NEPAL'22
- Søren Poulsen
- 24. okt. 2022
- 21 min læsning
Opdateret: 12. jul. 2023
Turbeskrivelse og observationer af fugle i Nepal oktober og november 2022.
Posten bliver løbende opdateret, så det seneste står øverst. Rejsens begyndelse står dermed i bunden af posten.
18. november. KUWAIT
Hjemrejsen gik fint, men det var en lang een af slagsen. Jeg havde et længere stop i Kuwait og valgte at bruge en del af tiden på et hotel i Downtown, Kuwait. For at få hvilet ud, hvilket alligevel var svært. Turen ind til byen foregik med en stor, ældre arabisk mand i hvid kjortel og partisaner-tørklæde på hovedet. Hans store mercedes fik lov til at bruge sine hestekræfter, for speederen blev trykket i bund og alle forhindringer blev overhalet udenom og indenom. Det gik stærkt og fra lufthavnen til hotellet tog det kun 15 minutter. 8 KWD tog han for turen. Den modsatte retning foregik med en noget mere roligt kørende chauffør. Turen startede ved 22.30 tiden og kostede denne gang kun 6 KWD.
På hotellet - Ramada Encore by Wyndham - spiste jeg aftensmad på 21 . etage. En lille, ret mørk og sparsomt indrettet restaurant, med et dertil hørende indskrænket udvalg af retter på menukortet. Tjeneren var venlig og ham havde jeg en længere snak med. Han var fra Nepal og en af de mange gæstearbejdere, som jeg jo havde oplevet på flyet mellem Kathmandu og Kuwait.
Ved siden af hotellet ligger et stort center med butikker og restauranter. Få mennesker i centret. Bortset fra mange biler på vejene, synes jeg ikke der var mange mennersker rundt omkring. Som man ellers ser det i andre storbyer. Kuwait har ellers en befolkning på ca. 3 mio. Centret har en udstilling med luksusbiler af mærket Aston Martin. Jeg stod og kiggede på bilerne udenfor lokalet, men blev inviteret ind af en ansat. Hun fortalte om bilerne og om hvad de kunne præstere. Fint med en lille rundvisning.
17. november. KATHMANDU
Onsdag morgen havde jeg aftalt med rejseagenten, Prakesh, at mødes til en farvel-kop-kaffe på en café i street 15. Vi havde haft en god snak dagen forinden om mange ting - samfundsforhold, valg (snart i Nepal), inflation (benzinpriser fordoblet i år!) mm. På caféen prøvede jeg at aktivere min MitID på Prakesh's mobil. Det lykkedes ikke. Hvorfor jeg skulle bruge hans mobil, er en længere forklaring, som jeg springer over her. Men MitId har sine fejl, fandt jeg ud af. Efter en god snak med Prakesh igen, gik jeg tilbage til Hotel Splendid View for at checke du. Fik sagt farvel til vel fem af personalet, og blev kørt til lufthavnen af min faste taxa-chauffør, som jeg havde ringet efter.
Flyturen til Kathmandu var igen med Yeti Airlines. Som ved den omvendte tur, blev jeg flyttet over på en tidligere afgang. Denne viste sig så at være forsinket, så afgangen passede med den afgang, jeg oprindelig skulle have været med!
I Kathmandu vendte jeg tilbage til Avalon House og blev modtaget af den meget venlige hotelejer. Han havde ingen problemer med at huske mig fra første besøg. Selv om hotellet rent fysisk ikke er noget særlig, er den velkommenhed sådan en ejer udtrykker en god grund til igen at vælge sådan et hotel. Jeg kan iøvrigt sige det om alle de steder, jeg har boet på denne tur - måske lige pånær Hotel Middle Path and Spa i Pokhara. Der var ejeren/manageren ikke så tydelig, som de andre steder, så det sted havde mere karakter af "normale" hoteller ift. gæstfrihed og nærvær.
Men nu er det så farvel til Kathmandu og Nepal igen. Her vender jeg helt sikkert tilbage til igen. Vil have trekket noget mere og gerne længere ture.
Nogle adresser og telefonnumre til nogen af de steder jeg har boet, og folk jeg har brugt på denne tur:
Taxa-chauffør Pokhara: 977-964-6030999 (transport til Mardi Himal trekket) Prakesh, Navigation Travel and Trek, Middle Path Street, Pokhara: 977-985-6075466 (WHAT'SAPP). Prakesh sørgede for guide og iøvrigt meget behjælpelig med andre ting. Avalon House, Lekhnath Marga, Kathmandu (lige udenfor Thamel) Hotel Blossom, Middle Path Street, Pokhara Hotel Middle Path, Middle Path Street, Pokhara Hotel Splendid View, 8th Street, Pokhara |
14. november. AUSTRALIAN CAMP og DHAMPUS - rovfugletræk.
Endnu engang et trek op til Australian Camp og efter en kortere ophold videre til Dhampus. På toppen af Australian Camp stop en større forsamling af japanske fuglefotografer med deres nepalesiske fugleguide. Den ene lense var større end den anden, som man nu kan forvente fra Nikon og Canons hjemland.
Vejret var ret skyet og diset, men lidt træk var der da. Jeg valgte at gå ned imod Dhampus og til den græsklædte knold, jeg havde observeret fra for to dage siden. I dag var der færre arter end de foregående dage, men Duehøg kom til som ny rovfugleart. Det der gjorde dagen helt speciel, var det store træk af Steppeørn over bakkekammen. I dag blev det således til hele 375 af denne art. Der var stadig gang i trækket, da jeg tog med en taxa fra Dhampus ind til Pokhara. Chaufføren mødte jeg tilfældig i Dhampus og jeg fortalte ham om det store træk af rovfugle, der var igang. Det foregik over vores hoveder, og jeg forklarede om hvor fuglene kom fra og hvor de var på vej hen, og hvorfor de trak mm. Det var ny viden for chaufføren og han var meget nysgerrig og stillede gode spørgsmål. Han begyndte også at tælle rovfuglene og fortalte de lokale der kom forbi om trækket. Jeg kunne forstå noget af det (landene, som jeg havde nævnt) og på vej ned ad bjerget stoppede han flere gange, når han spottede de stadig trækkende steppeørne. Vi havde en god snak om mange ting på vejen til Pokhara. Turen tog måske lidt over en time, for bjergvejen var helt umulig ringe med masser af huller og store sten.
Tal fra denne fine trækdag. Nu 17 rovfuglearter med Duehøg som seneste:
Østlig Hvepsevåge 2, Rødhovedet Grib 2, Munkegrib 2, Bengalgrib 2, Himalayagrib 89, Mountain Hawk Eagle 2, Steppeørn 375, Høgeørn 1, Besra 1, Spurvehøg 1, Duehøg 1, Sort Glente 5 (mange flere men ikke noteret), Himalayan Buzzard 2, Vandrefalk 1,
12. november. AUSTRALIAN CAMP og DHAMPUS - rovfugletræk.
I går var vejret ret dårligt. Et tykt skydække over bjergene og Pokhara, samt lidt regn af og til. Jeg havde ikke planlagt at tage i bjergene for at se rovfugletræk, så det dårlige vejr var til min fordel. Det kunne sætte en prop i trækket og måske give en god trækdag dagen efter - dvs. i dag. Men ak nej. Der var trækkende rovfugle, men ikke i samme størrelsesorden som i torsdags. Til gengæld blev set nogle nye arter ift. sidste træk dag, så antallet af rovfuglearter er nu på 16 arter.
Lidt specielle observationer var der iblandt Steppeørnene. En fugl fløj rundt med en stor trevlet rod, mens en anden sandsynligvis havde brækket benet. Det hang i hvert fald mens den fløj.
Nogle af rovfuglene voldte problemer med artsbestemmelsen. En Østlig Hvepsevåge lignede til forveksling en White-eyed Buzzard. Sidstnævnte er dog ikke almindelig i bjergene, og jeg fandt frem til at det måtte være en lys Østlig Hveps.
Hele 6 Bengalgribbe trak forbi og her af kom tre sammen. Det er et pænt stort antal for denne art. Den fåtallige Rødhovedet Grib passerede også obs. posten.
Jeg valgte at starte med at kigge fra Australian Camp, lige som jeg gjorde for to dage siden. Det er lørdag og mange unge tager bl.a. op i bjergene og medbringer høj musik. En større gruppe havde således indtaget obs.posten med musik og larm, og det blev jeg efterhånden træt af og ville prøve et andet sted at observere. Lidt længere nede af bjergkammen er et stort åbent græsareal, hvor rovfuglene også passerer henover. Der gik jeg ned. Ingen mennesker på stedet, men nogle hundrede meter længere nede af bjerget holdt endnu en gruppe larmende unge til. Så musik og støj undgik jeg ikke.
Obsposten ligger mellem Australian Camp og gonung landsbyen Dhampus. Viste sig at være et udmærket sted at se rovfuglene fra. Kan man nå Dhampus med en bus, er det et relativt kort hike op ad bjerget til obsposten. Kortere end fra Kante til Australian Camp. Begge poster er plottet ind på dette kort: shorturl.at/dluHO
Østlig Hvepsevåge 2, Rødhovedet Grib 1, Bengalgrib 6, Himalayagrib 73, Mountain Hawk Eagle 1, Steppeørn 58, Kejserørn 1, Høgeørn 1, Besra 1, Sort Glente 16, Himalayan Buzzard 4, Vandrefalk 1, Tårnfalk 1, Klippesvale 3, Himalayan Bulbul 19, Rufous Sibia 4, White-tailed Nuthatch 2.
10. november. TREK AUSTRALIAN CAMP - rovfugletræk.
I efteråret foregår et større træk af rovfugle på sydsiden af Himalayabjergene. Fuglene kommer fra øst og nord (Kina, Sibirien, Mongoliet) og de trækker vestover mod Afghanistan, Pakistan og Indien. De mest imponerende arter hvad angår antal er Himalayagrib og Steppeørn. Sidstnævnte optræder i store antal med dagsrekord på 1310 fugle.
For knap 10 år siden var der et større projekt over en årrække, hvor der blev talt kontinuerligt op i efteråret i Australian Camp. Resultaterne blev udgivet i en rapport og her kunne man bl.a. læse, at der blev set 37 arter af rovfugle og at den dominerende art var Steppeørn. Trækket fordelte sig fra september til december, hvor trækket for steppeørnens vedkommende toppede i november. Nogle år tidligt i november, andre gange sent.
Rapporten kan ses og downloades her: shorturl.at/gjwX1
I dag begav jeg mig op til Australian Camp i 2000 meters højde for at se om der var trækkende rovfugle. Det var der! 158 Steppeørne blev det til, samt 49 Himalayagribbe. Af de 10 andre rovfuglearter i dag var der 2 Lammegribbe, 2 Bengalgrib, 2 Mountain Hawk Eagle, 1 Høgeørn, 3 Dværgørn, 8 Sort Glente, 2 Besra, 1 Spurvehøg, 1 Tårnfalk, 1 Østlig Hvepsevåge. mm. Flere af rovfuglene kommer virkelig tæt på, og på nogle af billederne kan man se, at det ikke kun mig der holder øje med dem Lidt billeder af de store vingefang.
En ikke-rovfugl kommer med til sidst. Rufous Sibia omkring obs. punktet i campen.
7.-9. november. POKHARA
Tilbage i Pokhara efter trekket er der næsten kun foregået en ting. Min mobil gik pludselig helt død. Kunne ikke bootes og en søgning på nettet antydede at det var noget med softwaren, der forårsagede nedbruddet. Egentlig kan jeg det meste af tiden undvære mobilen, men til en ting er den uundværlig. Nemlig når MitId skal i brug, og det skulle det, da jeg havde visum til Kuwait der skulle betales. Nets skal indover sådan en betaling, og det bliver godkendt via MitId. Og så skal jeg måske også bruge coronapasset, der også skal åbnes med MitId. Mandag brugte jeg på selv at prøve at ordne mobilen - hvilket ikke lykkedes. Tirsdag ledte jeg efter en lokal mobil-reperatør, som det ikke lykkedes at finde. I dag var der mere held med foretagendet, men reperatøren kunne ikke lave mobilen, så det endte med jeg måtte købe en ny mobil. En billig en af slagsen, da jeg har en reserve derhjemme der kan bruges. Den nye mobil viste sig så ikke at have NFC - en skanner, der skal bruges til at skanne chippen i passet, når MitId skal aktiveres. Så den var ubrugelig. Enden på det hele blev, at jeg fandt ud af, at MitId kan aktiveres fra en andens mobil, bare den har NFC. Så den løsning vil jeg prøve i morgen.
Lidt spildte dage på en mobil, synes jeg.
Natten til i dag vågnede jeg ved at sengen rystede. Et mindre, men mærkbart jordskælv. Mit 3. oplevede jordskælv i år!
I går talte jeg også Sorte Glenter på vej til overnatningsplads. De kommer vestfra og flyver over byen mod øst til overnatning. 78 talte jeg.
Lidt fotos bliver det til at fugle set fra det nye hotel, jeg er flyttet ind på i går. Hotel Splendid View har her på 5. sal en stor Rødrygget Svale-rede på naboværelsets altan. Ynglesæsonen er ovre, men en af svalerne var oppe i reden sent på eftermiddagen i går. Måske svalen bruger reden som overnatningsplads? Det bliver nok svært fremover, for i dag sad en han Gråspurv og pippede i redeindgangen. Senere fik den følgeskab af en hun og snart var hun igang med at muge ud i reden. Hannen begyndte at komme med redemateriale. En Blue Whistling-Thrush holder til i nærområdet. En stor blåsort drossel, der minder lidt om en Solsort, men er en del større og med den flot blå farve.
2.-6. november. MARDI HIMAL trek
Så var sygdom overstået og der var gjort klart til Mardi Himal trekket. Med begge rygsække dukkede jeg op ved trekking-agenten onsdag kl. 8 og mødte her min guide, Lila. Vi hyrede en taxa til at køre os til Kande - udgangspunktet for trekket. Knap en times senere stod vi med bagagen i bjergbyen klar til at gå mod højderne.
Første stop på vejen efter knap 45 minutter op igennem en tæt skov var Australian Camp eller Austrian Camp, som den oprindelig hed. Lejren ligger i et åbent stykke skov med første udsigt til Himalaya.
Træk af rovfugle er før observeret fra denne camp og hele 1310 Steppeørne skulle være talt på een dag! Det må vist være en verdensrekord, hvis det tal ellers er korrekt. Vi så enkelte af ørnene og en Østlig Hvepsevåge, der blev moppet af en mindre høg. Endelig nogle få Himalayagribbe.
Vandreturen fortsatte op igennem skoven og efter 15 km nåede vi vores hvilested for natten, Dod Kharka.
Jeg fik et værelse med tre senge og min guide sov i spisesalen. Aftensmaden var Bhat Dal.
Torsdag blev morgenmaden indtaget ved 8-tiden før vi igen begav os op ad bjergryggen og igennem den stadig tætte skov. Vi holdt pause i Low Camp, hvor en ung amerikansk fyr kom ned fra High Camp og fik en snak med mig, før han skulle videre ned mod Sidhing. Derfra er der køremulighed ind til Pokhara. Guiden og jeg traskede videre mod Forest Camp og da den var passeret, gik der en halv times tid mere med skov, før træerne ophørte og en næsten nøgen bjergkam dukkede op. Samtidig blev der fuld udsyn til bjergene og det var tydeligt at se, at bjergkammen havde retning mod Fiskehalebjerget.
Vi nåede det lille overnatningssted Badal Danda efter igen at have vandret ca. 15 km. Højden var nu ca. 3300 moh. Starten i Kande var 1700 moh, så 1600 højdemeter var nu klaret.
I Badal Danda stod sengene ude langs væggen i spisesalen. Vi var dog kun fire der overnattede på stedet - kokken, ejeren, guiden og undertegnede. Brændeovnen i spisesalen gav god varme til rummet. Udenfor var temperaturen omkring frysepunktet.
Udsigten fra Badal Danda var utrolig smuk. Et massivt skydække kunne vi se ned på, mens der var solskin ovenover og fremhævede de store bjerge, der omgav os. En virkelig smuk oplevelse.
Fredag gik turen via den nærliggende High Camp i 3550 moh og op til Lower Viewpoint i knap 4000 moh. Opstigningen fra High Camp til udsigtspunktet var ret stejl og lang, og i den efterhånden noget tyndere iltfattigere luft, var den noget mere anstrengende end de foregående stykker. Udsigten deroppe fra var endnu mere imponerende end fra Badal Danda. Fiskehalebjerget stod tættere på og Mardi Himals tinde blev mere synlig og kunne lettere adskilles fra det større Fiskehalebjerg bagved. Gribbe og Steppeørne fløj vestover kammen mod Annapurna South. Et par yngre Lammegribbe fik selvskab af adskillige Himalayagribbe og Steppeørne. En Tårnfalk stod og musede højt ud for udsigtspunktet. Nedenunder var der en tyk dyne af skyer, og det virkede underligt at se en Tårnfalk så højt oppe - og så musende! Sneduer i en lille flok fløj også omkring. Large-billed Crows ses i flokke lege i opvindene som Alpealliker eller -krager. Det er en anden race end lavlandsudgaven af Large-billed Crow. Jeg synes nu der er så stor forskel på de to racer, både udseende (bl.a. klart mindre næb hos højlandsfuglene) og adfærd, at de i mine øjne kunne være to forskellige arter. Mon ikke de bliver splittet engang?
Vi valgte ikke at gå videre op. Vi kunne have gået til High Viewpoint 35 minutters vandring oppe eller helt op til Mardi Himal Base Camp. Sidstnævnte havde jeg på forhånd frabedt mig. Den er meget vanskelig at gå og bjergkammen er meget smal visse steder, så det havde jeg ikke behov for. High Viewpoint har ikke så meget bedre udsigt end Lower, og jeg var godt tilfreds med der vi var kommet til, så ingen grund til at gå videre.
I High Camp fandt vi et sted at overnatte. Der kom en del andre trekkere på tehuset, så spisesalen var fyldt til aftensmaden. Guiden og jeg spillede inden maden UNO med spillekort, og det gik tiden med inden maden blev serveret.
Lørdag begyndte turen ned ad bjerget igen. Vi nåede Low Camp efter 1 time og 24 minutter. Det var gået hurtigt og nogle lokale vi overhalede mente jeg løb ned. En lang pause i Low Camp og så fortsatte vi af en ny sti ned mod Sidhing. Denne var fin halvdelen af vejen med trappetrin, men den stejle nedstigning gik efterhånden over i en støvet jord, stenet og trærodsdomineret sti. Mulddyr og regnskyld havde lavet mange "stier", så nogle gange var det svært at finde den rigtige, og vi endte nogle gange på mere udfordrende stykker. 2/3 nede spiste vi frokost på et tehus mens en større korridor af rovfugle passerede over os. Samme store vingefang som tidligere på turen.
I Sidhing, som er en lille landsby et stykke oppe ad bjerget, fandt vi overnatning og havde her for første gang varmt vand i hanen. Så der kunne bades igen efter nogle dage, hvor badet hed vådservietter! Vi gik en lille tur inden solen var gået ned og så bl.a. en ræv og en yellow-throated Marten (mår).
Søndag morgen var morgenmaden overstået før klokken 8 og vi fandt en offentlig jeep, der kørte imod Pokhara området. Overfyldt med passagerer blev den og turen ned ad bjerget foregik af en meget stenet og sine steder, mudret, vej. Vi ankom til Lakeside i Pokhara ved 12-tiden efter at have taget de sidste kilometer ind i byen i taxa.
Rute og afstand: Kande-Dod Kharka 15,5 km, Dod Kharka-Badal Danda 15,1 km, Badal Danda-Lower Viewpoint-High Camp 10,9 km, High Camp-Sidhing 13,5 km. I alt 55 km/78.000 skridt.
Overnatninger: Dod Kharka, Badal Danda, High Camp, Sidhing.
MARDI HIMAL TREK - hvordan?
Tilladelser: TIMS og ACAP kan fåes på turistkontoret i Pokhara. Kostede tilsammen 5000 rupees.
Guide/bærer: Er ikke nødvendige på trekket, med mindre man som jeg, havde en uhandy fototaske med. Jeg gav 2000 rupees for en bærer pr. dag (123 kr). Det inkluderer alt - også bærerens kost og logi. Eneste anden udgift er transporten til og fra trekket, som man også betaler for.
Overnatning: I teahouse i de forskellige lejre. Koster ca. 400 rupees pr. nat, hvis man også spiser aftens- og morgenmad der. Ellers er det dyrere. Menu-kortene er nogenlunde ens på hele trekket, men priserne på maden stiger med højden af trekket pga. længere transport af madvarerne. Det er ikke nødvendig at reservere overnatning på forhånd.
Transport: Til Kande går der busser fra Pokhara. Ellers kostede en taxa 2200 rupees for mit vedkommende. Taxa-turen tog ca. 45 minutter. Man skal regne med noget længere tid i bus. Til gengæld er prisen så det meget lavere.
Trekket endte i Sidhing og derfra tog vi en lokal jeep. Der blev fyldt med passagerer i jeepen, udenfor på ladet og ovenpå taget. Turen ned af bjerget fra Sidhing foregik på en MEGET (kan ikke understreges nok!) knoldet bjergvej fyldt med store sten og klippestykker. Dybe mudderspor på dele af strækningen. Jeepen hoppede og dansede med en gennemsnitsfart på 5 km/t. Har man tendens til at blive køresyg, så er man særlig udsat på denne tur. Vejene blev gradvist bedre, som vi kom længere ud mod indgangen til dalen. Jeepen kørte ikke helt ind til Pokhara, men fra en forstad tog vi en taxa det sidste stykke til Lakesite. Pris for jeep-tur (turistpris - de lokale gave få 100 rupees!) 3000 rupees for to personer. Taxaturen kostede 1000 rupees.
Hvad man skal medbringe? Afhængig af årstiden er tøjvalget også derefter. I november, som er højsæson og der hvor jeg gik trekket, er vejret fint. Jeg havde solskin og skyfrit det meste af tiden. Da skyerne kom, var vi over dem, så vi oplevede solskin også der. Temperaturen var til shorts det meste af vejen. Når solen går ned bliver der hurtigt koldt, og så er det godt at skifte til varmere beklædning. I Highcamp var der koldt om natten, men ikke koldere end det var til at få sovet, for der er tykke dyner til rådighed. Jeg havde en meget varm sovepose med, så det var ikke et problem at holde varmen. Min udgangspunkt var at bruge lag i stedet for tykke trøjer/jakker. Så en merinould undertrøje, nogle langærmede tynde trøjer, en let fleece trøje og en shelljakke (hvis der var vind), var mine muligheder. Shelljakken fik jeg aldrig brug for, og den kunne undværes. Jeg havde to hurtigtørrende t-shirts med til selve vandringen. De var godt svedige efter denne, men nåede at tørre inden næste dags vandring. Ved ankomst til teahousene skiftede jeg til de tørre trøjer.
To par sokker blev godt støvede af den tørre jord, og trængte til en større vask ved afslutningen på trekket.
Solcreme brugte jeg lidt hist og her, men synes ikke rigtig solen brændte så meget, at det helt var nødvendigt. Oplading af mobil og kamera: Fire batterier til kameraet var helt opladet inden trekket. Jeg fik kun brug for det ene, som stadig havde en del strøm tilbage til sidst. Mobilen blev opladet via en medbragt powerbank. Det var lidt svært at få opladt i bjergene fra husene, der kun havde strøm gennem solceller. Det kostede ekstra (200 rupees), men så ikke ud til altid at virke. Jeg fik først brug for opladning den sidste dag, men i te-huset i Sidhing, var de på den offentlige strøm og der kunne jeg oplade uden problemer (også gratis). Vandrestave havde jeg købt i Pokhara (100 kr), for at aflaste knæene ved nedstigningen fra højderne. Det virkede okay, men kun med en stav. To blev for bøvlet at holde styr på.
Mine nyligt indkøbte vandreSKO (kan godt lide at kunne den mere fri bevægelse i anklen, som sen sko giver ift en støvle) viste sig at være et godt køb. Ingen vabler og de var behagelige at have på. Skoene skred ikke en eneste gang på de ellers utallige sten og trærødder. Jeg stod virkelig godt fast med det gode greb skoen havde på underlaget.
Fugle set på turen
Jeg havde af vægtgrunde ikke taget kikkert med, så kameraet havde den funktion. Det gjorde at ikke alt der blev set, kunne artsbestemmes. Især mange småfugle i den tætte skov, måtte jeg opgive at sætte navn på. Men bl.a. følgende kunne noteres: Munkegrib 1, Himalayagrib 16, Gåsegrib 2, Himalayan Buzzard 3, Spurvehøg sp. 1, Tårnfalk 1, Steppeørn 30, Østlig Hvepsevåge 1, Green-backed Tit 6, Himalayaløvsanger 10, Black-faced Warbler 1, Black-throated Tit 6, Blue Whistling-Thrush 7, Spotted Forktail 3, Bjergvipstjert 4, Snedue 7, Lille Sanglærke 3, Klippesvale 10, Rødpandet Irisk 10, Yellow-billed Blue-Magpie 4, White-throated Laughingthrush 8, White-crested Laughingthrush 12, Fulvous-breasted Woodpecker 1,
1. november. POKHARA
I dag skulle fysikken testes. Efter at have måtte udsætte trekket et par gange pga. en virus, så starter turen i højderne i morgen. I dag gik jeg så en lang tur langs Phewa Lake for at se, om jeg var kommet mig over sygdommen. Det blev en tur på 15 km og den er godkendt! Ingen problemer med at gå og ingen svimmelhed. Så på tilbagevejen meddelte jeg trekkingbureauet, at jeg var klar til i morgen.
Turen langs søen bød på fint med fugle, bl.a. Rødrygget Svale 6, Landsvale, Black Drongo 12, Sibirisk Bynkefugl 6, Fiskeørn 3, Kohejre 30, Silkehejre 5, Rishejre 5, Indisk Vibe 4, Skarv 14, Langhalet Tornskade 3, Himalayasanger 3, Smyrnaisfugl 4, Asiatisk Storpiber 4, Whitebrowed Wagtail 6, Hvid Vipstjert 3, Bjergvipstjert 3 m.fl.
Stadig ingen Steppeørne over bjergene og heller ingen gribbe. De burde være i bjergene de kommende dage.
31. oktober. POKHARA
Hviledag! Ikke noget at berette.
30. oktober. POKHARA
Trekket er udsat et par dage. Prøvede at gå en længere tur nordpå i byen, op til Seti Kløften, og fandt på denne tur ud af, at jeg bliver ret svimmel når pulsen kommer lidt op (når det f.eks. går op). Det duer ikke til Mardi Himal, som byder på nogle stejle stigninger. Jeg fik derfor udsat trekket til onsdag og håber så helbredet er bedre. Sikkert en virus.
Seti kløften gik jeg op til for at kigge efter Steppeørne og gribbe. Der så jeg sidste gang adskillige Steppeørne og fire arter gribbe gå til rast. I dag ingen og kun en enkelt Himalayagrib i luften på vej derop. Jeg har slet ikke set Steppeørn endnu. Måske er de ikke ankommet fra ynglepladserne? Sidste gang var jeg i Pokhara senere i november. En enkelt småfugl fra turen derop til kløften skal med. Hodgson's Redstart eller Kinesisk Rødstjert, som det danske navn er. Enlig fugl fløj over vejen og satte sig i busk. En Rødstjert-art, der meget ligner vores danske, men har hvidt vingefelt.
Som en kopi af i går, blev eftermiddagens sene aktivitet et kig fra tagterrassen på hotellet. Ikke helt så interessant hvad angår fuglene, som i går. Men her er lidt fotos derfra.
29. oktober. POKHARA
I dag fik jeg indhentet TIMS og ACAP tilladelserne. Den første er papir på at jeg må trekke og den anden adgangsbilletten til Annapurna Conservation Area. Hele processen på turistbureauet tog kun 20-25 minutter, hvilket skyldes få ansøgere før mig og at jeg havde indhentet alle de oplysninger, som skulle bruges til ansøgningerne inden jeg trådte ind af døren. Senere fik jeg talt med bæreren til trekket. Lila hedder han - staves nok helt anderledes!
Sidst på eftermiddagen har jeg nydt udsigten fra tagterrassen på hotellet, hvor bl.a. Fiskehalebjerget tittede frem blandt skyerne af og til. En Vandrefalk blev moppet af Huskrager på en bygning, mens flere fugle fløj til overnatning, bl.a. Sort Glente, Silkehejre, Huskrage, Landsvaler, Sort Stork m.fl. En Dværgørn cirklede over bakken til Sarangkot, hvor der til toppen nu er en svævebane! Lidt billeder fra eftermiddagen herunder:
28. oktober. POKHARA
Nørdedag! Ja en del af den var. Det kommer jeg tilbage til. Jeg har sat mig for at mandag bliver der Mardi Himal trekket skal starte. Regner med st være frisk til den tid, så der blev shoppet og gjort klart. Fik købt noget beklædning og et kort over Mardi Himal området (ser spændende ud!). Vasketøj blev indleveret, men krævede lidt forhandling med vaskekonen. Jeg mente mine få stykker tøj godt kunne vaskes i samme maskine, som den dagsturs rygsæk de lå i. Den svedige taske trængte til en vask. Det mente hun ikke og ville separere tingene. Hvilket så ville blive dyrere. Vi endte med et forlig på 400 rupees for al vask. 22 danske kroner.
Jeg besøgte et trekking bureau og fik booket en bærer til trekket. Bæreren møder jeg i morgen. Jeg fortalte, at jeg ser på fugle og det ville jeg bruge tid på trekket til. Det skulle bæreren være opmærksom på. Prisen for en bærer beløb sig til 123 kr i døgnet. Det eneste der kom oveni var transporten til og fra trekket. Uhyre billigt! Endelig fik jeg forlænget opholdet på det udmærket Hotel Middle Path med et par dage. Fik samtidig bekræftet, at jeg kunne få opbevaret bagage, som jeg ikke ønskede af bære på trekket. Det er fin service.
Nå men tilbage til nørderiet. Jeg brugte en del af eftermiddagen på at opstøve de mange kald af phylloscopus-sangere, som man hører overalt. Kun få fugle fik jeg dog at se, og kun een lykkedes det at fotografere. Lundsanger og Himalayasanger synes jeg har nogenlunde ens kald, og da de jo er phyll. og dermed også meget ens i udseende, er de lidt af en opgave at bestemme fra hinanden. Det var så min udfordring i dag. Lundsanger har jeg bl.a. hørt en sen efterårsdag ved Gerå for flere år siden, men aldrig fået den godkendt af kvalitetsudvalget på Dof-basen. Dengang beskrev jeg kaldet som meget lig Hvid Vipstjert på nært hold, mens den på lidt afstand lød som en spurv. Jeg var kort tid efter i Nordindien, hvor Lundsanger overvintrer og hørte der flere af dem i bl.a. Keoladeo Ghana (Bharatpur). Siden har jeg været opmærksom på Lundsanger i Asien. Himalayasanger (Humes sanger) har jeg også hørt flere gange. Selvfølgelig mest i Nepal, hvor den er ret almindelig. Den lyder meget hen af Lundsanger, men jeg får ikke associationer til vipstjert, når jeg hører den. I dag fik jeg optaget en Himalayasanger (lyt nedenunder), men taget nogle billeder af Lundsanger. Ialt blev ca. 5 Himalayasangere og 2 Lundsangere hørt/set ved stien langs Phewa søen. Af andre fugle bl.a. Fiskeørn 1, Smyrnaisfugl 1, Rishejre 1, Mellemhejre 1.
Optagelse af Himalayasanger fra 28/10 2022. Pokhara, Nepal.
27. oktober. POKHARA og trekking til WORLD PEACE PAGODA
I dag havde jeg sat af til en lille forsmag på trekkingen i bjergene, nemlig en vandretur til World Peace Pagoda. Det buddhistiske tempel (pagode) ligger på en bakke højt hævet over Phewa søen, og med Pokhara på modsatte bred. Turen på ca. 7 km til pagoden giver eksempler på både flade stier og ret stejle stykker, så noget af det jeg kan forvente i bjergene.
Desværre er jeg stadig sløj og ikke helt på toppen. Ved ikke rigtig hvad der er galt, men trods alt ingen feber. Jeg valgte alligevel at gå turen. Kunne altid vende om, hvis jeg fik det for dårligt. Det behøvede jeg dog ikke, men kunne godt mærke på de stejle stykker, at jeg ikke var på toppen helbredsmæssigt. Nær toppen af bakken måtte jeg holde flere pauser, da jeg her var noget udfordret. Turen blev dog gennemført og efter et kort besøg på toppen - jeg har været deroppe før, så denne gang skippede jeg at se pagoden tæt på - gik turen ned mod Pokhara igen. Fugle på turen var der ikke mange af, hvilket nok mest skyldes at jeg gik derop midt på dagen. Men bl.a. blev følgende set: Ådselsgrib 2, Munkegrib 1, Langhalet Tornskade 1, Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl 1, Dværgørn 1-2, Sorte Glenter +10, Himalayasanger (Humes) 4 og Great Barbet 1.
26. oktober. KATHMANDU til POKHARA
Ovenpå en hviledag kom så en rejsedag. Inden det kom så vidt blev den ret simple og ikke særligt mættende morgenmad (2 toast, marmelade til et stykke og lidt røræg, samt juice og te) indtaget på tagterassen. Et tysk/amerikansk par - nok nogle år ældre end mig - fik jeg en snak med under morgenmaden. De havde taget mange trek i Nepal og anbefalede Mardi Himal Trek udenfor Pokhara. Den havde jeg også selv set på, så det kan være dette trek bliver til virkelighed. Den amerikanske mand havde i slutningen af 70-erne gået Annapurna Circuit med en dansker fra Aarhus. Han havde prøvet at få kontakt med danskeren igen, men har hidtil ikke kunne finde ham. Manden hedder også noget så almindeligt som Carsten Christensen, så nok umulig at støve op. Amerikaneren fortalte, at han havde besøgt Carsten i Aarhus, hvor han studerede medicin. Sammen havde de taget til Skagen Festival. I 1983 var det. Han havde gode minder fra Danmark. Nu står parret og skal på et trek i bjergene omkring Everest. Ikke et trek jeg havde hørt om. Det blev også kun gået af få, kunne de fortælle.
Fik sagt farvel til den sympatiske hotelejer på Avalon House og lovede at skrive en anmeldelse på Expedia. En taxa var bestilt og på 15 minutter blev lufthavnen nået. Uden al for megen trafik for Diwali pågår stadig og livet står mere stille end ellers.
I lufthavnen fik jeg tjekket ind til flyet hos Yeti Airways. Oprindeligt var mit fly med afgang kl. 15.30, men jeg blev sat på en tidligere afgang. Kl. 14.20 hed den, men dette fly var forsinket, så afgangen blev nærmere kl. 15. Stadig tidligere end det planlagte.
De 20-25 minutter i luften var hurtigt overstået. Jeg var heldig at få vinduesplads mod Himalaya, og så var det første dag med en del skyer over bjergene, så det...
En kort køretur i Pokhara til hotellet og tjek ind. Hotel Middle Path har jeg boet på før. Jeg havde under et tidligere besøg fået influenza og personalet kom med suppe til mig. Helt gratis. Det var service!
Resten af dagen står på lidt gåtur nede ved søen og så ellers aftensmad. Ud over morgenmaden er det kun blevet til et stykke gulerodskage, så sulten er ved at trænge sig på.
25. oktober. KATHMANDU
En hviledag! Ovenpå en noget langtrukken og udmattende rejse til Nepal, samt en morgen hvor jeg følte mig noget sløj, har den stået på hvile i dag. Jeg var på café om eftermiddagen og fik handlet lidt af de manglende ting til trekket (pandelampe, vandrensnings tabletter og en fleecetrøje). Ellers ikke sket meget hvilket også er helt fint. Men lidt fotos blev dog taget fra Avalon House. Her fik jeg en snak med hotellets ejer på tagterassen. Han udpegede Langtang bjergene i Himalaya lige bag bakkerne, der omkranser Kathmandu dalen. Langtang trekket havde han gået mange gange i de 20 år, han havde været guide i bjergene. Nu døjede han med højdesyge, når han kom over 4000 m og havde måtte indstille trekking-virksomheden. Han fortalte også om de dramatiske laviner, der havde hærget i Manaslu-bjergene tidligere på efteråret. På hans mobil kunne han vise en video optaget under en af lavinerne, hvor man ser både mennesker og telte mm rutsje ned ad bjerget. Flere er omkommet i lavinerne. Manaslu-trekket var egentlig det trek jeg helst ville gå. Men da der er flere restriktioner på trekket og en af dem er, at man mindst skal gå to sammen, så måtte jeg se bort fra det trek. Lavinerne skete ikke på selve trek-ruten, men i højderne blandt bjergbestigerne til Manaslu-bjerget.
22.- 24. oktober. KUWAIT og KATHMANDU
Lørdag eftermiddag satte bilen afsted mod Billund Lufthavn. Rejsen til Nepal var startet. Flyet fra Turkish Airlines landede sidst på aftenen i Istanbuls nye kæmpestore lufthavn, og efter et par timers ophold, fløj næste fly til Kuwait. Da jeg undersøgte flybilletter til Nepal engang i sensommeren, var det tydeligt hvad coronakrisen havde gjort ved flymuligheder og prisniveauet. Ikke til den gode side. Det var svært at finde afgange, som ikke krævede for lange rejsetider eller kostede som minimum 8500 kr. Før corona kunne man let finde billetter til 5500 og opefter. Billigste og bedste billet(ter) blev således denne med Turkish Airlines til Kuwait, og derefter en anden billet med Jazeera Airways til Kathmandu.
Opholdet i Kuwait fra ca. kl. 5.30 til 23.15 blev ulideligt langt. Jeg forsøgte med en bustur ind til centrum i 36 graders varme, men var knap stået af bussen derinde før jeg fandt en bus der kørte retur til lufthavnen. Hvorfor? Varmen var ulidelig og så er ørkenbyen Kuwait bare en støvet, beskidt, rodet og ganske uinteressant storby af allerværste skuffe.
Det lange ophold i lufthavnen uden megen søvn fik dog sin ende. Flyet til Kathmandu med det lokale lavprisflyselskab, Jazeera, stod til at lette kl. 23.15. Afgangsgaten blev fyldt med godt 200 nepalisiske mænd, ca. 7 kvinder og så var vi vel 5 turister (ikke-nepalisere). Den dominerende andel af mænd skyldes at Kuwait, ligesom de øvrige golfstater, importerer billig arbejdskraft fra lande som Nepal, Indien, Sri Lanka mm. Qatar med det nært forestående VM i fodbold har fået krads kritik af deres behandling af gæstearbejderne. Tog man og undersøgte de samme forhold i lande som Kuwait, ville man nok komme til lignende resultater, hvad angår menneskerettigheder. I hvert fald hvis den alligevel relativt korte tid jeg opholdt mig i landet og de observationer, jeg kunne gøre mig, er gældende for hvordan gæstearbejderne behandles.
En stor gruppe asiater blev gennet rundt af en kvindelig lufthavnsansat i ankomsthallen. Hun skulle nok modtage de nyankomne arbejdere. De blev stillet på to rækker og kvinden gik frem og tilbage og fik "orden" på dem med en kommanderende tilgang.
Andet eksempel var ved sikkerheds-kontrollen. Her ankom alle mine medrejsende nepalesere på en gang for at få scannet bagagen inden gaten. De er nok kommet i samlet flok i en bus. En sikkerhedsvagt stod og kommanderede med mændene. Råbte enkelte gange og især det at mændene glemte at tage deres bælter af, irriterede sikkerheds-medarbejderen. Begge situationer med først de nyankomne og denne sidste med scanningen, virkede på mig som om de blev behandlet som dyr, der skulle rettes ind. Det var hård tiltale eller kommanderen, hvilket man normalt ikke ser flyrejsende blive tiltalt på. I flyet var især en af stewardesserne også ret kontant i hendes måde at være på overfor nepaleserne. Hun virkede irriteret på dem, og selv om de godt nok ikke alle er så "afrettede", i forhold til hvordan man rejser med fly (f.eks. at rejse sig fra sædet få sekunder efter landingen mens bælte-skiltet er tændt), så virkede hendes manglende overskud malplaceret i et fly.
Nepal og hovedstaden Kathmandu blev nået tidligt i morges. Fik let visum - havde lavet forarbejdet hjemmefra så det tog kun få minutter denne gang. SIM-kort til mobilen blev købt og nepalisiske rupees blev hævet. En af disse noget anmasende lokale, der kommer for at vil tilbyde dig sine tjenester, kunne jeg heller ikke undgå denne gang. Han ville først hjælpe med at jeg fik bestilt taxa til hotellet, og mens det så foregik, kunne han fortælle, hvad han virkelig ville. Han arbejdede for et tour-selskab (trekking...) og ville selvfølgelig have mig som kunde. Hans selskab var dog tilknyttet Kathmandu og ture derfra, hvilket ikke faldt sammen med min plan. Jeg har nemlig kun et par dage i Kathmandu og skal derefter videre til Pokhara. Derfra skal min trekking gå ud fra. Jeg fik hans visitkort, hvis nu mine planer blev ændret.
Jeg fik tjekket ind på Avolon House - et lille hotel lige udenfor turistområdet, Thamel. Første punkt på dagsordenen var at få sovet. Havde sovet få minutter siden lørdags, og var hammertræt, så fik sovet til over middag. Resten af dagen har gået med at få frokost, vandre igennem Thamel og set mig rundt omkring. Den store hinduistiske højtid, Diwali - lysenes fest, er lige startet sin fem-dages festeligheder, så børn ses gå rund i små grupper og synge sange for folk. Til gengæld forventer de lidt småpenge. Lidt a la vores fastelavn.
Dagens fugle er Sort Glente, fordi der er så vanvittig mange af dem i Kathmandu, at man ikke kan undgå at se dem. Desuden Redvented Bulbul, som sidder i mandarintræet udenfor hotelvinduet.
Comments