gåtur ned i landsbyen om eftermiddagen, hvor det blev til en americano på en café, tog jeg bilen op til en opdæmmet sø 15 minutters kørsel op mod bjergene. Et fantastisk sted med fugle. Det viste sig at have mange overvintrene trækgæster fra USA/Canada. Halsbåndstroldand, Amerikansk Skarvand, Amerikansk Blishøne og en Stor Taffeland, var nogle af fuglene. Ellers Vermillion Flycatcher, to arter pewee, Plettet Mudderklire og Kildire, samt mange andre. Et godt sted at se på fugle på en varm og sen eftermiddag.
29. MARTS - TEOTITLÁN DEL VALLE - OAXACA
Sigthseeing! Det var på programmet idag. Jeg kørte ind til Oaxaca og videre op til Zapotec-ruinen på Monte Alban. En utrolig varm formiddag med temperaturer langt oppe i trediverne.
Zapotek-folket er en etnisk gruppe, der stammer fra Oaxaca-regionen i det sydlige Mexico. De har en lang og rig historie, der går tilbage til den præcolumbianske periode. Zapotekerne var kendt for deres avancerede civilisation, der omfattede en kompleks skrift, et kalendersystem, og en storslået arkitektur. De var også dygtige håndværkere og kunstnere. I dag er der omkring 800.000 Zapotek-folk, der bor i Oaxaca og i andre dele af Mexico. De taler Zapotek-sprog, der tilhører den otomangueanske sprogfamilie. Zapotek-kulturen er stadig levende, og Zapotek-folket er stolte af deres arv. Her er et par bemærkelsesværdige fakta om Zapotek-folket:
Zapotek-folket har haft en betydelig indflydelse på mexicansk kultur. Deres arv kan ses i landets kunst, arkitektur, mad og musik. |
På Monte Alban var der mange amerikanske turister og nogle få europæiske. Flertallet udgjordes dog af mexicanerne. Det store område gjorde, at det der var meget plads rundt omkring til trods for mange besøgende.
Varmen gik mig efterhånden på. Jeg fik købt en sodavand og drukket den ret hurtigt, men følte mig lidt skidt tilpas. På hjemturen mod min overnatningssted, købte jeg vand for havde nok drukket for lidt ift varmen. Hvilket viste sig da jeg var kommet tilbage. Begyndte at fryse ustyrligt - i temperaturer over 30 grader! Dehydrering. Jeg har prøvet det før og især varm og tør luft, hvor sveden ikke bliver synlig/mærkbar, får jeg drukket alt for lidt. Men jeg har som sagt prøvet det før, og derfor har jeg altid mineralsalt (elektrolyt) med mig til de varme lande. Det fik jeg blandet i vandet og drukket 1,5 liter med dette indhold. Et par timer under tæppet holdt jeg op med at fryse, og fik det betydeligt bedre. Næste dag var jeg helt frisk igen.
1. MARTS - OAXACA
Jeg fik kommunikeret ped Zapotec-familiens ældste søn omkring flere ting via Google Translate. Han brugte sin mobil, jeg min bærbare. Det fungerede fint!
Jeg havde spurgt ham, om hvor man kan parkere i Oaxaca, for jeg havde ikke set parkeringspladser derinde, de to gange jeg havde kørt ind til byen. Det vidste han heller ikke, for familien ejede ikke en bil. Jeg spurgte så, om der gik busser ind til byen, for det ville jeg hellere. Så slap jeg for at lede efter parkeringsmuligheder. Han viste mig nogle få afgange til byen og jeg fandt en til og fra tid, som passede fint ind i mine planer.
Bussen kostede 15 pesos (6 kr.) og tog godt en time. Jeg var den sidste der stod af bussen, for ville gerne til endestationen, så jeg vidste hvorfra jeg kunne tage bussen hjem igen. Men bussen kørte ikke til endestationen. Konduktøren pegede i stedet på et par gader, hvor fra bussen ville køre tilbage om eftermiddagen. Det var ikke præcist og en vejledning, som gav mulighed for fortolkning. Jeg tænkte, at en taxa måtte være plan-b, hvis jeg ikke fandt bussen igen. Det skal tilføjes, at alle busser lignede hinanden, og der ikke var destination eller nummer på dem. Man skulle være meget lokal for at vide, hvilken man skulle tage!
Jeg fik besøgt den historiske del af Oaxaca. Farverige gamle huse, flotte kirker og en katedral. Et besøg, der let kunne have været længere, for det var en charmerende by.
Jeg havde dog bussen kl. 14.10, som skulle findes. Pyh det holdt hårdt. Ingen vidste helt hvorfra bussen kørte. Jeg spurgte mange mennesker, men de viste alle forskellige steder - af dem der overhovedet vidste noget. Fem minutter til afgang og jeg havde ikke fundet opsamlingsstedet. Jeg spurgte en dame og hun mente det var omkring det sted, jeg nu var. Men bussen skulle først komme om 40 minutter. Da jeg sagde, at jeg havde fået at vide, at det var kl. 14.10, vidste hun pludselig ingenting. Jeg ser mange hvide busser komme i min retning, og en en har noget skrift på forruden, som lignede min bus ind til byen. En konduktør i rød vest inde i bussen kan jeg se, og det er min bus! Konduktøren ser også mig og bussen stopper midt ude på gaden, for at samle mig op. Lettet bliver jeg kørt tilbage til landsbyen.
2. MARTS - SANTA CATARINA IXTEPEJI PARK
Dagens udflugtsmål var bjergene ovenfor Oaxaca. Heroppe i bl.a. fyrreskovene skulle der være flere endemiske fuglearter og ornitologer valfarter bl.a. hertil for den endemiske Dwarf Jay. Lad mig sige med det samme - jeg var ikke heldig, hverken med Dwarf Jay eller nogle af de andre specialiteter, som folk tager derop efter. Men det gjorde ikke noget. Jeg så andre arter, som i min beskedne erfaring med amerikanske arter, var lige så gode. Syntes jeg i hvert fald. Det blev bl.a. en af de sværere drosler og så fik jeg Red Warbler i kikkert og kamera, lige inden jeg forlod området. En art Jørgen Peter havde anbefalet, at jeg skulle kigge efter.
En lang gåtur i skoven og en række nye arter set og hørt, og jeg var godt sulten. En 10 minutters kørsel længere op ad bjerget førte til restauranten "Kolibri". Den er nævnt i en hollandsk fuglerapport, som jeg havde læst. Middagsmaden var fin og udsigten til kolibrier (omend ikke i yngledragter) helt okay. Den skrigende blå Steller's Jay dukkede op i et fyrretræ fire meter fra hvor jeg sad. En flot fugl og stor oplevelse. Bedre end at se Dwarf Jay, bildte jeg mig selv ind.
Efter middagsmaden gik turen tilbage til mit Airbnb ved Zapotec familien.
Sen eftermiddag blev igen brugt ved den opdæmmede sø og det gav endnu engang et strålende resulatet med mange fugle og arter.
Aftensmaden blev hotdogs nede på torvet ved siden af kirken. 55 pesos for to hotter var en overkommelig udgift. Restaurantsbesøg i landsbyen var iøvrigt svært om aftenen. De sidste lukkede allerede kl. 18, så svært at finde noget at spise derefter. Så to dage blev med hotdogs!
3. MARTS - TEOTITLÁN DEL VALLE - UNION HILDALGO
Jeg fik sagt farvel til zapotec-familien hos Casa Luze tidligt søndag morgen. De skulle alle i kirke og jeg skulle bare smække efter mig, når jeg gik. Det gjorde jeg kort efter at de var taget afsted til gudstjenesten. Godt fire timers kørsel igennem bjergene med masser af sving og kurver, så robustheden mod køresyge igen blev testet. Ingen problemer der. Morgenmaden undervejs var hos et lille spisested ved hovedvejen, hvor en dame og nok hendes teenage-søn, fik lavet en simpel morgenmad. Sprogvanskelighederne og google translate, der drillede, gjorde det svært at kommunikere. I det store hele gik det, selv om kaffen blev "glemt".
Jeg fik tjekket ind på hotellet i den lille landsby, Union Hildalgo. Byen ligger tæt på Laguna Superior med Stillehavet som leverandør af havvand til den store lagune. Et midaldrende tjekkisk par på motorcykler (med tjekkiske nummerplader), tjekkede ind samidig med mig. Jeg havde dobbeltbooket et værelse, viste det sig. Lørdag havde jeg prøvet at booke et værelse på stedet, men havde ikke fået en bekræftelse. Da jeg søndag morgen kan se dette, booker jeg igen et værelse og får nu en bekræftelse. Det viser sig siden, at den første bookning også var gået igennem. Det kunne jeg bare ikke se nogen steder. Den ene bookning blev aflyst, hvilket var heldigt for så fik tjekkerne et værelse. Ellers var alt udsolgt.
Sen eftermiddag gik med fuglekig:
TOLISTOQUE OJA DE AGUA
Et, efter sigende, noget affaldsramt vandhul op mod bjergene, er et yndet udflugtsmål for de lokale for en hurtig dukkert. Hvad mere interessant, for mig, er at det også er et godt område for flere specielle fuglearter. Derfor kørte jeg den ca. halve time derop fra Union Hildalgo. Amerikansk Kærhøg passerede vejen. En kanal løb langs vejen og havde flere Olivenskarver som spisende gæster. En række nye arter for turen blev set. Flere var wow oplevelser. Hvad med f.eks. den her:
Orange-Breasted Bunting. For- og bagfra
Jeg gik ikke helt op til badesøen, men foretrak vejen langs kanalen og langs nogle marker til fuglekigningen. De "mange" værlinger i området, som rapporterne gik på, undgik mig - eller var det omvendt?! Jeg så ovennævnte Orange-breasted Bunting. Heller ikke dårligt. Af andre arter blev bl.a. set følgende:
Klokken var 18.30 da jeg var tilbage på hotellet. Endelig fik jeg noget at spise. Havde bestilt mad tidligere på eftermiddagen, men pga travlhed havde jeg stadig ikke fået serveret noget efter en time og afbestilte så. Jeg ville ud og se nogle fugle inden mørket ville sætte ind.
4. MARTS - BOCABARRA ESTERO GUIÉ
Overnatningen i landsbyen Union Hildalgo (Oaxaca staten) var ukompliceret. Mens morgenmaden blev indtaget kørte det tjekkiske par videre på deres importerede motorcykler. Jeg fik overstået morgenmaden og tjekket ud. Kørte direkte mod Laguna Superior via en jordvej et stykke vest for byen. Jeg stoppede ved udmundingen af en kanal/flod med det mundrette navn, Bocabarra Estero Guié. Ved udmundingen var der nogle sandrevler og disse fyldt med fugle: Amerikansk- og Brun Pelikan, Sandløber, Strandhjejle, Stenvender, Plettet Mudderklire, Amerikansk Saksenæb, Lattermåge, Ringnæbbet Måge, Konge- og Rovterne, Olivenskarv, samt Stor Blåhejre og Blåhejre. Blacknecked Stilt i et par strandsøer. Overflyvende Pragtfregatfugle var på evig udkig efter bytte og det blev til flere angreb på bl.a. ternerne, som i enkelte tilfælde måtte kaste deres slugte bytte op. Det samlede fregatfuglene op i tæt konkurrence med mågerne. Fiskeørn og Crested Caracara var repræsentanterne for de mere "traditionelle" rovfugle.
Fra øverst tv: Kongeterne, Pragtfrigatfugl næste tre fotos, Black-necked Stilt, Ringnæbbet Måge, Lattermåge, Crested Caracara. Det sidste foto fra et par af revlerne viser: Amerikansk Saksenæb, Stor Blåhejre, Lattermåge, Strandhjejle og Stenvender.
Resten af formiddagen og ud på eftermiddagen gik med kørsel til Tuxtla. Mine kreditkort virkede ikke ved indtjekningen og den nærmeste hæveautomat nægtede at udbetale kontanter, så jeg måtte igang med netbanken. Her kunne jeg ikke finde nogen fejl med kortene - Masterkortet var åbnet op til Nordamerika og Visakortet var ikke spærret. Så spurgte igen receptionisten, om vi kunne prøve for 7. gang. Denne gang brugte jeg ikke den kontaktløse funktion, men stak kortet ind i maskinen. Det virkede!
Aftenen er blevet brugt på at opdatere bloggen og se lidt på næste dags fuglelokaliteter. Tror det bliver en god dag igen i morgen!
5. MARTS - TUXTLA-SAN CRISTÓBAL de las CASAS
Cañón Del Sumido - en dyb kløft lige nord for Tuxtla har i følge E-bird masser af fuglearter. Denne nationalpark var morgenens store udflugtsmål. Desværre viste den sig at være lukket pga. "rengøring"! Æv! Både fuglene og det storslåede landskab havde jeg set frem til. Nu måtte jeg finde et nyt mål for dagen og det blev en anden lokalitet, som jeg tidligere havde i overvejelserne. Bjergskovsruten "Camino a Ejido Armando Zebadua" vest for Tuxtla. Dette område har nogle endemer af Wrens, men ellers et artsrigt område for tropisk skovfugle. Jeg så kun få arter, hvilket skyldtes, at jeg ankom op ad formiddagen, hvor der var skruet godt op for varmen. Køreturen der ud tog nemlig knap 1,5 time.
Bilen satte kursen mod Tuxtla igen og den store by blev passeret og turen fortsat mod San Cristóbal de las Casas. Ikke for at se på fugle denne gang, men for at opleve den gamle bydel. Mange amerikanere i byen og med de mange hoteller, caféer og restauranter, viser det hvor stort et turistmål byen er. Jeg tjekkede ind på et lille hotel, Casa Venus, og fik hurtigt kaffe og middagsmad på caféen inde ved siden af.
Sen eftermiddag fik jeg travet den gamle by tynd og oplevet de mange forskellig farvede gamle huse, de store katolske kirker og det leben, der var på gader og de store pladser.
Jeg fik forlænget opholdet hos Venus med en ekstra dag, da jeg godt ville se lidt mere af byen.
6. MARTS - SAN CRISTÓBAL
Sightseeingen fortsatte. Lidt billeder fra byen.
7. MARTS - SAN CRISTÓBAL-NAHA
Jeg forlod Venus tidligt om morgenen og begyndte den korte tur - i km, men ikke i tid - til Naha. Den lille landsby i bjergene nåes efter en okay kørsel på asfaltvej igennem bakker og mindre bjerge til byen, Ocosingo. Derfra køres fra hovedvejen og ud på små landeveje i knap tre timer til Naha. Første del en hullet asfaltvej og siden gik vejen over i en meget ujævn og støvet grusvej. Tre gange havde lokale blokeret vejen og krævede penge for at man kunne passere. Det gjalt åbenbart ikke lokale trafikanter, som passerede gratis. Jeg oplevede noget af det samme sidste år i Etiopien, hvor gedehyrder blokerede vejen med druknede dyr og krævede penge for at fjerne dem. Jeg betalte ved første blokering, men den næste kom kort tid efter, og der kørte jeg efter en lastbil, som blokeringen blev åbnet for og betalte således ikke. Tredie blokering kom en mand over for at ville have penge, men jeg rystede på hovedet og kørte igennem. Jeg vil gerne støtte lokalsamfundene. Måden det skal ske på, skal bare ikke være ved brug af tvang. Det bryder jeg mig ikke om. Havde de stået med et skilt og bedt om støtte, havde jeg sikkert gjort, som jeg tidlige havde ved et vejtold-anlæg, hvor Røde Kors fik nogle pesos.
Naha dukkede frem af støvskyerne ved to-tiden. Jeg havde ikke mobil-signal og kunne ikke læse beskeden fra mit AirBnB sted i landsbyen. De havde ikke givet en eksakt adresse, så jeg måtte spørge mig frem, hvilket heller ikke var let, da jeg ikke kunne huske navnet på stedet. Jeg holdt ind ved en lodge i udkanten af byen, og de kendte heldigvis det sted jeg skulle til, så fik en hurtigt anvisning. Det hele foregik igen på spansk, som jeg ikke forstod, og mit engelske, som de ikke forstod. Alligevel "forstod" vi hinanden.
Mit guesthouse blev der tjekket ind på og snart var jeg igen ude for at se fugle. Fik ordnet og betalt nogle tilladelser nede i landsbyen (lokalsamfundsskat, park- og kameratilladelser). Derefter ind i skoven på nogle mørke stier, som endte ved den større sø, Lago Naha. Fugle der blev set undervejs udgjordes bl.a. af følgende:
8. MARTS - NAHA
Morgenens fugletur gik op ad den støvede vej, som jeg var kommet fra San Cristobal. Masser af fugle kunne især høres, og min Merlin-app blev flittigt brugt. Det gav en masse arter, som jeg dog også måtte dobbelttjekke, da Merlin ikke er fejlfri. Flere arter valgte jeg derfor at skrotte. De lød usandsynlige for området og ved tjek af fuglens stemmer, lød de heller ikke helt, som dem jeg stod med. På turen havde jeg følgeskab af en af mit overnatningssted hunde - de havde ialt fire på stedet. De tre andre fulgte med på en tur senere på dagen, så jeg havde selskab undervejs. Turen ud af landsbyen gav mange nye arter, og kunne sikkert give endnu flere ved en større indsats. Varmen gjorde dog sit til at begrænse udfoldelserne. Helt slem var eftermiddagsturen. Nok 34-35 grader.
Ved aftensmaden var mine værter taget afsted og en dame, som kunne være en søster til en af værterne, sørgede i stedet for aftensmaden.
9. MARTS - NAHA - PELANQUE
Den blev en hurtigt smut ud om morgenen. Den første hund fulgte mig igen og sammen gik vi op ad vejen og ud af byen. Igen dukkede nye arter op på ruten uden den store indsats, så gad vide hvor mange man egentlig kan støve op her!?
Jeg fik pakket mine tasker og sagt farvel til "søsteren". Turen gik mod Palenque, som er kendt for maya-pyramider. Langsomt gik det de første timer. 16 km blev kørt på 1 time, da vejen var meget hullet, ujævn og tiltider voldsom udfordrende for en sedan! De godt 100 km tog tre timer at køre.
I Palenque tjekkede jeg ind på et hæderligt hotel, hvor jeg var eneste gæst. Eftermiddag og aften blev brugt med restaurantbesøg og rengøring af et par meget støvede sko!
10. MARTS - PELANQUE - LA VENTA
Efter morgenmaden på en Café, tjekkede jeg ud og kørte de 15 minutters kørsel ud til det arkæologiske område med pyramiderne. Inden parkeringen fik jeg selskab af en guide, som havde tilbudt guidning ved ruinerne. Jeg sagde lidt tøvende ja til guiden, efter at have fået slået 300 pesos af prisen. De 500 jeg kom til at betale var stadig for meget, men det overlevede jeg nok.
Guiden fortalte en masse om området og stedets betydning. Noget vil sikkert kunne huskes et stykke tid endnu, mens det meste hurtigt vil være glemt. Men interessant var det alligevel og især forklaringen af mayaernes kalender, som virkede logisk omend kompliceret.
Fra Pelanque var det motorvej det meste af vejen til den lille by, La Venta. Det var et break på en længere rute til næste stop i Catemaco i morgen. La Venta ligger i Tabasco-regionen og er en lille aktiv by, med alle de fornødenheder, man kan have brug for. Jeg fik tjekket ind hos en AirBnB dame, som ikke var på stedet. Det var i stedet for hendes far. Han talte ikke engelsk og jeg stadig ikke spansk, så viste ham Google Translate-appen og hvordan man bruger den. Han fik hurtigt gang i appen og vi fik småsnakket lidt. En rar mand iøvrigt.
Aftensmaden blev en hamburger med pommes hos en dame og hendes lille burgerjoint i en lang indgang til et et hus.
11. MARTS - LA VENTA - CATEMACO
Køreturen til Catemaco var igen motorvej en stor del af vejen. En mand stod med White-fronted Parrots på en lang pind ved vejen, og ville sælge fuglene. Jeg rystede på hovedet, da jeg passerede.
Levi´s AirBnB i Catemaco blev fundet og igen mødte jeg ikke indehaveren, men dennes mor. Hun gav mig et, iøvrigt, fint stort værelse med egen indgang og bad.
Eftermiddagen blev en tur til Barre De Sontecomapan ved den caribiske kyst. Den lille søvnige by ved stranden, har en fin beliggenhed til havet og udmundingen af en "fjord". Jeg fik en Corona øl og set lidt af området. Dryp fra oven blev til regn og jeg begyndte den halve times hjemtur til Catemaco. Aftensmaden blev på en restaurant nede ved søen. Masser af fugle tæt på stranden, bl.a. Krabbehejre, Sølvhejre, Snehejre, Lattermåge, Amerikansk Kongeterne mm.
12. MARTS - CATEMACO
Jeg havde ikke held med at finde indgangen til den skov, som jeg ville besøge til morgen. Har en idé om hvor den kan være, og vil prøve i morgen. I stedet kørte jeg halvvejs omkring Lago de Catemaco og det blev en fin tur igennem et kønt landskab med marker, enge, skove og alléer. Morgenmad og lidt fuglekigning inde i Catemaco derefter og aflevering af vasketøj til Levi´s mor. Den ville hun tage sig af, da jeg ikke kunne finde det vaskeri, som Google Maps ellers viste var lige i nærheden.
Eftermiddagen blev en tur ud til kysten igen og et længere ophold på stranden ved Montepio. En stor flok af terner og måger rastede på pynten. 600 Amerikanske Kongeterner, enkelte Rov- og Splitterner, samt Lattermåger gjorde strandkanten hvid. En Louisianahejre fange småfisk i en mindre flod, der havde udmunding ved stranden. Hele 48 Brune Pelikaner trak i lange linier mod nordvest. Om det var reelt træk eller fourageringstræk, ved jeg ikke.
13. MARTS - CATEMACO
Den første halvdel af dagen gik med praktiske ting. Fik hævet kontanter - skal bruges til motorvejsafgiften - og prøvede ihærdigt at få bilen rengjort. Det lykkedes ikke. Jeg fandt et sted med bilvask, rakte manden en 500 pesos seddel og efter et kort smut ind i hans lille boks, kom han tilbage og viste at sedlen var revet over med ca. 1,5 cm i den ene ende. Den ville han ikke tage imod. Siden jeg ikke havde andre kontanter på det tidspunkt, måtte jeg køre igen. Fik den tanke, at manden ikke havde vekselpenge, og i stedet selv lavede det lille nummer med sedlen. Jeg fandt to andre vaskehaller på maps, men de eksisterede ikke i virkeligheden. Eller gjorde det i hvert fald ikke mere. Jeg opgav midlertidig vaske-projektet.
Om eftermiddagen kørte jeg op til vulkanen, San Martin Tuxtla. Der går en beton-vej igennem skoven på bjergsiden, og den fik jeg gået nogle kilometre på. Varmt og fugtigt i skoven og i starten meget dødt. Der kom dog efterhånden liv i fuglene og jeg fik nogle fine oplevelser, bl.a. hørte jeg et højt skrig, som viste sig at være en nysgerrig White Hawk. Den landede i et træ tæt på mig, og jeg kunne se den fint igennem løvet. Fuglen fløj til sidst og viste en næsten kridhvid fjerdragt, hvor kun håndsvingfjerene var sorte og et smalt bånd på halen. En virkelig flot fugl! Flere billeder fra skoven herunder, samt et enkelt fra Lago de Camaco af to Lille Bjergand. Tidligere på dagen fløj min. 300 ind midt i søen!
14. MARTS - CATEMACO - SAN MARTIN TEXMELUCAN de LABASTIDA
Det var tidligt op om morgenen og så ellers ud af døren med en pakket bil ventende udenfor. Jeg havde en lang køredag foran mig. Turen gik op imod Mexico City. Jeg valgte at bo ca. en god times kørsel udenfor hovedstaden, og fandt denne hektiske by, San Martin, passende. Kø-kørsel, vejarbejder og masser af langsomme lastbiler gjorde de 460 km til en langsommelig affære på 7,5 timer. Og det var inklusiv en enkelt ti minutters stop ved tankstation.
15. MARTS - SAN MARTIN - MEXICO CITY
Den sidste kørsel ind til Mexico City for at aflevere bilen ved Europcar i lufthavnen, gik overvejende uden besvær. Trafikken blev selvfølgelig godt pakket jo tættere på byen jeg kom. Kø over flere kilometre inde i byen var forventelig, men det gik nu okay. Bilen blev afleveret og godkendt. Godt beskidt udenpå, for jeg havde ikke kunne finde en åben bilvask nogle steder. Havde ellers prøvet fem steder, hvor af de fire var lukkede/ikke eksisterende, og den femte var den der ikke ville tage en 500 pesos seddel.
Jeg havde nogle timer inden tjek ind til min AirBnb, så det foregik dels i lufthavnen med middagsmad og i et storcenter med kaffe.
Jeg var senere på dagen igen i storcentret for at se på sko. Ville købe trail runners, men ingen passede i størrelsen. Aftensmaden blev også indtaget i centret.
Mit værelse i AirBnb-lejligheden, lå tæt på lufthavnen. Faktisk i forlængelse af landingsbanen - dog en kms penge derfra. Det gav lavtgående fly henover lejligheden og megen støj. Det døde dog ud sent på aftenen og natten var ret stille.
16. MARTS - MEXICO CITY - HJEM
Jeg fik morgenmad fra Starbucks og tog siden ind til Zocalo-pladsen i den historiske del af Mexico City. Den plads, der bl.a. er kendt fra James Bond-filmen, Spectre. En stor musikfestival var igang i byen denne weekend, og jeg hørte en bid af en koncert med en spansk-syngende sangerinde. Fik også besøgt katedralen fro Mexico City. Imponerende bygning som hælder en del, da katedralen synker i den bløde søbund, som den er opført på.
Udtjekningen fra et AirBnb ved 13.30-tiden og indtjekning på et andet 20 minutter senere. Jeg ville have forlænget opholdet på førstnævnte AirBnb, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor fik jeg en ny AirBnb for nogle timer inden hjemturen i aften.
Rejsen og beretningen derom slutter dermed her.
Comments