INDIEN og NEPAL
- Søren Poulsen
- 23. okt. 2023
- 24 min læsning
Opdateret: 24. sep. 2024
Et besøg i Ørkenstaten Rajastan i denne 2023 udgave af en Indiens rejse. I forlængelse af den bliver det med et gensyn af Nepal. Men Indien-delen først...
INDIEN
INTRODUKTION
Jeg havde egentlig bestemt mig for, at nu var det slut med flere rejser til Indien. En overgang for godt 10 år siden kunne man tro, at jeg havde fast bopæl i landet. Det blev til rejse på rejse til subkontinentet, ind til jeg syntes det var nok. Da jeg første gang satte min fod i Bombay i starten af 90-erne, var det et kultur chok der mødte mig. Fascinerende på mange måder med alt det fremmedartede, sanseindtrykkende og de sindsstemninger, man blev kastet rundt i. Yderligheder i så mange ting, lige fra fattig/rig, ro/larm, natur/bykaos, eksotiske dufte/kloakstank... Jeg fik hurtigt et had/kærlighedsforhold til området. Efterhånden som jeg havde været afsted så mange gange, oplevedes kontrasterne flyde sammen - jeg blev vant til yderlighederne, som noget der "bare" var der. Så gik noget af charmen af fløjten. Jeg blev ikke påvirket i samme grad mere, og det havde jeg åbentbart godt kunne lide. Da det ikke skete, valgte jeg at se mod nye mål. Det har jeg ikke fortrudt.
Efter sidste års fornøjelse af en tur til Nepal, havde jeg allerede bestemt mig kort efter den sluttede, at jeg ville tilbage igen i år. Det har jeg planlagt ferien efter og det kommer til at ske. For at komme til Nepal var det bedst/billigst at rejse via Indien. Det har jeg gjort før, hvor Delhi var mellemstation. Denne her gang valgte jeg Mumbai som indgang. En idé om at besøge nogle steder i Rajastan inden Nepal, havde over tid opstået. Derfor Mumbai, hvor fra jeg kunne komme videre til Udaipur, der blev første stop.
REJSEFORBEREDELSER
Overnatninger | |
Udaipur | |
Pushkar | |
Bharatpur |
FLY |
Det blev med ruten Aalborg-Amsterdam-Mumbai og KLM som flyselskab. Ventetiden i Amsterdam var fem timer på vejen derned. Afgang fra Aalborg kl. 6.30 lørdag og ankomst i Mumbai 00.30 søndag. Jeg havde derfra et indenrigsfly (Indigo) til Udaipur kl. 06.15 og var hele natten i lufthavnen. Der gik også en god tid med bagageudlevering og paskontrol, så tiden gik hurtigt. Flyet til Udaipur tog en god time og ankom til den forholdsvis lille lufthavn. Sidste fly i Indien var Delhi til Kathmandu med AirIndia. Igen 5-6 timers ophold i lufthavnen før afgang. Det skyldtes at jeg ankom med tog til Delhi kl. 11 og tog direkte til lufthavnen. Jeg ville ikke rende rundt inde i Delhi med al bagagen i et par timer. Så hellere bruge tiden i lufthavnen på noget at spise mm. |
TOG | |
Udaipur-Ajmer | Udaipur JP Express 12991, 06.00-11.10 |
Ajmer-Jaipur | Udaipur JP Express 12991, 11.15-13.30 |
Bharatpur-Delhi | Paschim Express 12925, 06.08-09.57 (20 min. forsinket) |
| Selv om der også er sket en lille revolution ift at købe togbilletter i Indien, er det stadig ikke helt let. On-line køb er muligt, men alting skal altid gøres så kompliceret eller være behæftet med fejl, at det der burde være piece of cake ikke altid er det. Indian Railways har både en hjemmeside og en app. Jeg brugte begge til at bestille/prøve at bestille billetter. Udaipur-Ajmer opgav jeg at booke. Alt var udsolgt selv om jeg prøvede så tidligt som i august måned. I stedet fik jeg billetten igennem et 3.parts bureau. Dyrere selvfølgelig. Ajmer-Jaipur var også udsolgt. Der fik jeg billet igennem mit guesthouse i Pushkar. Sidste strækning lykkedes at bestille via Indian Railways side. Ikke uden besvær for som udlænding skulle man igennem en lang registrering, hvor hurdlen blev, at man kun kunne angive et indisk telefonnummer, som kontaktmulighed. Jeg skrev til dem, men fik et ubrugeligt standardsvar. Hvordan det alligevel lykkedes, kan jeg ikke huske. Men brugte meget lang tid på den bestilling. |
Guide | |
Baney: +91******** | |
Litteratur | Ingen! |
Valuta | Indian Rupee(INR). 100 INR=8,47 DKK. 100 DKK=1180 INR |
Visa | 25 USD for 30 dage med dobbelt indrejse |
Rejseruten er forsøgt indtegnet på kortet herunder. De røde streger er tog-strækningerne og de blå-grønne flyruter. Cirklerne er overnatningsbyerne (Udaipur, Pushkar, Bharatpur, Kathmandu og Pokhara).
DAGBOG
21. - 23. OKTOBER. AALBORG-MUMBAI-UDAIPUR
Lørdag morgen var det blevet. Kort tid efter en to døgns østen-"storm" havde toppet, skulle jeg afsted fra min nye by, Randers. Fire om morgenen stod uret på og en times kørsel til Aalborg Lufthavni ruskende vind og slagregn, og så var der tid til indtjekning. Flyet lettede uden besvær til trods for blæsten. Amsterdam blev første stop og fem timers ventetid, før flyet til Mumbai lettede. Den tid gik hurtigt. På vej til Indien fik jeg sovet sporadisk og følte mig på ingen måde udhvilet ved ankomst kl. 0.30 søndag. Mit næste fly var kl. 6.15 til Udaipur, så igen blev det til ventetid i lufthavnen. En del af den gik med at få visaet stemplet og indtjekningen til Indigos fly til Udaipur. Da jeg så endelig sad i flyet, faldt jeg i søvn med det samme og vågnede kort tid før flyet landede en god times tid senere. Udaipur var nået.
Udaipur er en by i Indien, der ligger i staten Rajasthan. Byen er kendt for sin smukke beliggenhed ved Pichola-søen og sine mange paladser og templer. Udaipur er også kendt som "Den hvide by", da mange af byens bygninger er bygget af hvid marmor. Byens historie går tilbage til det 16. århundrede, da den blev grundlagt af Maharana Udai Singh II. Maharana Udai Singh II var en af de mest magtfulde herskere i Rajasthan, og han gjorde Udaipur til sin hovedstad. Udaipur er et populært turistmål, og byen har meget at tilbyde besøgende. Byen har et stort antal paladser og templer, herunder City Palace, Jag Mandir og Lake Palace. Udaipur er også hjemsted for en række museer og gallerier, der udstiller kunst og kultur fra Rajasthan. Udover sin historie og kultur er Udaipur også kendt for sin smukke natur. Byen ligger ved Pichola-søen, som er omgivet af bjerge. Udaipur er også hjemsted for en række parker og haver, herunder Sajjangarh Palace Garden og Fateh Sagar Lake. |
I lufthavnen prøvede jeg at booke en UBER via en app, men selv om jeg hurtigt fik "bid", viste det sig nok at være en scam. Chaufføren skrev nemlig at jeg skulle ringe til ham, hvilket jeg gjorde. Han ville høre hvor jeg skulle hen, hvilket er underligt da man kan se det på appen. Han ville så komme med det samme. Jeg kunne se på appens kort, at han holdt 800 meter væk. Bilen bevægede sig ikke i lang tid, men så kom den tættere på kortet, hvor efter den stoppede igen. Jeg begyndte at gå derover, men blev stoppet af en mand, som fortalte at den bil jeg havde bestilt havde fået tekniske problemer. Jeg skulle med ham i stedet for. Det afviste jeg. For så havde jeg ikke hverken pris på turen eller chaufførens data registreret, hvilket betød, at han kunne kræve en højere pris eller køre mig et ukendt sted hen. Uden det kunne bevises efterfølgende. Jeg endte med at tage en bus, der kostede en sjettedel af UBER-turen og var hurtigt og behagelig.
I Udaipur fik jeg tjekket tidligt ind på Madri Haveli, et hotel der i arkitektur mindede om Riaderne i Marokko. Altså en etage-ejendom med værelser omkring en indre gård. Jeg gik med det samme i seng for at få indhentet noget søvn. Timer senere var jeg oppe og fik gået en tur ud i den gamle bydel. Varmen var lige noget jeg skulle vænne mig til. De godt 30 grader kaldte på masser af væske, så en lille café ved søen blev første stop. Hummus med pita blev en let frokost sammen med første af talrige lime-sodas!
Sidst på eftermiddagen besøgte jeg en bakketop med et tempel. Turen derop var sammen med utallige indiske familier, som her på en fri-søndag var på tur. Udsigten over Udaipur og især søen, var fin her lige før solnedgang. Jeg valgte ikke at blive til solen var nede, men tog tilbage til hotellet og dets tag-restaturant. Herfra var udsigten ikke dårligere.
Aftensmaden blev også indtaget her. Chicken Tikka med butter-naan! Perfekt - kun en kold Kingfisher kunne fuldende måltidet, men restauranten havde desværre ikke øl. Så endnu en lime-soda.
Mandag morgen var jeg igen på taget og fik morgenmad mens varmen hurtigt tog til. Jeg ville ind og se City Pallace og på vej dertil købe et kabel til kameraet. Inden jeg kom så langt, blev jeg stoppet af en mand, som boede ved siden af hotellet og kendte mig derfra. Jeg kunne nu ikke huske at have set/mødt ham, men vi faldt i snak. Han fortalte at vores konge Frederik havde været i Udaipur sidste år. Jeg kunne fortælle, at han ikke var konge, men ville blive det en dag. Manden fortalte at Frederik og Mary havde besøgt byen og det havde været en stor oplevelse. I dag var der et stort bryllup igang med en dansk mand, der skulle giftes med en indisk pige. Manden måtte være rig, for det foregik på det dyre 5 stjernes hotel ude i søen. Han ville vise mig bryllupet og jeg fulgte med ned til søen. Her pegede han over på hotellet og tog mig så over til hans skrædder-forretning lige derved. Surprise! Nej egentlig ikke. Hans arbejde var af god kvalitet, men jeg skyndte mig at oplyse, at jeg hverken gik i sådanne kreationer eller havde plads til jakkesæt i min rygsæk. Jeg slap uden besvær ud af forretningen igen og fandt snart efter et sted at købe kablet til kameraet.
Næste stop blev det store Udaipur City Palace, hvor adskillige maharajaer har regeret de sidste 600 år. Det blev en varm tur igennem snørklede gange og værelser i forskellige størrelser. En interessant tur med mange udstillingsgenstande fra maharajaens liv. Alt for mange turister - hovedsaligt indiske - gjorde dog turen noget trængt og varmen gjorde det ikke bedre. Udenfor igen fik jeg frokost før turen gik tilbage til hotellet.
En del praktiske ting blev ordnet i løbet af eftermiddagen og før solnedgang nød jeg at se ud over byen fra tagtoppen. Mange fugle samledes og fløj til overnatning. Langt over 100 Alexanderparakitter kunne ses og større flokke af Mainaer og Lille Sejler fyldte den orange aftenhimmel. Derudover Silke- og Kohejrer, en Slangehalsfugl, Sorte Glenter, Lille Træand mm.
I morgen tidlig går turen videre til Pushkar. Toget kører kl. 6 fra Udaipur så nu er det sengetid.
24. OKTOBER . UDAIPUR - PUSHKAR
At drikke kaffe lige før sengetid er næsten aldrig en god idé. Den dårlige handling betød ringe nattesøvn, så alarmen blev slået fra en halv time før. Den var sat til 04.45. Rygsækkene blev pakket og på vej ud, fik jeg udleveret en pakket morgenmad til togturen. Fin service af hotellet. Rickshawen havde ingen besvær med at kringle sig igennem de smalle, krøllede stræder og derfor var togstationen hurtigt nået. En halv times ventetid på den lange perron sammen med nogle hundrede andre rejsende før toget sneglede sig ind på stationen. Jeg skulle sidde i C2 vognen, som er en siddevogn med aircon. Vognen var totalt mørkelagt, så folk havde mobilerne fremme og lyste for at finde deres siddepladser. Min nr. 37 var ved vinduet og var to sæderækker med hver tre pladser omkring et bord. De fleste andre pladser i vognen var ellers 2 og 3 personers sæderækker. Alle pladser i vognen blev besat og toget satte igang præcis kl. 6. Efter planen. Turen til Ajmer foregik med en gennemsnitsfart på ca. 50 km/t, men der var også et par længere stop undervejs, som trak tiden ud. Undervejs gik sælgere op og ned igennem vognenen og solgte sandwich og samosaer. Et par gange kom chai-wallahen også forbi, men ikke så tit som jeg før har oplevet de har gjort.
Lidt efter kl. 11 ankom vi til Ajmer. Lidt før planlagt ankomst. Straks vi stod af toget, blev vi (altså turisterne) mødt af folk de ihærdigt prøvede at få os med i deres rickshaw eller taxier. Jeg afslog dem der kom mig i møde. De mest ihærdige er altid MEGET dyrere og jeg har hver gang fortrudt, når jeg alligevel har benytter mig af en af dem. Men det er efterhånden mange år siden. Jeg fik åbnet UBER appen og bestilt en tur til Pushkar. Som det skete den anden dag, ville chaufføren tale med mig inden turen. Han ville høre om jeg skulle til Pushkar (som han kan se i appen!), hvilket jeg kunne bekræfte. Prisen satte han så til 600 rupees, selv om han havde angivet turen til 245, da jeg bestilte turen. Jeg skrev til ham, at han selv havde udbudt turen til 245, så det regnede jeg da med var prisen. Nej, det var kun for et eller andet antal km, var hans forklaring. Sikke en gang fis! Han blev afbestilt. Den næste der bød ind ville også have mere end han havde udbudt turen til, så den blev også annulleret. UBER er alle andre steder i Verden en genial måde at få en reel pris på en tur, da man ved prisen på forhånd og chaufføren har godkendt det. Men sådan er det ikke i Indien. De udbyder en pris, men vil så have mere når det kommer til stykket. Så hvor man førhen skulle stå og diskuttere med chaufføren ansigt til ansigt, er diskussionen nu rykket over på en app. Og man er lige vidt! Jeg kom til Pushkar, for en mand dukkede op og ville køre til en rimelig pris.
I Pushkar fik jeg tjekket ind på Kanhaia Haveli Hotel. Et to-stjernet hotel - meget basalt men god service og fine anmeldelser. Manageren kunne hjælpe med tog-billet videre til Jaipur om to dage, og det havde jeg også håbet på at han kunne. Så den fik jeg hurtigt i orden.
En hurtig gang frokost på tagrestauranten viste sig, at menuen var vegatarisk og her havde de heller ingen øl! Æv. Curry uden en Kingfisher går næsten ikke. Mens jeg ventede på maden dukkede en skildpadde op ved mine fødder. Det var husets kæledyr, som nærmest opførede sig som en hund og ventede på at der skulle falde noget mad af til den. Kokken sagde dog, at den havde mad, som den bare kunne spise.
Eftermiddagen gik med en længere gåtur omkring Pushkar søen. Den er omgivet af templer og ghats, hvor fra pilgrimme går ned ad trapperne for at bade i den ikke særligt rene sø. Pushkar er kendt for at have et af de eneste templer i hele Indien, der er til guden Brahmas tilbedning. Brahma er en af de store guder i hinduismen, men med god afstand i respekt og anseelse til Vishnu og Shiva. Derfor findes der kun få templer til tilbedelsen af Brahma. Men et af de mest berømte ligger altså i Pushkar.
Ved en af de mere stille ghats hvad angår pilgrimme, gik jeg ned for at se ud over søen. Jeg var på vej ned af en ghat ved siden af, da en mand på ghatten bad mig om at tage skoene af. Det gjorde jeg. Han ville gerne velsigne mig. Det er jeg blevet nogle gange efterhånden. Ved ikke rigtig om det har haft nogen effekt!? Men jo, selv om jeg tvivlede på en helt anden religion kunne velsigne en kristen (i bedste fald!), så kunne manden fortælle, at han kunne velsigne alle religioner. Så ok, det gik jeg med til. Det blev en lille ceremoni, der betød gentagelser af mandens ord, som var på et svært udtaleligt hindi (går jeg ud fra det var). Det betød også at hænderne skulle vaskes med noget specielt vand, at jeg fik smurt rødt pulver i panden og tværet en masse ukogte riskorn ud i den røde plet. Jeg blev velsignet med en kokosnød og det hele tog nok 10 minutter. Jeg sagde tak for velsignelsen og fortsatte rundt om søen.
Undervejs besøgte jeg flere ghats og mødte en ældre lokal rajastani-mand, som ville have jeg skulle tage et billede af ham. Desværre svigtede skærmen på mit kamera, så jeg kunne ikke vise ham resultatet.
Et stop på en café for at blive kølet ned med en lækker mynte/lime-drik og så videre til en ny ghat. Her ankom kvinderne til et bryllup i en pyntet rickshaw. Med sig havde de en gudefigur, som de stillede op af et træ. Der blev danset til rytmerne af to trommespillere og derefter bedt ved den opstillede gudefigur. Jeg overværede det hele fra en restaurant, mens en americano blev drukket. Et par unge kvinder i traditionelt rajastan-dragter ville sælge mig armbånd. Dem har jeg købt mange af i løbet af årene og de ender som regel med at ryge i skraldespanden på et tidspunkt. Men omvendt vil jeg også gerne støtte de lokale, og da jeg forklarede at jeg møder mange, som vil sælge et eller andet og ikke kan købe det hele, sagde den ene kvinde, at det forstod hun godt. Så ingen pres eller store forventninger fra dem virkede det til. Jeg købte et armbånd og de sagde mange tak, og virkede meget sympatiske.
Jeg gik tilbage til hotellet lige inden solen gik ned. Denne dagbog blev skrevet på tagrestauranten, mens Dal Fry og et par chappatier blev fortærret. Desværre ikke det mest spændende måltid jeg har haft i Indien. Jeg prøver en anden restaurant i morgen.
25. OKTOBER. PUSHKAR
En stille dag - ikke på kontoret - men i Pushkar. Om formiddagen blev en stejl bakke i kanten af byen besteget. Temperaturen var allerede omkring de 30 grader, og havde det været en længere opstigning, ville det ikke kunne lade sig gøre. På toppen ligger et lille tempel og bortset fra udsigten, var der ikke meget at gøre der. Nede i Pushkar ledte jeg længe efter en kontanthæveautomat. På google maps har Bank of Baroda en ATM tæt på hotellet. I virkeligheden findes den ikke fandt jeg efterhånden ud af. I stedet fik jeg lidt at spise (igen skuffende måltid!) før næste ATM blev prøvet. Den havde nemlig et par gode anmeldelser, hvilket viste sig ikke at holde. Man kunne nemlig kun hæve med et lokalt hævekort og altså hverken Visa eller Mastercard. Heldigvis var der lidt længere nede af gaden en ATM, hvor det endelig lykkedes at få kontanter.
Resten af dagen gik på en café med udsigt over søen og det liv der er ved den. Endnu en af de utallige religiøse festivaller er igang, og det ser ud til at være med den populære elefant-gud Ganesha i en hovedrolle. Så en mand ankomme på motorcykel med en farverig ganesha-figur, som han placerede ved et træ sammen med andre figurer af guden. Flere religiøse gamle mænd sad i nærheden og een sang vedholdende i lang tid. Sikkert en eller anden form for bøn.
I morgen tager jeg toget til Jaipur, hvor jeg skal mødes med min fugleguide, Baney Singh, som jeg havde som guide i Bharatpur for 15 år siden. Det bliver et sjovt gensyn. Han har kontaktet mig et par gange i dag, fordi han ikke synes mine togoplysninger stemmer overens med dem han har. Jeg får billetten i aften og så får vi styr på tog og tider.
26. OKTOBER. PUSHKAR-AJMER-JAIPUR-BHARATPUR
Efter en del undren over den manglende kvalitet af maden i Pushkar, fik jeg måske endelig et svar på, hvorfor. I aftes gik jeg ud for at få en pizza. De lokale indiske måltider havde skuffet stort, så derfor gik jeg efter noget velkendt europæisk mad. Pizza-restauranten med det lidet kreative navn, La Pizza, havde fået ok anmeldelser, så det blev målet. Et menukort med 20-25 pizzaer lovede godt, og bl.a. Pepperoni-pizza kunne vælges. Under alle pizza stod ingredienserne, som stort set var de samme – tomat, grøn peber, løg og ost. Jeg undrede mig først over, at ingen kød var nævnt nogen af stederne. På en linie sidst i menuen stod ”no alchohol, no meat, keep the holy city of Pushkar free of those”. Så derfor ingen kød og øl de steder jeg havde spist. Hvorfor man så har en pepperoni pizza UDEN pepperoni, forstår jeg ikke. Men det er Indisk logik så overrasker ikke.
Pepperoni pizzaen uden pizza smagte i øvrigt ikke af noget. Ligesom om de helt har opgivet at lave god mad i denne by. Alt har manglet smag.
Til morgen gjorde jeg klar til at forlade Pushkar. Med en taxa ind til Ajmer gik det strygende og jeg kunne bruge noget af tiden på perronen med at snakke med en udenlandsk pige. Hun var på vej til Jaipur for at flyve til Pune. Vi skulle begge med samme vogn i toget, dog i hver sin ende. Toget afgik til tiden og 2,5 time senere var jeg i Jaipur. Guiden, Baney, havde jeg kontakt med over whatsapp hele tiden, så han stod og ventede udenfor stationen. Sidst jeg havde ham som guide var i 2011 og altså ikke for 15 år siden, som jeg ellers har nævnt tidligere. Vi skulle videre i bil til Bharatpur og undervejs stoppe for at se nogle fugle. Baney havde i stedet ændret plan og han ville tage mig med i et reservat, der lå i udkanten af Jaipur. Det har en stor bestand af leoparder, så de skulle være rimelig lette at se. Desværre havde Baney ikke indregnet det i den pris han havde givet mig, og leopard-turen var ret pebret, så den sagde jeg nej tak til. Alligevel kørte vi hen til parkens indgang - hvorfor ved jeg ikke, men tror måske Baney ville tjekke indgangsprisen.
Vi nåede til Bharatpur kl. 19 og fik ikke stoppet for at se fugle undervejs. Vi fik dog stoppet for at få lidt at spise. Billederne nedenunder er fra dette stop.
Jeg fik tjekket ind på Iora Guesthouse og fik sen aftensmad.
27. OKTOBER. BHARATPUR og CHAMBAL RIVER
Jeg vågnede før vækkeuret kl. 6.20. Så var hurtigt klar til at mødes med Baney udenfor Keoladeo Ghana Nationalparken kl. 7. Vi prøvede at finde en cykel indenfor, så vi kunne cykle igennem parken, men dels var cyklerne ikke til folk højere en max. 170 cm og dels var de største cykler flade på dækkene. Vi endte med at tage en E-rickshaw rundt! Dagens program var noget stramt - i hvert fald hvad angik det første stop. To timer til rådighed i denne store park er ikke meget, og vi nåede kun et stykke ned ad den midtergående vej. Til gengæld skuffede Keoladeo ikke. Ynglesæsonen for storke og hejrer er i fuld gang her efter monsunens ophør i september. Hektisk aktivitet overalt. Klimaforandringerne har haft betydning for parken og dens fauna. Monsunen er kortere og svagere end tidligere, hvilket giver længere perioder med udtørrede pander. Samtidig har klimaforandringerne hos trækfuglene fået dem til at udskyde ankomsten til parken, hvilket giver en kortere sæson med dem. Den franske stat har de senere år skudt 3,5 mio euro i parken. Guiden mente det var fordi Indiens regering ville gøre den mere kommerciel med bl.a. store resorts. Frankrig havde med deres donation fået skubbet udviklingen i en anden retning, der mere tog hensyn til naturen.
To timers observationer gav ca. 60 arter i notesbogen, bl.a. den ret sky Black Bittern.
Hurtig morgenmad efter besøget i Keoladeo og så stødte chaufføren til os og vi kørte ned mod Chambal floden ca. 100 km syd for Bharatpur. Her var det spinkle håb at se Indian Skimmer (Indisk Saksnæb). Spinkelt, fordi de ankommer normalt først i december. Der var nu heller ingen, viste det sig senere.
Undervejs stoppede vi forskellige steder, bl.a. ved en have (med Orange-headed Thrush), og ved et par dæminger med tusindvis af ænder, vadefugle og hejrer. En flok på 70 Stor Kobbersneppe var der et af stederne, ligesom 30 Sort Ibis, MANGE Atlingænder osv.
Det var blevet midt på dagen, så elendigt lys at fotografere i. Derfor blev det kun få billeder fra køreturen til Chimbal. Et par stykker kan ses her:
Ved selve Chimbal floden gik vi ombord i en turistbåd, som sejlede os op ad floden. Blackbellied Tern og River Tern blev hurtigt set, og to krokodille-arter solede sig i pæne antal på sandbankerne. To Stor Sorthovedet Måge fløj forbi os - lidt overraskende så langt inde i landet, synes jeg, men måske ikke så usædvanligt?
Vi kørte direkte tilbage til Bharatpur derefter og ankom ca. 18.30. Jeg fik ordnet regningen med Iora og har fået opdateret bloggen med de sidste par dage. Endnu engang skal jeg tidligt op for at nå et tog. Denne gang afgang kl. 6 fra Bharatpur Railwaystation. Toget kommer helt fra Mumbai og har det med at være forsinket, når det kommer så langt mod nord, som Bharatpur. Så måske lidt ventetid i morgen?
28. OKTOBER. BHARATPUR-DELHI-KATHMANDU
Med en meget ung chauffør bag styret blev jeg kørt til banegården i Bharatpur. Drengen satte gang i hans playliste på mobilen og ud af et par store højtalere bag mig, dunkede den højeste indiske popmusik. Klokken 5.30 om morgenen.
Toget til Delhi var 15 minutter forsinket. Da det ankom skulle jeg finde vogn C1. Ikke helt let når toget bestod af ufattelig mange vogne. Normalt er der markeret på perronen hvilke vogne der holder hvor ( i hvert fald for de dyrere klasser), dog ikke på en mindre station som Bharatpur. Jeg måtte løbe op langs toget og fandt endelig min vogn næsten bagerst i sættet. Det var en sovevogn og meget mørkt indenfor. Foran alle kupeer var der hevet forhæng for, og sammen med mørket gjorde det vanskeligt at finde min plads. Det var i en kupe med en familie - forældre og to voksne døtre og en søn. De kom fra delstaten, Gujarat, og var på pilgrimsfærd til Delhi. Deres religiøse bevægelse holdt et stort års-sammenkomst. Den ene datter mente der var 50 lakhs med - 50 lakhs er 5 millioner. Det kunne faderen dog oplyse var for meget. Døtrene ville gerne snakke og fortalte direkte, at de syntes det var spændende, at der var en udlænding med toget. De kom selv fra en landsby i Gujarat, så de var nok ikke vant til fremmede. Der blev taget selfies og pigerne ville byde mig på te under et ophold på en station. De mente der var god tid, men mens vi står og får teen, begynder toget at sætte igang. Ikke langsomt, som de ellers tit gør. Ret hurtigt og vi må løbe langs toget, gribe fat i et håndtag og hive os op. Alle kommer med og indenfor står en sur konduktør og siger noget vredt på hindi. Forståelig reaktion.
Toget ankommer til stationen, Nizamuddin, i Delhi hvor jeg står af. Straks omringet af taxachauffører som udbyder den ene ublu pris efter den anden på køretur til Indira Gandhi-lufthavnen. Jeg fortæller en af chaufføreren, at jeg tager en UBER. Han vil "kun" have 1000 rupees for turen, hvilket er al for meget. På UBER kan jeg få en tur til 360 rupees, hvilket jeg fortæller ham. Han vil gå med til 700. Jeg prøver at overbevise ham om, at jeg altså ikke betaler 700 for en 360 rupees tur, og spørger, om han ville betale 700, hvis prisen er 360. Det spørgsmål har han svært ved at svare på. Min UBER er fremme kort efter og jeg bliver kørt til lufthaven. Lang ventetid der. Får min dyreste øl nogensinde i ventetiden. 80 kr! AirIndia bliver lidt forsinket og vi ankommer også lettere sent i Kathmandu. Visa udstedelse, sim-kort til mobil og bagageudlevering går tjept, og snart efter er jeg indlogeret på Avalon House lige udenfor Thamal.
NEPAL
INTRODUKTION
29. OKTOBER. KATHMANDU-POKHARA
Det blev et kort ophold på Avalon House. Fik talt lidt med den meget sympatiske ejer og sagt farvel, før turen gik til lufthavnen igen. Her fik jeg tilbudt en tidligere afgang end den bookede, hvilket jeg sagde ja til. Lignende skete også sidste gang. Flyet endte, også som sidste gang, med at være forsinket!
Tjekkede ind på Hotel Secret Heaven ved Lakeside. Et 7 etagers hotel. Kun et par år gammel og der virkede ikke til at være nogen gæster i bygningen. Det kom der!
Et besøg hos Prakesh, rejseagenten, som jeg kendte fra sidste år og vi fik talt om forskellige ting. Et af emnerne var trekket på onsdag 1. november. Prakesh ville sørge for tilladelserne og han fik et pasfoto til dem. Han gav mig en kontakt til en chauffør til turene op til Australian Camp og så var der styr på det meste. Resten af eftermiddagen gik med café besøg og jeg fik købt en jakke og et par andre ting. Aftensmaden blev pizza efter middagsmaden blev en meget stærk asiatisk ret. Ikke flere udfordringer til maven denne dag!
30. OKTOBER. POKHARA
Midt om natten, kl. 3, blev jeg vækket af høj musik fra naboværelset. Jeg gik ud for at bede dem skrue ned, men musikken kom fra en mobil der lå inde på et tomt værelse. Ingen derinde. Manageren kom op og fik slukket mobilen. 10 minutter efter var der igen larm. Da var to familie kommet til og lavede en hulens larm. Jeg gik igen ud og direkte ned til manageren, som sov på sofaen i lobbyen. Han gik op og talte med gæsterne og de blev da lidt mindre støjende, men stadig nogen uro. Jeg sov meget dårligt, så meddelte manageren om morgenen, at jeg ville flytte hotel. Nåede også og booke mig ind på et hotel, da den kvindelige del af managerparret dukkede op. Hun hørte om nattens larm og var meget ked af misæren. Hun undskyldte mange gange og gav krammere, og tog det virkelig til sig. Jeg fik dårlig samvittighed over at have booket noget andet, for det var jo ikke hotellets skyld. Gæsterne stod for larmen. Jeg ville prøve at få afbestilt det nye hotel. Manageren havde smidt gæsterne ud ovenpå larmen, og ville også finde et andet værelse på en anden etage. Hun ville have at gæsterne fik et godt ophold. Det var tydeligt.
Jeg fik afbestilt hotellet og skulle betale et gebyr på 17 usd direkte til dem. Derfor gik jeg til hotellet. Også for at beklage at det var booket og aflyst kort tid efter. På hotellet havde de dog hverken set min bookning eller efterfølgende afbestilling. Jeg fik forklaret dem hvad der var sket og manageren ville ikke tage de 17 usd for afbestillingen. Typisk nepalesisk gæstfrihed og service! Hvor har vi noget, vi kunne lære fra dem.
Ved 10.30 tiden blev jeg kørt op til Kande. Landsbyen ved hovedvejen lige nedenfor bl.a. Mardi Himal-trekket. Jeg ville op til Australian Camp for at se rovfugletræk. Skulle også være en test af formen inden trekket to dage senere. Viste sig at være en god idé. Jeg syntes den var hårde at gå end sidste år! Så har nok en formnedgang ovenpå nogle måneder, der mere stod i flytningens tegn end forberedelse til Nepal. Til campen kom jeg på godt en times vandring (sidste år ca. 45-55 min.). Ingen rovfugle i luften så jeg startede med en omelet og kaffe ved restauranten ved teltpladsen. Stadig ingen rovfugle mens jeg spiste. De første kom efter kl. 13 og trækket var minimalt. Trækket starter nok først for alvor lidt inde i november. Sidste år blev det bedre jo længere henne i november vi kom.
Af arter der blev set var: Steppeørn (11), Høgeørn, Rødhovedet grib, Bengalgrib, Himalaya Grib, Mountain Hawk-eagle, Spurvehøg, Duehøg, Amurfalk, Vandrefalk og Tårnfalk.
Jeg gik ad ruten ned til Dhampus og tog de forkerte stier ned til hovedvejen, så jeg endte et andet sted dernede, end normalt. Efter 5 minutters venten på en bus holdt en bil ind og et par yngre fyre spurgte om jeg ville have et lift til Pokhara. Det ville jeg da gerne, og de kørte mig til Lakeside.
Aftensmaden blev indtaget på hotellets naborestaurant og ellers tidligt i seng ovenpå en lang dag, og hvilen til lettere ømme og trætte ben.
31. OKTOBER. POKHARA
Trekket til Khopra Danda var planlagt til at starte i morgen. Efter rådslagning med Prakesh blev det udsat til i overmorgen. Så ville det passe med at vi var tilbage i Pokhara tirsdag, hvor jeg havde booket Eco Tree hotellet. Det gav mig også lidt mere forberedelsestid, og dagen i dag gik mest med at handle lidt ind (energibarer mm) og gå lidt rundt i byen. Fik drukket flere kopper Americanoer - et sted havde de glemt mig, så jeg måtte op til kassen og gøre dem opmærksom på min ordre (og eksistens :)). Ikke den mest begivenhedsrige dag.
1. NOVEMBER. POKHARA
I dag fik jeg mødt min guide, Sanjeev. Vi mødtes hos Prakesh og fik talt trekket igennem. De fleste spørgsmål havde jeg allerede fået besvaret hos Prakesh tidligere, men godt lige at møde guiden før turen.
Foto af Sort Glente fra taget af Hotel Secret Heaven. En mus/rottes fod stikker op igennem halefjerene på glenten!
Om eftermiddagen havde jeg en længere snak med hotellets kvindelige ejer. Hun fortalte om de udfordringer der er med at bygge så stort et hotel, de store lån der skal afbetales og hvordan hun ville ønske, at få flere udenlandske gæster til hotellet. Hun var lidt "træt" af nepaliske og indiske gæster, som opfører sig helt anderledes på et hotel, end udenlandske. Hun var stadig ked af min dårlige oplevelse med andre gæster for nogle dage siden. Jeg kunne igen sige, at det jo ikke var hendes skyld, og jeg faktisk havde et godt ophold derefter.
Trekket skulle starte tidligt næste morgen, så jeg var også tidligt i seng.
2.-7. NOVEMBER. KHOPRA DANDA TREK
2/11 Vi startede kl. 7 fra Pokhara og kørte op til landsbyen, Kimche. Turen tog tre timer og vejen op til Kimche var kun egnet for firhjulstrekker. Vi kørte i en lille Suzuki taxa! Det gjorde nærmest ondt på mig, at skulle sidde i den og se chaufføren hive sin lille bil igennem store huller og over klippestykker, der bankede mod karosseriet. Han fik gode drikkepenge!
Trekket startede i ca. 1600 moh og gik op mod den større landsby, Ghandruk. Den ligger på en af de mest befærdede trekking-ruter, nemlig ABC-trekket (Annapurna Bace Camp). Vi fortsatte igennem byen og kom til Tadapani-lejren i 2700 moh. En ret hård tur op ad mange trin, og første dag var jeg virkelig brugt. Hele kroppen var øm og jeg var da også hurtig til at finde sengen efter aftensmaden. En gruppe polakker valgte ikke at gå i seng med det samme, men havde gang i et festligt gilde med masser af spiritus. Forstår ikke de kunne vandre videre ovenpå den omgang!
Natten blev med mange opvågninger. Både på grund af den ømme krop, men også den hastigt indtagede højde i bjergene spillede ind. Den skal kroppen også lige vænne sig til.
3/11 Morgenmaden var sat til kl. 8. Dagens trek var moderat langt, så vi havde ikke travlt. Alle vandrere var tidligt oppe. Tadapani er lidt et knudepunkt for flere trek-ruter, så folk skulle ud i alle mulige retninger. Vi var nogle af de eneste der skulle videre op på Khopra Danda trekket, og vi mødte da heller ikke mange undervejs. Dagens trek var lettere end gårdagens, selv om kroppen stadig var noget medtaget af de mange højdemeter. Vi nærmede os 3000 moh og så mærkes det lavere iltindhold i luften tydeligt. Vi måtte efterhånden stoppe hver 15-30 meter for at få vejret. Det gik op og op og vi nåede Dobato-lejren i 3600 moh - jeg var total færdig. 1900 højdemeter på godt et døgn er meget. I hvert fald for mig. Sanjeev virkede nu også til at være godt brugt. Undervejs havde vi et par gange overhalet et fransk ægtepar og de slog sig også ned på vores tea-house i Dobato. De talte ikke engelsk. En lille gruppe tysktalende kom sent om eftermiddagen og overnattede på stedet. Sengetid var igen ret tidligt. Her gjalt det dog også, at vi skulle tidligt op næste morgen for at gå op til et udsigtspunkt et par hundrede meter højere oppe på bjerget.
4/11 Klokken 5.55 mødtes jeg med Sanjeev udenfor vores tea-house. Der var stadig mørkt og frostvejr. På 20 minutter fik vi gået op til toppen af bjerget, hvorfra vi havde 360 graders udsigt til nogle af de højeste bjerge i verden. Dhaulagiri-, Annapurna-, Nilgiri- og Manaslu-kæderne kan ses fra Mulde-udsigtspunktet. Solen stod op og strålerne ramte bjergtoppene og bevægede sig længere og længere ned ad bjergene, som tiden gik. Vi kunne se dagens trekrute fra toppen og hvordan vi skulle langt ned ad bjerget for så at skulle et stykke op igen.
Tilbage i Dobato fik vi morgenmad, pakkede rygsækken og begav os ud på ruten igen. Den var let en god del af vejen, da det gik ned. Undervejs stoppede vi til en kaffepause ved et enligt beliggende tea-house på bjergsiden. Et russisk par havde overnattet der, og gik videre på ruten. De overnattede på samme tea-house som os de næste to nætter.
Efter at have nået ned til og over to floder, der kom oppe fra højderne, gik det igen op ad. Igen spillede den tynde luft ind og vi havde masser af stop for at få luft. Chistibang i ca. 3100 moh blev nået lidt efter kl. 13.
Eftermiddagen gik bl.a. på at se på de rovfugle, som holder til på bjergsiden. Dem var der mange af - Lammegrib, Mountain Buzzard, Himalaya Grib, Kongeørn m.fl. Sneduer i flok fløj rundt langt oppe og fra træerne kunne høres småfugle. Dem fik jeg ikke styr på.
Folk samledes inde i fællesrummet/restauranten om aftenen. Her var nemlig stedets eneste varmekilde - en slags brændeovn, og dermed også det eneste sted, hvor der var en smule varme. Franskmændene var til stede, ligesom russerne og så englændere, tyskere m.fl. Vi var en hel del. Nogle var på vej ned fra Khopra Danda. Andre på vej op.
5/11 Vi havde et kort trek i dag, så morgenmaden blev holdt til kl. 8. Det var svært at sove godt igennem, da værelserne var adskilt af flettede måtter og man så kunne høre alle andre i huset. Efter morgenmaden gik turen op ad bjerget. Halvdelen af ruten op ville være igennem skov og resten åbent alpint land. Vi havde ca. 600 højdemeter der skulle forceres og det blev på en sti, der zig-zagede sig op. Utallige pauser for at få luft var obligatorisk, men udsigten formidabel hele vejen, så det gjorde ikke noget med de stop.
fortsættes...
9. NOVEMBER. POKHARA - AUSTRALIAN CAMP og DHAMPUS
Rovfugletræk
Ådselsgrib 1, Munkegrib 1, Bengalgrib 3, Himalayagrib 17, Mountain Hawk-eagle 3, Stor Skrigeørn 1, Dværgørn 1, Steppeørn 46, Høgeørn 3, Sort Glente 4, Lille Tårnfalk 1
Comments